Mit år i Australien

Jeg har været så heldig at få muligheden for at blive udvekslingsstudent med Rotary i 14/15! Jeg skal bo i en lille by, der hedder Herberton i det nordlige Queensland, Australien og gå i skole på den lokale High School, Atherton High. Denne blog er til jer, der har tid og lyst til at følge lidt med i, hvad jeg går og laver...

fredag den 2. januar 2015

Ferie i Darwin, NT

Selvom en ting jeg har haft svært ved at forbinde er jul og sommer, har jeg absolut intet problem med at forbinde ferie og rejser! Ana og jeg har fået en rigtig god veninde, Mariana (Mari), som også er Rotary udvekslingsstudent og fra Brasilien. Mari bor i Darwin i Northern Territory, der også er en del af vores Rotary distrikt. I og med, at der ikke bor så mange mennesker i det nordlige Australien er mit Rotary distrikt enormt i areal i forhold til mange andre Rotary distrikter. Mari har været i Australien i 11 måneder og rejser tilbage til Brasilien i Januar måned, så Ana og jeg rejste op til hende i Darwin for at besøge hende og sige farvel til hende inden hun rejser hjem. Darwin er ca. 2.5 times flyvetur fra Cairns.


Her er lidt Wikipedia fakta om Darwin til jer, der skulle være interesseret:
Darwin er hovedstaden i Northern TerritoryAustralien. Byen blev etableret af nogle englændere i 1869 og er opkaldt efter Charles Darwin, der i 1839 var med til at finde en naturhavn der, hvor byen ligger i dag. [1]. Byen ligger knap 1.500 km nord for Alice Springs og har ca. 120.000 indbyggere [2], fordelt på over tres nationaliteter og halvfjerds forskellige etniske baggrunde. 60% af arbejdsstyrken arbejder for det offentlige.[3]


Darwin fra luften! :D 

Darwin er meget anderledes fra resten af Australien og jeg er utrolig taknemlig for, at jeg fik muligheden for at opleve byen og ikke mindst møde en masse interessante mennesker.


Lørdag morgen stod vi tidligt op og Jean kørte os til lufthavnen i Cairns. Da vi forlod Queensland var alting endnu brunt og kedeligt i modsætning til Darwin, hvor regnsæsonen var begyndt og alt var grønt og friskt. Selvom jeg er rigtig glad for at bo hvor jeg bor, nyder jeg virkelig også at komme lidt væk engang i mellem.

Ana og jeg i lufthaven, Cairns

Morgenmad i lufthaven! 

En ting jeg virkelig elsker ved Australier er deres gæstfrihed og venlige sind! Det var en stille morgen i lufthaven og vi var sådan ca. de eneste ud over et par sovende backpackere. Til en forskel var vi i god tid og vi var i lufthaven en time før afgang, så vi besluttede os for at spise morgenmad. Da vi sad og spiste vores morgenmad kom ejeren af caféen hen for at snakkede med os, jeg tror hun kedet sig lidt. Jeg tror vi snakkede med hende i en halv time, hvor efter hun spurgte os om vi ikke ville have koden til internettet, som man ellers normalt skal betale 12 dollar/ time for. Hun for os helt sikkert som kunder igen næste gang vi skal ud at rejse :D 

Parap Market

Mari og hendes værtsmor hentede os i lufthaven i Darwin, hvorefter vi tog hen til et marked. Darwin er meget kendt for dens mange markeder med mad fra hele verdenen. Til frokost tog vi med hendes værtsforældre på Sushi bar. Hendes værtsforældre var helt vildt søde og på nogle punkter mindede de mig ret meget om mine egne forældre, hvilket var dejligt. Det var helt vildt let at føle sig hjemme i deres selskab og Mark, hendes værtsfar kaldte os for hans døtre, når han introducerede os.

Parap market, Darwin 

Sushi bar!

Selvom jeg kun har mødt Mari en gang før, føles det allerede som om, at jeg har kendt hende hele mit liv. Jeg syntes det er fedt, hvordan vi udvekslings studenter alle sammen er i den samme situation og holder sammen og hjælper hinanden. 

Om eftermiddagen tog Mari os med hen til en af hendes venner, der bor i et kæmpe stort og utrolig imponerende hus. Generelt tror jeg aldrig, jeg har set så mange imponerende huse på en enkelt uge. Jeg oplevede også min første Thunderstorm imens vi var der. Vi havde egentligt planlagt at bade i deres kæmpe pool, hvilket vi aldrig kom til, da en storm ramte byen. Om aftenen tog Mari os med til en afskedsfest ved en af hendes lokale venner, som skal på udveksling i USA. Vi havde en utrolig sjov og hyggelig aften med Mari's venner! Det var igen anderledes, men de var alle sammen rigtig søde og imødekommende.


