Mit år i Australien

Jeg har været så heldig at få muligheden for at blive udvekslingsstudent med Rotary i 14/15! Jeg skal bo i en lille by, der hedder Herberton i det nordlige Queensland, Australien og gå i skole på den lokale High School, Atherton High. Denne blog er til jer, der har tid og lyst til at følge lidt med i, hvad jeg går og laver...

mandag den 25. maj 2015

Rotary Distrikt Konference 2015

Efter fredagens film maraton var vi klar til weekendens Rotary konference. Vi fandt det mere formelle tøj frem og tog op på en af byens hoteller, hvor konferencens første del fandt sted. Der var taler og workshops hele dagen. Nogle af dem var mere interessante end andre, men alt i alt var det en rigtig god og lærerig dag med lækkert mad.

Frokosten foregik ved hotellets pool, hvor vi nød den friske luft og den varme sol. Alle YEP (Youth Exchange Program) elever stod for at uddele gaver og sige tak til de forskellige foredragsholdere.

Jeg, Ana og Ania klar til aftenens Galla middag

Taxaturen :D

Alle YEP students på havefronten sammen med Frances 

Om aftenen var der Galla Middag på Queenslands Tropiske Museum. Aftenen startede ud med snacks og velkomst drinks på havnefronten, hvor indiske musikere og dansere kom at hentede os. Vi flugte efter dem op ad trapperne og ind på muset. Jeg kunne ikke lade hver med at tænke på filmen ”Natten på muset”, da vi trådte ind i det store men mørke rum. Det var flot dekoreret i middagens Bollywood tema.

Aftenens første underholdnig

Prisuddeling

Svetlana og jeg :D 

De havde placeret alle os udvekslingsstudenter ved hvert vores bord, så vi kunne møde nye mennesker og snakke med de forskellige Rotary medlemmer. Af en eller anden grund blev jeg placeret ved hovedbordet sammen med præsidenten for vores distrikt, præsidenten for Rotary Australien og præsidenten for Rotary international, der var fra England og næsten lige havde været i Danmark på besøg. Det var lidt underligt at sidde der som den eneste under 50 og uden vigtige pins eller kæder. De havde alle sammen gode og interessante historier at fortælle, vi fik rigtig god mad og hele aftenen var fyldt med underholdning i Bollywood stil.

Efter middagen kom en band med live musik. De fleste Rotary medlemmer var efterhånden kommet i godt humør og sammen med nogle Roteractere  fra Indien fik vi alle Rotary medlemmerne op at danse, hvilket var rigtig underholdende.

Hygge på teressen ved Katanya

Næste morgen var der brunch på et andet fint hotel og derfra var det tid til at sige farvel for denne gang. Sammen med Ana kørte jeg med Mr. Macoch, en lærer fra skolen og et af Rotary medlemmerne fra min klub, hjem til Atherton.

Brunch på hotellet 

Flag Ceromonien

Ruten fra Townsville til Atherton

Det var rigtig dejligt at være hjemme igen. Elspeth havde skrevet velkommen hjem på den tavle, de har hængende på muren. Hun havde gjort rent på mit værelse og lavet min livret til aftensmad. Jeg tror ikke at man kunne ønske sig en bedre værtsmor.


Da jeg kravlede i seng om aftenen var det så underligt og stille. Der var ikke nogen, der sov ved siden af mig eller nogle dingoer, der larmede.   

Ingen kommentarer:

Send en kommentar