Sidste uge i High School

Paddling og middag i Herberton

Da min alarm ringede mandag morgen var jeg ikke helt vildt begejstret for at skulle op og i skole. Jeg havde en engelsk eksamen i de to første lektioner og en aflevering i den sidste. Min engelsk eksamen gik langt bedre end jeg havde turde håbe på og min aflevering, blev færdiggjort, hvilket igen var bedre end jeg havde turde håbe på. Efter skole tog jeg hjem til Jo, der er den nye præsident for Atherton Rotary Klub. Jeg skulle med hende ud at paddel på Tinaroo sammen med hendes mand og nogle af deres venner. Vejeret havde ændret sig til det bedre og det var en rigtig dejlig eftermiddag.

Jo klar til paddeling


Solnedgangen over Tinaroo


Endnu et solnedgangs billede

Om aftenen tog jeg ud til Jean og Michael for at sige farvel til dem. Jaques havde ferie fra universitetet så han var også hjemme. Deres nabo Lis, kom ned med dessert og hundene væltede mig omkuld da jeg sagde farvel til dem. Michael havde lavet en træske til Ana og jeg, som vi kunne tage med hjem som et minde. Og Alex kørte mig som sædvanligt hjem.

Når Bella siger farvel

Tirsdagen var rigtig lang, jeg havde ingen eksamener og tiden gik rigtig langsomt. Eftermiddagen derimod fløj af sted og om aftenen var jeg til mit sidste Rotary møde i Atherton.

Matematik eksamen og middag i Malanda

Onsdag havde jeg en matematik eksamen og onsdag eftermiddagen blev vi hentet af Sally for at tage ud til hende og sige farvel. Jeg er virkelig ikke god til at sige farvel, men vi havde endnu en hyggelig aften. Rachel og Beth var begge oppe fra universitetet så vi sad alle fem rundt om spisebordet og spillede kort i mens Sally vaskede op. Beth og Rachel har begge været på udveksling. Rachel i Brasilien, så hende og Ana kunne snakke om Brasilien. Beth har været i Finland, så hende og jeg kunne snakke lidt om det. Ikke, at jeg har været i Finland (endnu), men jeg tror at alle de skandinaviske lande generelt minder ret meget om hinanden.

Min sidste BCT (Business communication and technology) klasse

Vandski og middag ved familien Knowless

Torsdag var min sidste dag med skoleuniform, hvilket jeg syntes var ret så sjovt, men også lidt underligt. Om eftermiddagen hentede Jackie os efter skole og vi tog ud til dem. Efter eftermiddagste, kørte vi ud til Tinaroo og satte båden i vandet. Vejret havde været dårligt siden jeg sidst havde været der ude sidst, men det besluttede sig selvfølgelig for at klarer op så vi kunne komme ud at stå på ski. De seneste par måneder har vejret klaret op hver eneste gang jeg havde planlagt noget, der krævede godt vejr. Det var ret så sjovt at se Ana og jeg ved siden af hinanden. Ana var pakket ind i hættetøjer og håndklæder og jeg sad i en top. Jeg må indrømme, at det kunne havde været varmere, selvom det var stadig varmere end de danske sommertemperaturer. Jeg meldte mig frivilligt til at være den første i vandet. Jeg startede ud med komme op på to ski og smide en, bare for at være på den sikre side. På mit andet forsøg var min støtte ski i den anden ende af dammen, så jeg måtte ”nøjes” med den ene. Jeg var så stolt. Det var ikke første gang jeg kom op på én ski, selvom det føltes sådan. Denne gang var jeg meget mere sikker på, hvad jeg gjorde og mere afslappede. Det var en rigtig fed måde at slutte året af på. Om aftenen tog vi hjem til dem og fik aftensmad. De er en helt fantastik familie som jeg er rigtig glad for at være blevet en del af.


Jeg delte mine sidste danske gotter med resten af min klasse

Min geografi klasse 


Min REC klasse 

Sidste skoledag       

På sidste skoledag er der tradition for, at man bliver hjemme fra skole. Nu det var min allersidste skoledag valgte jeg at tage i skole alligevel. Der var næsten ingen elever i skole, men fordi Kelly er arrangør af dette års Formal, hjalp jeg hende og resten af formal gruppen med at lave invitationer. Jeg fik også selv en invitation, selvom det kræver en lottokupon med gevinst, for mig til at være i stand til at deltage. Efter skole tog vi alle sammen på Cafe, hvor vi mødtes med Bethany. Ana kom med os hjem efter skole. Vi havde traditionel fredags pizza og film, hvor efter Ana og jeg fik udvekslet de sidste par billeder og jeg fik pakket til Brisbane.

Det var vores sidste aften sammen, hvilket jeg ikke helt havde fået ind i mit hoved. Som jeg har nævnt tidligere er Ana blevet ligesom en søster for mig og det vil hun altid være lige meget hvor langt væk hun bor. Da vi satte hende af næste morgen på vej til lufthaven, hoppede jeg ud af bilen og sagde farvel, men det var ret uvirkeligt og mærkeligt at tænke på, at jeg ikke ville se hende de næste par år. Det længste vi har været væk fra hinanden i løbet af det seneste år, har været en forlænget weekend. Jeg er glad for at have fået en ven som hende, og jeg er sikker på, at jeg vil se hende igen.