Siden mit sidste opslag er der sket rigtig meget her
nede, også alt for meget til, at jeg kan få skrevet det hele ned, men jeg har gjord mit bedste... Det har
været en uge med alt fra beskidt tøj og ko slagtning til shopping og cafe
besøg.
På besøg hos Olly!
I mandags var jeg med Alex på arbejde ved en af Jean og Michaels venner, Olly. Olly er oprindeligt fra Belgien, men flyttede til Australien for 14 år siden. Han bor på en stor farm med hans kone og deres søn på 7 år. Det er ikke en farm som så mange andre australske farme, det er mere en fritids landbrug, hvis man kan sige det. De er selvforsynende indenfor stort set alle områder. Der er ingen strøm, så de har en lille vandmølle, der laver alt deres strøm og de renser selv deres vand. Olly har lavet nogle gode forretninger i London, så han ikke behøves at arbejde og hans kone studerer.
Morgenen startede ud med, at vi fik morgenkaffe mit på
marken og sad i og nød solen indtil slagteren kom kl. 7.00. En af deres køer
skulle slagtes, hvilket forgik bag på denne lastbil. Det var virkelig spændende
at se hvordan og hvor hurtigt slagteren kunne gøre det. Han skar kødet op og
jeg og en fransk backpacker pakkede kødet i poser og selv markerede dem. Det
var lidt af en udfordring at finde ud af, hvad de forskellige ting var. Især
fordi slagteren havde en utrolig stræk australsk accent og brugte mange slang
ord, men vi fik det gjord :D
Her er en video af slagteren, der laver alle
resterne til grillpølser.
Da vi havde fået pakket alt kødet ned skulle det
lægges på køl, hvilket var mere avanceret når de
er selvforsynende og det ikke havde regnet meget de seneste par dage.
Vi slukkede for strømmen alle steder udover fryserne og vi pakkede om rigtig
mange gange, for at få kødet til at være i så lidt frysere så muligt.
Imens vi stod og pakkede kø, kravlede dette kæmpe
firben op i et træ lige bag ved os og holdte øje med os. Det var ca. en meter
langt.
(firbenet kan ses øverst i træet længst til venstre)
Efter kød projektet var jeg med den anden franske
backpacker ude at samle sten og klippe stykker til en sten trappe, som skulle
laves ned til åen.
Gården var utrolig flot. Selve huset var på størrelse
med en garage og var ikke noget særligt, men de havde mange flotte
udendørsarealer og de brugte kun huset til madlavning og til at sove i.
Da vi var færdige med at "arbejde" lavede vi
mad og hele aftenen sad vi og spillede kort. Det var utrolig hyggeligt og jeg
håber at jeg kan komme med der ud noget oftere...
Cafe hygge og Rotary møde
I tirsdags havde Ana, den brasilianske
udvekslingsstudent, første skoledag. Efter skole gik Ana og jeg rundt i
"byen" og fik set de butikker der er og Ana fik købt nogle flere
skole uniformer. Det var rigtig dejligt at snakke med en, der har det lige som
man selv har det.
Vores første besøg på The Coffee Club.
Om aften var vi til Rotary møde, de er alle sammen
rigtig gavmilde og venlige og jeg glæder mig lidt til næste tirsdags Rotary
møde!
Bedre og bedre...
For hver dag der går bliver det bedre og bedre og
alting er langt om længe ved at falde på plads. Jeg har fået mig et australsk
hævekort og bankkonto, så jeg kan begynde at få lommepenge, juhuu... Og jeg har
fået meldt mig ind i det lokale fitness center. Jeg har et mål om, at jeg ikke
vil følge flokken og tage en masse kilo på bare fordi jeg bor i et andet land,
men jeg kan godt mærke, at det er lettere sagt end gjord. Jeg er glad for, at
jeg har de 2 hunde til at holde mig motiveret. De følger mig stadig rundt
overalt, indtil jeg har været ude at løbe med dem. I går var jeg ude at løbe 10
km, hvilket jeg var ret stolt over, det er altså en del hårdere at løbe her i
bjergene i forhold til flade Danmark. :D
En ting jeg synes er rigtig underlig og svært at komme
ind i er hvilket tøj, man skal pakke til hvad, og hvilket tøj de tager på til
forskellige begivenheder. Da jeg var ude at spise med nogle piger fra skolen
var de alle sammen helt vildt fint klædt på, hvor jeg bare havde mere normalt
tøj på og da vi var til en lille "fest" i går havde jeg mere fint tøj
på, hvor de havde mere normalt tøj på. Men det venner jeg mig vel til :D
Det er en lidt mærkelig ting jeg aldrig ville have
tænkt over før.
I dag har det været helt vildt godt vejr og jeg har
lagt uden for i hængekøjen og nydt solen. Den australske vinter er fantastisk,
hvis hver dag er ligesom denne her.
På tirsdag skal Ana og jeg med Jean til Carins. Jean
skal til læge og Ana og jeg skal i Zoo, jeg har hørt at man kan få lov til at
holde en koala, fodre en kænguru og svæve henover en bassin fyldt
med krokodiller.
Næste weekend har John, "bedstefar",
inviteret os alle sammen med i teater og se musical, jeg ved ikke hvad det er
vi skal se, men det skal nok blive godt.
Savner jer alle sammen rigtig meget!
“Med alt det, der er sket for dig, kan du enten have ondt af dig selv eller behandle, hvad der er sket som en gave. Alt er enten en mulighed for at vokse eller en hindring for at holde dig tilbage fra at vokse. Du kommer til at vælge.” – Dr. Wayne W Dyer.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar