Ferie i Cairns!

Om eftermiddagen kørte Alex mig hjem til Paulines værtsfamilie. Da jeg kom, var Pauline ikke kommet hjem endnu. Hendes værtsforældre var dog helt vildt søde! De viste mig rundt i deres hus. Jeg fik mit eget værelse, hvilket jeg syntes var lidt underligt eller i hvert fald ikke forventede. Jeg havde regnede en madras på gulvet, men fik tildelt en dobbeltseng!

Ferie ved Frances og Michael 

Paulines værtsforældre, Frances og Michael, har haft utrolig mange udvekslingsstudenter boende og de havde nogle rigtig sjove historier at fortælle! De var også rigtig gode til at få en til at føle sig hjemme i løbet af 5 minutter. Frances viste mig, hvor de forskellige ting var i køkkenet, gav mig et håndklæde og ikke mindst koden til internettet. Det er helt vildt fedt at få muligheden for at bo ved nogle forskellige familier. Også selvom det kun drejer sig om en uges tid. Folk lever så forskelligt og jeg har endnu ikke set 2 australske huse, der minder om hinanden på samme måde som, de fleste parcelhuse i Danmark gør.

Jeg havde en helt fantastik uge i Cairns med Pauline. Hendes værtsmor arbejder ikke, så hun var vores ”private taxa chaufør” og kørte os, hvor end vi gerne ville hen, hvilket gjorde det let at opleve en helt masse i løbet af få dage.

Græsk yogurt og bær til morgenmad!  

Første shoppingstur i Australien!

Vi startede ugen ud med 9 timers shopping i Cairns Central, hvilket er et stort shoppingscenter i midten af byen. Det skal lige nævnes at det var min første shoppingstur siden jeg kom her ned. Og den sidste ting Frances sagde til os da hun satte os af ved indgangen var: ”Husk nu at du normalt ikke har mulighed for at shoppe, så køb så meget så muligt, så du ikke fortryder at du ikke købte det”. Hun er helt sikkert det modsatte af min egen mor, men man skal jo gøre hvad de voksne siger, er det ikke sådan det er? Hun gav os også alle hendes medlemskort, så vi kunne få rabat i de forskellige butikker. 

Cairns Sunrise Rotary Club 

Tirsdag, stod vi tideligt op og tog med Michael til ugens Rotary møde! Det er virkelig fedt at få muligeden for at opleve et andet og helt sikkert anderledes Rotary møde. Det er vildt, hvor forskellige og ens Rotary møder kan være på samme tid i forskellige klubber. Dette her var som sagt et morgenmøde og blev afholdt på et 4-stjernede hotel. Der var en stor lækker morgenmadsbuffet og stort set alle medlemmerne var i jakkesæt. I begyndelsen af mødet skulle Pauline og jeg hver rejse os op og fortælle, hvad vi havde lavet i løbet af den seneste uges tid.

Sightseeings og fanci biler

Efter Rotary mødet satte Michael os af nede på Esplanaden. Jeg syntes lige at det skal nævnes; Michael er stor James Bond fan. De har en ”Bonds-bar” i deres hus, en væg fyldt med James Bond plakater i køkkenet, utalige limit edition biler, billeder mm. og som prikken over i’et kører Micheal rundt i en hvid Jaguar med nummerpladen ”Mic007”. Så det var en ret speciel oplevelse at se, hvordan små drenge på gaden vendte sig om og pegede efter os, når vi kom kørerende forbi.

Tirsdag var vores sightseeings dag, vi gik en lang tur langs esplanaden og op til botanisk have, hvor vi fik morgenkaffe. Efter en rundtur i botanisk have kørte Frances os hen til Tjapukai, som er et kulturcenter med alt fra spydkastning, dans, madlavning, medicin, udsmykning, våben og meget mere fra den aboriginelske kultur. Vi brugte det meste af eftermiddagen i Tjapukai. Om aftenen havde vi tilmeldt os et ”reef teach” kursus. Selvom vi var rigtig trætte og mest havde lyst til at sove, efter en lang og oplevelsesrig dag, tog vi der hen og vi fik endnu en helt fantastisk oplevelse. Jeg vidste ikke at biologi kunne være så sjovt. Vores underviser var helt vildt god og jeg skal helt sikkert snart ud at dykke!

Cairns Esplanade og Lagoon! 

Cairns Botanic Gardens! 

Tjapukai

Tjapukai, er som sagt et kultur center. Det består af en masse små worksshops, hvor man går rundt i mellem de forskellige og udfra en tidsplan, man fik tildelt :D 

Musik

Historie fortælling

Dans 

Mad og medicin

Krops udsmykning! 

Skildpaderne i søen! 

Fitzroy Island!

Onsdag havde vi besluttes os for at være rigtige turister og tage i Fitzroy Island. Vi havde købt en adventure pakke, der inkluderede; snorkling, vand trampolin og paddle boarding. Det skal lige nævnes at vi fik rabat for at være lokale! Fitzroy er en ø, der ligger ca. 1,5 times sejlads fra Cairns. Jeg er virkelig vild med det, at man bare kan være turist for en dag og tage på en afslappende dagstur til en ”øde” ø uden telefonsignal! Og så halvanden time senere være tilbage i storbyen.

Afslapning på båden <3

Gåtur langs stranden! 

Morning Tea! 

Mig, der er ude at snorkle! 

Nudist Beach! På trods af navnet er det ikke en nudist strand, men en strand, der lå ca. 30 minutters vandring fra, der hvor vi kom ind med båden. 

Inderrevet, som er det, der ligger rundt om øerne er ikke så flot og farverigt som ydrerevet, men der var helt vildt mange flotte fisk! For at komme ud på ydrerevet skal man med en dykker båd, hvilket jeg har planer om at gøre i juleferien! 

Pauline! <3

Os, der leger med mit GoPro!

Udsigten under vores vandretur til Nudist Beach 

Paddle Boarding! 

Vandtrampoliner! 

Jeg meldte mig frivilligt til at gå tilbage for at hente vores 

frokost, i mellemtiden lavede Pauline dette flotte skilt til 

mig ud af døde koraller fra stranden :D

Frokost tid! 

Så gik turen hjemad <3

5.10 am

Min torsdag startede ud på en utrolig anderledes måde. Min telefon ringede kl. 5.10, fordi jeg havde fået lov til at tage med Michael ud at løbe. Michael og Frances går i seng omkring kl. 9.30 hver aften, men til gengæld står de op omkring kl. 5.00 hver morgen for at dyrke motion. Torsdag morgen går Frances til morgentræning, så hun satte Michael og jeg af på Esplanaden, hvor efter vi løbes langs esplanaden og så solopgangen, der efter gennembyen og ud i regnskoven, op af ”The red arrow”, hvilket er en vandre rute op på toppen af et bjerg ved siden af botaniskhave. Efter ”The red arrow” løb vi ned og rundt om en stor ferskvands sø med krokodiller. Det er virkelig imponerende, hvor meget forskelligt, man kan opleve på bare én løbetur. Vi sluttede turen af med at løbe hen til der, hvor Frances har sin morgentræning. Frances havde sørget for drikkedunke og en håndklæde til os begge to. På turen hjem kørte vi forbi et fransk bageri og købte kaffe og croissanter, så vi spiste højst sandsynligt det samme antal kalorier som vi lige havde forbrændt, men jeg havde stadig en rigtigt dejlig mavefornemmelse. Da klokken var halv 8 tog jeg et langt bad og havde stadig hele dagen foran mig.

Solbadning, Biograftur og Palm Cove

Da Pauline stod op tog vi ned i byen. Vi slappede af i solen ved lagoonen og  tog i biografen for at se ”The Mazie runner” om eftermiddagen. Torsdag aften, var vi med Frances og Michael på besøg i Michaels brors sommerhus, som lå i Palm Cove ca. 30 minutters kørsel nord for Cairns. Palm Cove er et rigtig ferie sted med masser af restauranter langs  stranden. Vi spiste på et lækkert pizzeria sammen med Michaels bror, kone og deres 4 børn.

Palm Cove! 

2 af mine livretter mixet! Salmon pizza! <3

Helt sikkert ikke sidste besøg i Cairns!

Frances og Michael er nogle utrolig søde mennesker og jeg nød virkelig at tilbringe ferien ved dem. Forhåbentligvis er det ikke sidste gang. Frances har sagt, at jeg er meget velkommen til at komme ned at bo ved dem igen også selvom Pauline snart flytter værtsfamilie, så det er jeg rigtig taknemlig for! Jeg er virkelig vild med Cairns og jeg er altid glad og i godt humør efter at have været på besøg der nede! Jeg har også altid brugt alt for mange penge, men det er en anden side af sagen...

