Mit år i Australien

Jeg har været så heldig at få muligheden for at blive udvekslingsstudent med Rotary i 14/15! Jeg skal bo i en lille by, der hedder Herberton i det nordlige Queensland, Australien og gå i skole på den lokale High School, Atherton High. Denne blog er til jer, der har tid og lyst til at følge lidt med i, hvad jeg går og laver...

tirsdag den 22. juli 2014

Ingen vej tilbage!

Kære alle, 

Nu kom dagen endelig! Selvom det var knap så sjovt at skulle sige farvel, så glæder jeg mig rigtig meget til at skulle sige hej til en masse nye mennesker! 

Det er stadig ikke helt gået op for mig, at jeg ikke bare skal på ferie, men det kommer nok. 

Lige nu sidder jeg i vores første fly på vej til Singapore. Vi har fløjet i 8 timer og der er lidt over 4 timer tilbage, inden vi skal mellemlande i Singapore. Vi har fået de gode pladser forrest flyet (juhuu, masser af ben plads og de første til at få mad!). Lige nu virker det lidt meget uoverskueligt, at jeg fløj fra Danmark kl. 12.30 og at jeg først lander i Cairns i Queensland på torsdag kl. 13.15. Vi har regnet ud, at vi i løbet af disse 2 døgn kommer til at tilbringe omkring 23 timer i et flysæde. Så hvis du spørger mig lige nu, er jeg rigtig taknemlig for, at der er et helt år til, at jeg skal tage turen tilbage. 

Vi flyver med Singapore Airlines, hvor stewardesserne er asiatisk klædt i lange kjoler og en form for sandaler. De går hele tiden rundt og serverer drikkevarer og sandwich og vi fik lækker frokost, så det er en lidt anden standard end jeg er vant til.

Jeg har indstillet mit ur til Australsk tid, da de kloge siger, at det gør det lettere at vænne sig til tidsforskellen. Lige nu er klokken 5 om morgenen i Australien, så jeg brude prøve at sove - men det er svært når klokken kun er 21.00 i Danmark. 

Indtil videre har jeg brugt denne her dejlige lange flyvetur på at se 2 film, læse 4 kapitler af min bog og da vi løb tør for noget at lave blev mig og en sød pige, som jeg sidder ved siden af, enige om, at vi ville prøve på at lærer japansk. Det resulterede i at jeg nu har lært at; tælle til 1000, navne på alle ugedage og måneder og nogle ord, man kunne få brug for, hvis man skulle rejse til Japan. Jeg tror man bliver lidt små skøre af at kede sig…  

Frida og jeg, der lærer Japansk

2. dag på fly mad...

Ekstra ben plads "here we go" :D 


Ingen kommentarer:

Send en kommentar