Vandski!

Søndag morgen stod den på Vandski sammen med Mark og Marian, Maris værtsforældre. Normalt kan man ikke rigtig stå på vandski nogle steder her oppe på grund af saltvands krokodillerne, men Mark havde en ven, der havde en privat sø, som vi kunne bruge.

Vandski i krokodillernes hovedstad!

Ana, Mari og jeg :D







Jule koncert!

Om eftermiddagen blev vi inviteret med dem til julekoncert med DOS (Darwins Symfoni Orkester) og James Morrison. Jeg havde ingen ide om hvem James Morrison var, men det var en god koncert og det var dejligt at komme lidt i julestemning. James Morrison, der ledte koncerten var utrolig humoristisk og inspirerende. Bl.a. var der en telefon, der ringede, hvorefter James stoppede hans jule musik og begyndte at spille ringetonen på hans trompet. Jeg vil ikke sige at jeg elsker symfoni orkestre og jazzmusik, men det var alligevel en dejlig eftermiddag.  Vi mødte en masse af de andre Rotary medlemmer til koncerten og de var alle sammen virkelig søde og imødekommende. Darwin Rotary klub er helt sikkert anderledes fra de andre Rotary klubber, jeg har stødt på rundt omkring. 


Carols by Candlelights

Carols by Candlelights er den første australske juletradition jeg er stødt på indtil videre. Det er en familie ting, hvor man holder picnic, hører julemusik, synger og ser fyrværkeri. Derud over har alle et stearinlys i hånden, hvilket er der af navnet kommer. Det var helt vildt hyggeligt da vi sad der, alle 6 under presenningen og spiste kyllingesalat med hver vores stearinlys i hånden i mens vi sang med på de forskellige julesange og bladrede i vores våde sanghæfte. En god ting ved det nordlige Australien er, at det ret faktisk er hyggeligt, når det regner. Regnen er varm, så du kommer ikke til at fryse og det er ikke noget, der sker hverdag, så når det endelig regner, er det helt okay.

Australske politiheste i julestemning!


Picnic i regnvejr <3

Marian (Maris værtsmor) havde købt rensdyr ører og regnslag til os alle sammen, så vi passede ind i mængden :D

Tørvejr under den blå presenning. 


Mig, Mari, Ana, Mark og Marian


 
Fyrværkeri!


Det var en hel ubeskrivelig følelse at sidde der sammen med så mange andre mennesker og være en del af deres australske juletradition. Jeg ville ønske vi havde noget lignede i Danmark, selvom det nok ville være lidt svært at skaffe 28 graderes varme efter solnedgang. 

Så er sommerferien startet!

Mandag nød vi at Maris værelse er udstyret med mørlægnings gardiner, aircondition og faner. Jeg tror klokken var 12 før vi kom besluttede os for at stå op og tage bussen ind til centrum for at ligge os ned igen og nyde solen. Som sagt er der krokodiller over alt her oppe, så man kan ikke bade i havet, men heldigvis har Darwin en stor Wave-pool, som selvfølgelig skulle afprøves.   

Solbadning! 


Jeg må indrømme at jeg følte mig bleg ved siden af mine to brasilianske chokoladebrune tøser!

Darwin wave-pool! 


Næste morgen tog Fingers (Mark), os med til Boot camp om morgen. Jeg ville ønske, at jeg boede i en af de større byer, for de har alle massere af boot camps om morgen, som man kan deltage gratis i. Træningen var fra kl. 6.00-7.00, så det var før det blev alt for varmt. Programmet for denne var stairruns. Vi skulle løbe op og ned at en masse trapper på havnefronten og hver gang vi kom ned i bunden skulle vi lave 10 armbøjninger. Det var virkelig hårdt, men sjovt og man havde en rigtig god fornemmelse, da kl. var 7.00 og vi havde overstået dages motion. Marks kælenavn er fingers, fordi han mangler 4 fingre på højrehånd og de fleste kender ham som fingers, hvilket jeg syntes er lidt sjovt. Han har også opkaldt hans virksomhed "Finger Aluminium" efter hans kælenavn og han laver hele tiden jokes med sig selv og hans manglende fingre.

Christmas party i Belyuen 

Belyuen er et Aboriginal community, en times kørsel fra Darwin og som Darwin Roatry klub har hjulpet meget. De har bl.a. renoveret deres supermarked og hjulpet dem med forskellig ting i landsbyen. Rotary klubben var blevet inviteret til deres årlige julefest på byens skole, hvilket en af Rotary medlemmerne tog os med til. Det var en utrolig anderledes oplevelse, jeg aldrig ville have fået mulighed for at deltage i som turist.

Hver gang vi laver noget med Rotary folk betaler de for is, frokost og drikkevarer for os, hvilket er utrolig dejligt, når man er udvekslingsstudent og ikke har nogle penge tilbage. 


