Bustur til Townsville!
Fredag morgen stod vi igen tideligt op. Vi skulle med bussen til Townsville til en Rotary orienterings weekend. Weekenden var både for inboundere og outboundere i distrikt 9550. Vi var 6 udvekslingsstudenter, der skulle med bussen fra Cairns til Townsville. 4 fra Darwin, Pauline og jeg.
Busserne bliver hovedsageligt brugt af backpacker, så der blev talt jeg ved ikke hvor mange forskellige sprog i den bus! Der var heldigvis både internet og aircondition i bussen. Vi lærte hurtigt de andre udvekslingsstudenter at kende og den 6,5 timers lange bustur gik langt hurtigere end forventet. Frances havde købt en masse snacks og frugt til os og en ting var helt sikkert! Vi sultede ikke. De andre udvekslingsstudenter havde også medbragt en masse snacks. Så der sad vi, 6 udvekslingsstudenter, der kun lige have mødt hinanden, bagerst i bussen og delte mad. Jeg syntes det er et rigtigt godt eksempel på, hvordan forholdet mellem udvekslingsstudenter er og det blev kun bedre henover weekenden. Der var 2 drenge, der var outboundere* og skulle til Brasilien til januar. En inbounder*, Quensten, fra Holland og en anden inbounder, Mari, fra Brasilien.
*Til jer, der ikke skulle vide hvad en inbounder og outbounder er: Jeg er en inbounder i Australien, fordi det er her jeg har mit udvekslings år, men jeg er en outbounder i Danmark, fordi jeg rejser ud fra Danmark. Jeg håber, det hjælp lidt.
Jeg sad ved siden af Mari fra Brasilien det meste af turen. Mari har været i Australien siden januar og hun skal hjem igen til januar 2015. Det var helt vildt spændene at hører om alle hendes oplevelser og især om deres ”safari tur”, som er en stører rundrejse, vi skal på til efteråret (april/maj). Det var helt vildt dejlig at være sammen med de andre udvekslingsstudenter. De er i samme båd som en selv og man har ubeskriveligt meget tilfælles. Selvom jeg ikke kendte nogle af dem på forhånd, følte man sig hurtigt som en del af en gruppe efter de første 5 minutters buskørsel.
Da vi ankom til Townsville, var der to mænd fra Rotary, der kom og hentede os og kørte os hen til Bordingskolen, hvor weekenden skulle afholdes. Vi havde alle sammen vores Rotary blazer i hånden, så de kunne finde os. Vi skulle egentligt have den på, men det var simpelthen for varmt. Det var en lidt underlig følelse at blive hentet af en mand, ingen af os kendte eller havde set før, men de var begge to helt vildt søde og vi holdte ind på McDonald’s på vejen, hvilket især drengene var rigtig taknemmelige for!
Indkvartering på Bording skolen
Da vi ankom til Bording skolen fik vi hver tildelt sengetøj, håndklæder osv. Det var virkelig gode faciliteter og pool, men vi var alle sammen lidt skuffede over, at vi skulle sove i single værelser. Vi var 15 indboundere, 7 outboundere og 2, der allerede havde været af sted på deres udvekslings år og var kommet hjem igen. Under selve weekenden tænkte jeg ikke nærmere over hvem, der var hvad – men dem, der havde været af sted, var især rigtig gode til at arrangere ting om aftenen og ikke mindst fortælle om alle deres oplevelser og gode råd. Jeg har efterhånden hørt rigtig mange både sjove, triste, underlige og ikke mindst interessante historier fra andre udvekslingsstudenter om deres udvekslings år. Alle er forskellige, alle kommer til forskellige steder, familier, kulturer, sprog og alles historier er forskellige. En ting de alle sammen gentager er, at deres udvekslings år har været det bedste og det hårdest de år i deres liv indtil videre.
Settled in?
Det viste sig at en af drengene fra min skole, skal på udveksling til Tyskland næste år og en af dem, der var der, som allerede havde været af sted, var en fra min Rec klasses fætter. Jeg tror, at det er et godt tegn på, at man er ved at falde til. Man kan ikke gå ud at handle ind uden man møder nogen man kender, og man kan ikke kører 6,5 time i bus uden at støde på nogen man kender eller har en eller anden forbindelse til .
Orientering til den store guld medalje!
Selve weekenden bestod mest af orientering og informationer. Det meste af det, havde jeg hørt før, men det var nu alligevel godt lige at få det hele genopfrisket en sidste gang. Rotary har utrolig mange papirer og formularer, vi skal udfylde og søge om tilladelse til. Jeg ved godt, at det er for vores egen sikkerheds skyld, men nogle gange er det lidt gammeldags og lidt for besværligt, hvis du spørger mig.
Udover en masse orientering, havde vi en workshop, hvor vi gik sammen i landgrupper. Altså dem fra Danmark gik sammen med dem, der skulle til Danmark osv. I landgrupperne havde vi 12 forskellige spørgsmål om vores land, som vi skulle svarer på for at forberede outbounderne på det, der venter dem. Spørgsmålene var alt fra mad, tøj, traditioner og fester. Vi skulle også lærer dem 5 forskellige sætninger på vores sprog. Jeg syntes det er en helt vild fed måde at gøre det på og jeg ville ønske, at vi havde haft noget ligende i Danmark inden jeg rejste. I den danske landgruppe var vi Pauline og jeg som inboundere og en dreng som outbounder. Han var ikke den eneste, der lærte noget nyt i den workshop. Pauline og jeg skulle hver svarer på spørgsmålene og vi kommer helt sikkert fra 2 meget forskellige familier og steder i Danmark. Nogle af spørgsmålene var vi rimeligt enige om , men der var også en del, hvor vi helt sikkert så forskelligt på tingene. Pauline er 15 og har lige afsluttet 9. klasse og bor på landet, så det har måske også noget at sige. Det bliver spandene at se hvilken del af Danmark han kommer til og jeg håber at jeg for mulighed for at møde ham i Danmark, når jeg kommer tilbage.
Indboundere og Outboundere i district 9559 <3
Orientering....
OOoog mere orientering....
Distictet havde lavet en samlet pakke til os med en Rotary rygsæk,
en masse souvenirs, klipklapper og meget mere.
Fredag aften havde vi en BBQ
Udvekslingsstudents hygge
Om aften havde vi fritid, hvor vi legede forskellige selskabslege og lærte hinanden endnu bedre at kende. Det var virkelig dejligt at føle, at man ret faktisk hørte til et sted og jeg kan sagtens forstå, hvorfor udvekslingsstudenter har en tendens til at være mere sammen med hinanden end med de lokale. Ana og jeg prøver dog stadig kun at være sammen en dag om ugen.
Alle inbounder pigerne samlet efter morgenmaden på den sidste dag.
Sidste dag i Townsville
Søndag formiddag kom alle forældre og værtsforældre til brunch, hvorefter vi kørte hjem. Ana, Pauline og jeg kørte med Sally (Anas værtsmor) hjem. Det tog heldigvis kun 4 timer i bil. På turen hjem havde vi et lille stop ved en sø, hvor vi fik frokost og tog os en afkølende dukkert. Vi kørte også et smut forbi Alex’ far, der har en stor økologisk gård med køer og høns, for at hente mælk og æg.
Sally, Ana og Pauline ved den sø, hvor vi holdte ind og spiste frokost
Jeg ved ikke, om man kan se det, men der var en høne,
der lige havde fået kyllinger midt på stigen :D
Ankomst til Malanda!
Da vi ankom til Malanda, hvor Sally bor, blev jeg vist rundt i huset og fik tildelt mit værelse. Sally er som sagt min 2. værtsmor. Jeg skulle bo på Rachaels værelse. Rachel er Sallys yngste datter og hun er i Brasilien på hendes udvekslings år. Sally har 3 børn. Alex på 15, der bor hjemme og går på Malanda High School i år 10. Rachel på 18, der er i Brasilien og Beth på 21, der studerer i Camberra. Sally arbejder 2 dage om ugen på et kontor og ellers går hun rigtig meget op i hendes Bushwalking. Familien har 2 hunde og bor i et hus inden byen. Malanda er en lille smule større end Herberton, hvor Jean og Michael bor. Selvom byerne kun ligger 30 minutter kørsel fra hinanden er det 2 meget forskellige type byer. Herberton er meget tørt, med mange bakker, skov, masser af fugle, en lille cafe og et supermarked, hvor det i Malanda regner mere, der er rødt jord over alt, knap så bakket og så er der er en ”Biograf”, en park og et par enkelte butikker.