Ude godt, hjemme bedst!

Efter 4 dages camping var det rigtigt dejligt at have et par dage hjemme ved Michael og Jean inden de rejste til Europa!

Shopping og frokost med Jean

Torsdag formiddag tog Jean og jeg til Atherton for at shoppe. Vi tog til frisøren, Jean fik købt nogle små gaver til at tage med på rejsen og  jeg fik lånt mig en ny bog. Vi spiste frokost på Gallery 5, som er Jeans yndlings cafe. Det var helt vildt hyggeligt og det er virkelig dejligt, at vi kan gøre den slags ting sammen! Jeg blev inde i byen om eftermiddagen, fordi jeg skulle arbejde. Jeg er efterhånden ved at få rimeligt godt styr på det, men det med kassen og de mange forkortelser driller stadig engang i mellem. :D

I gang igen

Fredag  startede jeg dagen ud med en lang løbetur, det var ret hårdt at komme i gang igen efter en hel uge uden løb, men hundene virkede til at være meget taknemlige for det!

Min chef spurgte mig inden ferien, om jeg helst ville have ferie eller om jeg gerne ville arbejde. Jeg tror aldrig, jeg har prøvet selv at kunne vælge hvilke dage, jeg gerne ville arbejde og ikke. Men det er helt vildt fedt, at hun er så fleksibel! Så fredag eftermiddag tog jeg igen på arbejde.

 

Min sidste dag ved Michael og Jean inden deres rejse

Lørdag var min sidste dag med Michael og Jean inden de rejste. Så jeg tilbragte hele dagen der hjemme. Vi sad alle 4 og fik morgenmad sammen. Michael havde lavet French Toast, det var jo lørdag! French Toast er helt sikkert blevet min yndlings morgenmad, så jeg bliver nødt til at prøve at se, om jeg ikke selv kan finde ud af at lave det, imens de er væk. Jeg hjalp Jean med at opdatere hendes Ipad og gøre de sidste ting klar inden deres rejse. Derudover havde jeg mit eget lille personlige projekt om at få noget farve! Selvom jeg har været her i over 2 måneder nu, så er solbadning ikke det jeg bruger mest tid på. Om eftermiddagen gik Jean og jeg for første gang en fælles gåtur med hundene. Vi havde snakket om at gøre det lige siden jeg kom, men nu lykkedes det.

Afslapning, lørdag og ferie! 

Jean og jeg på løbetur! Vi prøvede at få Elbee til at være 

med på billedet, men hun ville blive ved mig...

Søndag i Carins 

Næste morgen stod vi tideligt op, pakkede bilen og kørte mod Cairns.

Jean og Michael klar til 7 ugers rundrejse!

Efter at have sagt farvel og sat de voksne af i lufthaven kørte Alex og jeg ned på den restaurant, jeg havde været på med Jean og Michael min første dag i Australien.  Vi fik en rigtig lækker brunch, hvor efter vi kørte ind til centrum. Det var rigtig sjovt at have en ”bror/ søster-dag” uden de voksne. Jeg havde længe overvejet at købe et GoPro, til at filme nogle af alle de fantastiske ting, jeg laver her nede. Så Alex og jeg  gik hen for at kigge på et og vi kom ud med en pose i hånden :DD! Jeg tror det er den bedste ting, jeg har købt i lang tid. Jeg er virkelig glad for det og det er allerede blevet flittigt brugt! Det er rigtig dejligt, at det ikke fylder noget, så man kan let tage det med overalt.

Om eftermiddagen tog vi i biografen og så ”Guardians of the Galaxy”, det var på ingen måder en film, jeg selv ville have valgt, men den var virkelig overraskende god og jeg ser frem til at 2’eren kommer!

The Guardians of the Galaxy! 

Mit elskede GoPro klar til dykning, 

vandring og hvad det nu ellers skulle dukke op...

Proper camping at Elim Beach

Som jeg nævnte i mit seneste opslag, kom Sally, Ana's værts mor og hende, jeg skal bo hos i mens Jean og Michael er i Europa, og hentede os fra festen lørdag morgen. Hvor efter vi kørte igennem Atherton for at hente vores ting og ikke mindst købe en kop kaffe. Bilen var fyldt, proppet med camping grej, madvarer, tasker og hvad der nu ellers hører til en ægte campingtur. Det var en rigtig dejlig følelse at sidde der på bagsædet med et par tasker i midten,  hovedpuden på skødet, hver vores kaffe i hånden, musik i ørene og Ana ved siden af mig. Jeg følte mig allerede som en del af deres familie, selvom jeg kun har  mødte Sally og hendes søn Alex et par enkelte gange tidligere. 