Alle børnene syntes at vi var utrolig interessante og de lærte os forskellige spil og lege inden deres julekoncert begyndte. 

Julekoncert med de yngste! 

Julekoncert med de ældste!

Der er ingen julefest uden Santa og i og med Belyuen er et Aboriginal community, var Santa selvfølgelig sand Aboriginal med solbriller og ankom på en 4-hjulede crosser. 

Forskellig velgørenheds organisationer havde samlet penge ind og alle børn i landsbyen fik tildelt en julegave fra julemanden.




Selv de mindste, der ikke gik i skole endnu, fik en gave <3

Vi fik alle frokost og frugt til dessert :D

Efter julefesten tog Ray, manden fra Rotary, os med til et lookout point, hvor man på normalvis kunne se Darwin var afstand, men pga. en eftermiddags storm, var byen dækket af en stor sky.

Mari og jeg ved Mandora Lookout 


Crocosaurus 

Onsdag legede vi turister og besøgte Crocosaurus, der er en Zoologisk have for slanger, krokodiller, krybdyr og hvad du ellers kan finde i naturen omkring Darwin.

På samme måde som forrige gang jeg var i Zoo, valgte vi at tilmelde os alt, hvad man overhoved kunne tilmelde sig. Vi købte et VIP pas, der gav os en guidede rundtur i Zooen, hvor vi bl.a. fodrede en krokodille, der har været med i filmen Crocodile Dundee. Vi prøvede også at holde en af de mindre krokodiller og nogle andre krybdyr. Og så lærte vi en masse om de forskellig kryb man kan støde på i naturen. Selvom jeg efter et halv år i Australien, ved en lille smule om de mest kommende dyr, var det det godt at få lidt mere at vide (y)  

En af grundene til, at vi besøgte Zooen var fordi vi gerne ville prøve "Cage of Death", hvilket er et slags bur, hvor du bliver hejst ned til en af de store krokodiller. Lige før vi skulle til at betale, viste vi sælgeren vores skoleID, så vi kunne få studierabat, hvilket vi så aldrig skulle have gjord, da de vidste sig, at man skulle være 18 eller være sammen med en person over 18, for at komme ned til krokodillerne. Det var rigtig ærgerligt, for det var noget jeg virkelig havde set frem til.
Jeg havde lavet 2 mål med at komme til Darwin:

  1. Jeg ville få noget farve og blive brun 
  2. Jeg ville "svømme" med en krokodille
Da vi gik rundt i Zooen, fik jeg en god ide. Hvis jeg manglede en over 18, så måtte jeg vel bare finde en over 18. Alle der skulle ned i "Cage of Death" havde et rødt armbånd på, så jeg besluttede mig for at spørger en pige, der stod alene og med et rødt armbånd om hun ville have noget imod at være 2 i buret? Og heldig som jeg var nu var, havde hun intet imod at være 2 og hun betalte endda for en fotograf til at tage billeder af os imens vi var der. 





Mig, der fodre Burt, krokodillen, der har været med i Crocodile Dundee!


De store krokodiller blev fodret 

Crocosaurus, Darwin

"Cage of Death"



Kayleigh og jeg i "Cage of Death"










¨

Mari og Ana, der fodre små krokodiller 

Litchfield National Park 

Darwin er omkranset af jeg ved ikke hvor mange national parker. En af de største og mest populære er Litchfield, der ligger ca. 2 timers kørsel fra Darwin. Torsdag tog en af Rotary medlemmerne os med på heldags tur og viste os Litchfield. Der er en masse svømmehuller der ude, men de fleste af dem var lukket pga. regnsæsonen.

Der findes 3 salgs krokodiller i Australien, hvor en af dem, saltvands krokodillerne, er farlige og går til angreb. Der er 2 forskellige slags ferskvandskrokodiller, men dem skal man ikke være bange for, for de gør ikke noget, så længe man ikke gør dem noget. Problemet i regnsæsonen er at saltvandskrokodillerne kan komme op i ferskvandssøerne.  

Et svømmehul med masser of fisk med men ingen saltvandskrokodiller. 

Bil tur med Ray 

 Litchfield National Park!

Et af de lukkede svømmehuller


Frokost i naturen :D


Vandretur i Litchfield med utallige fluer overalt (y)

In the middle of nowhere! 

