Mit år i Australien

Jeg har været så heldig at få muligheden for at blive udvekslingsstudent med Rotary i 14/15! Jeg skal bo i en lille by, der hedder Herberton i det nordlige Queensland, Australien og gå i skole på den lokale High School, Atherton High. Denne blog er til jer, der har tid og lyst til at følge lidt med i, hvad jeg går og laver...

tirsdag den 16. december 2014

Jultid og 33 grader

Selvom kalenderen siger december, er det ikke ligefrem det, jeg tænker, når jeg kigger ud af vinduet. Her er varmt og vejret er skønt! Regnsæsonen er endnu ikke begyndt, så alt er brunt og lidt små trist. Mange af bladene er faldet af træerne på grund af varmen. 

December! 

Den første december tog Ana og jeg på Juleshopping for at komme lidt i julestemning. Jeg købte bl.a. dette smukke stearinlys, som jeg har prøvet at skrive på og lave om til et kalenderlys. Derud over bagte vi Brigadeiros, der en meget sød chokoladekugle, som smager rigtig godt! Jean og Michael har ikke rigtig nogle juletraditioner og generelt, går australiere ikke så meget op i det med julen, de ser det mere som en hver anden ferie. På samme måde som vi ser mere på kristi himmelfartferien som en forlænget weekend, vil jeg tro.  

Mit flotte hjemmelavede kalenderlys...

Julebagning i køkkenet <3


Brigadeiros med julepynt 

For at komme helt i julestemning har jeg også bestilt min julegave! Tak mor og far! Jeg skal sammen med 4 af de andre udvekslingsstudenter og 2 værtsbrødre tage mit næste dykker certifikat, der giver mig lov til at komme ned på 30 meters dybde. Vi skal bo på en båd i 3 dage og på de 3 dage har jeg 11 dyk i alt. Så det bliver hårdt, med sjovt! 


Onsdag stod vi tidligt op og tog ind til byen for at sige farvel til Grason. Greason er min kommende værtsbror, hvis man kan kalde ham det. Jeg bo ved hans forældre, imens han skal på udveksling i Tyskland. Så vi kommer ikke til at bo i det samme hus på samme tid, men vi er blevet gode venner og jeg håber på at besøge ham i Tyskland, når jeg kommer tilbage til Danmark. Jeg kan rigtig godt lide min kommende værtsfamilie, så jeg ser frem til at flytte der hjem. Vi fik også julegaver af Elsebeth, Greasons mor. 

I Australien er jul at tage ud til søer eller stranden for at bade, spise mangoer og slappe af, hvilket er meget anderledes, fra hvad jeg kender, men det er sjovt at prøve!  

I og med, at Jean og Michael ikke rigtig har nogle juletraditioner selv, har vi masser af tid til at vedligeholde nogle af vores egen. Så det bliver en meget multikultural jul. Bl.a. skal vi holde en Brasiliansk/ dansk /australsk juleaften d. 24 december og en australsk jul d. 25. 

Store bagedag 

En af de juletraditioner, jeg fik lov til at vedligeholde var vores store bagedag. Så med mormors opskrifter og Michaels hjælp bagte vi juledyr, pebernødder og vaniljekranse, i mens vi hørte julemusik. 









Fredag morgen tog Ana og jeg ned til de lokale tennisbaner og spillede tennis. Ana har gået til tennis i flere år og hun savnede at spille. Her i Herberton er det gratis at bruge Tennisbanerne og selvom tennisbanerne ikke er hvad de sikkert har været, er alt hvad der er gratis er rigtig godt fortiden! :D



Fredag aften spurgte Jean os, om vi ville med hende til koncert med en pianist fra Ukraine. Det er umildbart ikke lige noget jeg ville have sagt "jaaaaa" til, men vi havde en hyggelig aften og som udvekslingsstudent, skal vi jo helst sige ja til alting, hvilket jeg er glad for at jeg gjorde. 

Glædelig jul og godt nytår til jer alle! Jeg savner jer og jeg håber på, at i spiser en masse æbleskiver, for dem savner jeg virkelig! Haha



Ingen kommentarer:

Send en kommentar