(Det er ikke for at forvirrer jer, men ja, både Jean og Michaels søn og Sally's søn hedder Alex. Så jeg har hermed 2 gange værts brødre ved navn Alex. Sally's søn Alex er 15 år, hvor Jean og Michaels søn er 21 år.)

Elim Beach, der ligger tæt på byen Hope Vale og er kendt for "The Coloured Sands" ligger ca. 5 timers kørsel nord for Atherton. Under kørerturen der op, holdte vi ind ved en rigtig hyggelig restaurant, hvor vi fik morgenmad. Det skal også lige nævnes, at den restaurant var det eneste vi stødte på under vores første 4 timers lange køretur, med undtagelse af 3 forbipasserende biler, en enkelt wallaby og en masse skov. Jeg er taknemlig for, at vi ikke punkterede eller løb tør for benzin! 

Morning Tea in the middle of nowhere! 

Cooktown og Hope Vale! 

På turen der op gjorde vi os 2 stop udover vores morgenmads stop. Vores første stop var i byen Cooktown, der ligger ca. en times kørsel fra der, hvor vi camperede. Til jer, der er interesseret i den historiske del, så er Cooktown byen, hvor James Cook (ham der "opdagede" Australien i 1770) søgte ind for at få repareret sit skib og byen er derfor opkaldt efter ham og der er placeret en statue af ham i midten af byen. Cooktown er en lille, men rigtig hyggelig by langt væk fra alt ting. Eller det var sådan, jeg ville have beskrevet den, før jeg så vores "campingplads". Vores anden stop var i byen Hope Vale, som er en  by, hvor der primært bor Aboriginals. Det var virkelig en interessant oplevelse at se forskellene mellem en by som Cooktown og Hope Vale. Det er svært at beskrive forskellene. Jeg tror, at det er noget, man skal opleve og se med egne øjne - men det er er helt sikkert, at man ikke er i tvivl, når man kommer til en by som Hope Vale. Som et eksempel; lå der en masse rustne biler rundt omkring i byen og ca. hver anden "levende" bil manglede som minimum 1 hjul. Græsset var højt og husene var noget anderledes. Men på trods af byens lidt triste udseende, stødte vi på masser af glade legene børn på gaden og naboer, der snakkede over hegnet. 

Atherton Bush-walking club

Da vi ankom til "camping pladsen" var de andre allerede ankommet. Sally er medlem af en Bush-walking klub, som var dem vi skulle på camping med. Jeg havde ikke rigtig nogen forståelse for, hvad bush-walking engeligt indeholdte, men det har jeg helt sikkert nu! Vi var 18 personer af sted i alderen 15 - 75 år. 

Elim Beach Camping!

Området vi camperede i var utrolig flot og helt ned til en fantastisk strand, der lå i udkanten af en stor bugt. Det var ikke svært at se, hvorfor området er kendt for "The Coloured Sands". Hvis jeg ikke vidste bedre ville jeg tro, at det var sne og ikke sand, der tildækkede bjergtoppene på den modsatte side af bugten. Der var en helt fantastisk udsigt fra stranden, men jeg er nu alligevel glad for, at vi valgte at slå vores telte op et stykke fra stranden, da jeg ikke er så tryg ved tanken om krokodillerne. Selvom det var utroligt fristende at tage en dukkert på den hvide sandstrand i det glasurklare vand, var det ikke en mulighed, havet var for det første meget lavvandet og derudover hjemsted for utallige krokodiller. Under en af vores ture langs stranden, var vi ret sikre på at vi så fodspor fra en krokodille, fodspor som ikke var der, da i gik den modsatte vej. Selvom det er en af de ting, der er rigtig svære at forholde sig til - krokodiller er i zoologisk have og i film ikke i vandet 2 meter fra der hvor jeg går - valgte vi alligevel at sætte tempoet lidt op på hjem turen.

Den første dag gik med at sætte "Campen" op og udforske området. Den aften gik vi tideligt i seng og lå med hver vores pandelygte og en bog. 

Afslapning rundt om spisebordet efter at have sat alt camping udstyret op  :)

Eftermiddagen brugte vi på at gå en lang tur langs stranden. 

En af de to døde skildpadder, vi fik oplevelsen af at se på stranden under vores første gåtur. I Australien er skildpadderne fredet og må dermed ikke slås ihjel, men denne regel gælder ikke for aboriginals, da det at dræbe og spise skildpadderne er en del af deres kultur. I og med at stranden ligger forholdsvis tæt på Hope Vale, som er en by, hvor der kun bor aboriginals, er det meget normalt at finde døde skildpadder på stranden som aboriginals har efterladt der. 

Mig, der laver aftensmad over vores lille gasblus. Det meste af maden lavede vi over bålet, for der var mere plads og det gik hurtigere. 

Selvom man befinder sig ude i ingenting og langt væk fra alt ting, betyder det ikke, at man ikke kan hygge sig med en kop varm kakao, lavet over bålet selvfølgelig :) 

Et billede fra Ana's Snapchat af os i vores telt. Det var en speciel følelse at skulle falde i søvn på et TYNDT liggeunderlag i et telt kun et par få meter fra stranden, hvor krokodillerne var. Men heldigvis var vi rigtig tætte så det gik den første nat.

Første dag med Bush-walking 

Søndag var vores første officielle dag med Bush walking, vores lange tur langs stranden lørdag tæller ikke med. Dagen startede ud med, at vi fordelte of i 4 store 4 hjulstrækkere og kørte nord på. Hver af bilerne var udstyret med alt muligt mærkeligt udstyr, jeg aldrig har set før. Bl.a. havde de alle sammen en walki talki så de kunne snakke sammen. Hvis jeg ikke allerede har nævnt det, så var der ingen telefon service, heller ikke på camping stedet. Ud over walki talkierne var der en masse forskellige gps'er, solceller på taget, et køleskab i baggagerummet og en helt masse andet som jeg ikke har nogen ide om, hvad var til. Men en ting er helt sikkert, de biler var beregnet til at tage med på ture i ødemarken uden for nogen form for telefon service, hvilket Australien har ubeskriveligt meget af.

Målet med første dags bushwalking, var at komme frem til en kæmpe sandklit i midten af regnskoven. Lewis, som førte an var en sand jungle mand, han gik forrest med hans kniv eller machete, som det hedder - og kåttede grenene ned, så vi kunne komme igennem. Skoven var fyldt med væltede træer efter den seneste cyklon, hvilket betød, at vi kravlede over og under utallige væltede træer, rutschede ned af stejle skråninger og blev bildt af en masse forskellige insekter. Det skal lige nævnes, at dette også gjaldt de ældre damer på 75 år, hvilket jeg syntes var ret imponerende!

Bushwalking! 

 Da vi langt om længe nåede sandklittens top, fandt vi et læ spot, hvor vi fik frokost og lavede te over bålet. Vi spiste ved siden af en sø, der lå ved siden af sandklitten. Normalt kan man bade i søen, men sidste gang Lewis havde været der, havde de set en krokodille, så vi nøjes med at fylde vores vanddunker og dyppe fødderne. Det er sjovt at tænke på, hvordan man bruger alt for mange penge på at købe vand på flaske, når man er på ferie syd på. I midten af regnskoven har man ikke rigtigt noget andet valg end at fylde sin vanddunk i de små søer og vandløb, man passerer undervejs. Havde du bedt mig om at drikke noget brun gulligt vand fra en sø med krokodiller for et år siden, havde jeg højst sandsynligt ikke gjort det. Men det var rent faktisk ikke så slemt og det var helt sikker bedre in at tørste i de 37 graders varme.

Sally og Ana på vej op :)

P.s. den var stejlere end den ser ud til...

Sandklitten på toppen

Efter vores frokost vandrede vi tilbage til bilerne. En anden sjov detalje er, hvordan man finder plads til at parkerer sine biler? Svaret er at man har en motorsav bag på ladet og fæller nogle træer, så der kan blive plads til et par store 4 hjulstrækkere og så man har brænde til aftenens bål. 2 fluer med et smæk, bom. Haha.

Dette billede syntes jeg beskriver den australske kultur ret godt! Et træ er væltede og spærrer vejen. Vi kunne vælge at fjerne det, men nej, vi laver da bare lige en vej uden om træet... 

Tideligt til køjs 

Da vi efter 8 timers bushwalking kom hjem til "Campen" lavede vi aftensmad og gik tideligt i seng. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidste har været i seng før kl. 8.00, men det blev mørkt omkring kl. 6.30, og uden elektricitet var der ikke rigtig så meget andet at lave. Ana og jeg lå i hver vores sovepose med en pandelampe og en bog, det var helt vildt hyggeligt og uhyggeligt på samme tid! 

Selvom det var helt vildt varmt om dagen, havde man brug for soveposerne om natten!

Tøsehygge i Campen

Mandag besluttede Ana og jeg os for at blive på "Campen". Det var helt vildt godt vejr og selvom bushwalking var rigtig spænende og interessant, var en dag på stranden rigtig dejlig. Efter et par timer i solen, besluttede vi os for at gå en tur langs stranden, hvilket endte med at blive en 3,5 times lang gåtur. Der er enormt stor forskel på høj og lavvande. Når det er lavvande forvinder alt vandet og du kan kun lige skimte det ude i horisonten. Så da vi var på vores gåtur skulle vi være sikre på at vi kunne nå at komme tilbage inden vandet kom ind igen. 

På billedet her er der lavvande, hvilket er grunden til at drenge kan gå der 

ude. 

Jeg ved ikke om i kan se det i baggrunden, men bjergene på den anden side

 af bugten har små plamager med snehvidt sand. Så hvis man ikke vidste 

bedre skulle man tro at det var sne, hvilket virker utroligt surrealistisk 

når man går en tur i 37 graders varme. 

Om eftermiddagen var det så varmt, at man ikke kunne lave andet end at lave ingenting. En gang hver halve time gik vi op til bruseren for at blive kølet ned, men de 50 meter, der var fra bruseren til stranden, var langt nok til at selv ens badetøj var tørt, når man kom tilbage på stranden igen. Det var rigtig dejligt at have en dag alene med Ana. Den dag var den første dag, siden jeg kom her ned, hvor jeg ikke behøvede at tænke på noget som helst, men bare kunne slappe af og gøre lige, hvad jeg havde lyst til. Lige med undtagelse af at tage en dukkert i havet, hvilket nok var det, jeg havde allermest lyst til. Jeg har heller aldrig snakket så meget om slik, is og take away. Når der er minimum en times kørsel til den nærmeste kiosk indser man hurtigt, hvormeget man godt kunne bruge en is eller bare en cola. Vi snakkede om, hvorfor ejerne ikke havde en lille fryser med et par is i, som de solgte ud af, men så gik det op for os at her jo ikke er noget elektricitet, så det ville være svært at holde en fryser kørende.

Den aften var det os, der lavede aftensmad. Vi har efterhånden fået ret godt styr på det med det primitive bushcamping. 

Sidste døgn i ødemarken

Tirsdag tog vi med på bushwalking. Vi skulle vandre gennem skoven og op på toppen af et bjerg. På vejen der hen gik vi igennem en forladt lejer, hvor nogle af de voksne fandt nogle forskellige ting som de tog med sig. Ikke, at der var noget vildt spænende, men det er vildt, hvordan folk bare kan forlade alt, hvad de har og flytte til et nyt sted.

Her kan man igen skimte det snehvide sand på bjergene...

 Halvejs til toppen!

Lewis, ham der viste vej, er manden på stenen. Selvom jeg har fået utallig

mange skrammer og rifter på mine ben, kan jeg ikke tillade mig at brokke mig, 

Lewis gik alle 3 dage uden sko på. 

Jeg er blevet lidt vildt med det der, med at lave mad over bål, så jeg hjalp med aftenens madlavning den sidste aften. Sally ville vise os, hvordan man bager en "damper", hvilket er et brød man ligger ned under sandet, der hvor bålet har været. Det smagte lidt lige som snobrød. Jeg har aldrig tænkt på, at man kunne lave det på den måde... 

Sidste opvask for denne gang. 

P.s. hver gang vi skulle vaske op krævede det, 

at vi først kogte noget vand over bålet...

Onsdag morgen stod vi tideligt op og pakkede "campen" sammen. På turen hjem havde vi igen et lille stop på rutens eneste restaurant, hvilket var rigtig hyggeligt. Sally satte mig af i Atherton fordi jeg skulle være på arbejde kl. 13.00. Efter 5 timers arbejde hentede Alex mig og jeg kom hjem til en lækker aftensmad, et varmt bad og en dejlig seng efter 4 dages anderledes, men rigtig gode oplevelser! <3