Svømmehul nr. 2 

Rotary i Darwin 

Da vi kom hjem fra Litchfield skulle vi til Rotary møde. Nu har jeg efterhånden været til Rotary møder i en del forskellige klubber, men Darwin er helt sikkert min yndlings! Darwin Rotary klub er kun for mænd og finder sted på et af byens mange hoteller. De har bl.a. en regel om at man skal have en Hawaii skjorte på til alle deres møder og hvis man ikke har det skal man betale 2 dollar i bødekassen. Der udover er det mere "business mænd", der er medlemmer. De havde alle sammen nogle vildt interessante historie at fortælle. Bl.a. ejede en af dem et flyselskab, en anden var administrator of Northern Territory og generelt ejede de fleste af dem som minimum 1 virksomhed. Dagsordenen til torsdagens møde var et oplæg af en af medlemmerne om grønenergi. Ana og jeg skulle og op og fortælle om hvem vi var, hvor vi var fra og hvad vi havde lavet. Stemningen til mødet var utrolig god alle var glade og tog pis på hinanden hele tiden. Det var meget mere afslappet og sjovt i forhold til de andre Rotary møder jeg har deltaget i. 


Sightseeing! 

Fredag stod den på shopping og sightseeing i Darwin sammen med nogle af Maris veninder. 

Jeg havde egentligt besluttede mig for ikke at købe noget, da vi kun måtte have 7kg med i flyveren, men det var ikke helt hvad der skete, da vi ankom til shopping centeret...

I Darwin er der gratis internet i alle deres busser. 

Mari viste os Darwin High, der ligger på stranden!! 

Udsigten fra skolen

Vi kom sent hjem og var trætte efter vores sightseeing og shopping, så vi besluttede os for at hoppe i pool. Klokken 8 kom fingers hjem fra arbejde og spurgte hvad vi sagde til Pizza. Så fredag aften sad vi og spiste pizza og drak cola i sofaen i mens vi så Hungergames 1 og 2 på deres appleTV. Selvom det måske lyder som en helt "normal" fredag aften, var det det bedste aften jeg længe har haft og det var min første Takeaway Pizza i et halvt år, hvilket er meeeget lang tid, når man er vant til at få pizza på uge basis. Det er virkelig utroligt, hvordan man kan komme til at sætte så meget pris på en Pizza og en Cola.  


#Pizza #Cola #MovieNight #Friday

Mud Crabbing   

Næste morgen stod vi tidligt op og tog på Mud Crabbing med en af Maris tidligere værtsfædre, Vic og en anden fra Rotary. 

Efter at have smidt de første net ud, sejlede vi hen i en bugt og spiste morgenmad.  



Mig, der kaster et net ud :D

Så var der fangst (y)


Vi fangede 18 krabber, der store nok til at beholde dem

I mens vi holdte pause kom en lille saltvands krokodille svømmende forbi. Jeg var desværre for langsom med kameraet, men det var første gang jeg så en saltvandskrokodille i naturen. Vic fortalte at det var anden gang, han havde set en så tæt på byen de seneste 20 år. 



 I Danmark bruger vi rottefælder, her hedder det krokodillefælder...


Muslingejagt! 

Vi kom tilbage fra vores Mud Crabbing omkring kl. 11.00, hvor efter vi tilbragte hele vores sidste dag i Darwin ved Vic' pool. Vi boede ved Vic og Lyn den sidste nat, da Mark og Marian skulle holde julefrokost. 

Vic' pool...

Julefrokost med Rotary

Lørdag aften var vi inviteret til julefrokost med Darwin Rotary klub. Julefrokosten blev holdt hjemme ved deres præsident. Det var en noget anderledes julefrokost end jeg havde forventet, men det var rigtig hyggeligt og vi fik en ekstra mulighed for at snakke med flere interessante mennesker. Det var mere ligesom en slags reception, de fleste stod op og så var der et stort buffet bor med en masse små forskellige snacks og ikke mindst en masse alkohol.

Mari skulle holde sin "Final speach" som noget vi alle sammen skal gøre, 
lige inden vi rejser hjem. Hun fik hele rummet til at få tåre i øjnene 
og jeg tør slet ikke tænkte på, når jeg skal holde min.  

Søndag morgen kørte Lyn og Mari os til lufthaven. Det var rigtig hård at skulle sige farvel til Mari. Selvom jeg kun har kendt hende i en kort periode, er det mærkeligt at sige farvel og ikke vide hvornår jeg ser hende igen.

Lyn gav morgenkaffe (y) 

Farvel Darwin 

Vi landede i Cairns søndag formiddag og tilbragte hele dagen ved lagoonen. Cairns er og bliver ved med at være min yndlings by. Jeg kunne sagtens se mig selv bo i Cairns i en periode! Om eftermiddagen løb jeg en tur langs esplanaden, hvor efter tog bussen tilbage til Atherton om aftenen. 


Solnedgangen fra bussen

Da vi kom hjem lå der 4 store julepakker og ventede på min seng, glædelig jul ;D 


P.s. Dette her opslag skulle have været slået op d. 14. december, beklager forsinkelsen... 






  

























Ingen kommentarer:

Send en kommentar