Søndag eftermiddag tog Pauline og jeg på en løbetur, for at udforske byen. Sally er ikke så vild med rengøring og oprydning, hvilket man godt kunne se på mit nye værelse. Jeg spurgte pænt om jeg måtte låne en støvsuger, hvilket jeg selvfølgelig gerne måtte. Hun sagde også, at jeg bare kunne putte nogle af Rachels ting ind i skabet, hvilket jeg blev rigtig glad for, for hun har virkelig mange ting og jeg ville ikke have det godt med at komme til at ødelægge noget af det. Jeg brugte aftenen på at rydde op på værelses og pakke nogle af mine ting ud.
Sidste feriedag!
Mandag var vores sidste ferie dag. Alex arbejder som livredder på Etty Beach, som ligger ca. 1 times kørsel fra Malanda. Pauline og jeg tog med til Etty Beach, Ana var desværre blevet syg, så hun blev der hjemme. Det var rigtig dejligt at slutte ferien af med en dag på stranden! Klokken 14.00 kom Frances og Michael for at hente Pauline. Efter Pauline var blevet hentet kom Alex hen at spurgte, om jeg ikke ville med ham og en af hans venner ud at surfe. En af fordelene ved at være livreder er, at de har en masse surfeboards stillet til rådighed. Det var en vildt fed oplevelse og det er helt sikkert ikke sidste gang, jeg har været ude at surfe! Selvom jeg ikke var super god til det, endte jeg alligevel med at kunne gøre det på knæ uden at falde af, hvilket måske ikke lyder af meget, men det var stort for mig!
Da vi kom tilbage fra Etty Beach kørte Sally og jeg til Herberton for at hente resten af mine ting. Selvom det kun var et hurtigt besøg var det dejligt lige at komme hjem og sige hej til hundene. De var dog noget skuffet over, at jeg ikke løb en tur med dem.
Da vi kom hjem til Sally pakkede jeg resten af mine ting ud. Mit værelse er faktisk blevet rigtig hyggeligt og jeg er rigtig glad for det. Så snart man for nogle af sine egne ting op og for fjernet de største edderkopper er det meget lettere at føle sig hjemme. Det er ret fedt at have to værelser, et i Herberton og et i Malanda. Rachel elsker at læse, så jeg har mere end rigeligt af læsestof, hvis jeg skulle kede mig. Ana og jeg kiggede dog hurtigt hen over bøgerne og endte på den nederste hylde med alle Gossip Girl sæsonerne på DVD. Værelset er rigtigt lyst og åbent og jeg har min egen dør så jeg kan løbe en tur om morgenen uden at vække de andre. En ting jeg dog godt kunne bruge i weekenderne er nogle gardiner. Vi nærmer os sommer, så solen står op omkring kl. 5.40 om morgen. Værelset har 15 vinduer og kun 2 af dem har et tyndt hvid gardin. Jeg har prøvet at være kreativ og hænge mit Danmarksflag op over 2 af vinduerne på den side, hvor solen står op om morgen. Men jeg ved ikke helt, hvor godt det hjælper. Den positive side af det er, at jeg står tideligt op, så jeg er begyndt at løbe om morgenen i stedet for om eftermiddagen, hvilket er rigtig dejligt, da det er knap så varmt om morgen.
Her er billeder af mit værelse fra alle vinkler:
Jeg håber virkelig, at i alle sammen nyder efterårsferien! Hvis der er noget, jeg virkelig savner er det; pålæg chokolade, lakridser, bolcher, impulsive byture, et ordenligt fitness center og ikke at skulle spørger 5 forskellige mennesker om tilladelse for at gøre den mindste ting. Så nyd at i har mulighed for det! Haha
