Mit år i Australien

Jeg har været så heldig at få muligheden for at blive udvekslingsstudent med Rotary i 14/15! Jeg skal bo i en lille by, der hedder Herberton i det nordlige Queensland, Australien og gå i skole på den lokale High School, Atherton High. Denne blog er til jer, der har tid og lyst til at følge lidt med i, hvad jeg går og laver...

onsdag den 15. oktober 2014

Rotary weekend og ny værtsfamilie!

Bustur til Townsville!

Fredag morgen stod vi igen tideligt op. Vi skulle med bussen til Townsville til en Rotary orienterings weekend. Weekenden var både for inboundere og outboundere i distrikt 9550. Vi var 6 udvekslingsstudenter, der skulle med bussen fra Cairns til Townsville. 4 fra Darwin, Pauline og jeg. 
Busserne bliver hovedsageligt brugt af backpacker, så der blev talt jeg ved ikke hvor mange forskellige sprog i den bus! Der var heldigvis både internet og aircondition i bussen. Vi lærte hurtigt de andre udvekslingsstudenter at kende og den 6,5 timers lange bustur gik langt hurtigere end forventet. Frances havde købt en masse snacks og frugt til os og en ting var helt sikkert! Vi sultede ikke. De andre udvekslingsstudenter havde også medbragt en masse snacks. Så der sad vi, 6 udvekslingsstudenter, der kun lige have mødt hinanden, bagerst i bussen og delte mad. Jeg syntes det er et rigtigt godt eksempel på, hvordan forholdet mellem udvekslingsstudenter er og det blev kun bedre henover weekenden. Der var 2 drenge, der var outboundere* og skulle til Brasilien til januar. En inbounder*, Quensten, fra Holland og en anden inbounder, Mari, fra Brasilien. 

*Til jer, der ikke skulle vide hvad en inbounder og outbounder er: Jeg er en inbounder i Australien, fordi det er her jeg har mit udvekslings år, men jeg er en outbounder i Danmark, fordi jeg rejser ud fra Danmark. Jeg håber, det hjælp lidt.

Jeg sad ved siden af Mari fra Brasilien det meste af turen. Mari har været i Australien siden januar og hun skal hjem igen til januar 2015. Det var helt vildt spændene at hører om alle hendes oplevelser og især om deres ”safari tur”, som er en stører rundrejse, vi skal på til efteråret (april/maj). Det var helt vildt dejlig at være sammen med de andre udvekslingsstudenter. De er i samme båd som en selv og man har ubeskriveligt meget tilfælles. Selvom jeg ikke kendte nogle af dem på forhånd, følte man sig hurtigt som en del af en gruppe efter de første 5 minutters buskørsel.

Da vi ankom til Townsville, var der to mænd fra Rotary, der kom og hentede os og kørte os hen til Bordingskolen, hvor weekenden skulle afholdes. Vi havde alle sammen vores Rotary blazer i hånden, så de kunne finde os. Vi skulle egentligt have den på, men det var simpelthen for varmt. Det var en lidt underlig følelse at blive hentet af en mand, ingen af os kendte eller havde set før, men de var begge to helt vildt søde og vi holdte ind på McDonald’s på vejen, hvilket især drengene var rigtig taknemmelige for!

Indkvartering på Bording skolen

Da vi ankom til Bording skolen fik vi hver tildelt sengetøj, håndklæder osv. Det var virkelig gode faciliteter og pool, men vi var alle sammen lidt skuffede over, at vi skulle sove i single værelser. Vi var 15 indboundere, 7 outboundere og 2, der allerede havde været af sted på deres udvekslings år og var kommet hjem igen. Under selve weekenden tænkte jeg ikke nærmere over hvem, der var hvad – men dem, der havde været af sted, var især rigtig gode til at arrangere ting om aftenen og ikke mindst fortælle om alle deres oplevelser og gode råd. Jeg har efterhånden hørt rigtig mange både sjove, triste, underlige og ikke mindst interessante historier fra andre udvekslingsstudenter om deres udvekslings år. Alle er forskellige, alle kommer til forskellige steder, familier, kulturer, sprog og alles historier er forskellige. En ting de alle sammen gentager er, at deres udvekslings år har været det bedste og det hårdest de år i deres liv indtil videre.

Settled in? 

Det viste sig at en af drengene fra min skole, skal på udveksling til Tyskland næste år og en af dem, der var der, som allerede havde været af sted, var en fra min Rec klasses fætter. Jeg tror, at det er et godt tegn på, at man er ved at falde til. Man kan ikke gå ud at handle ind uden man møder nogen man kender, og man kan ikke kører 6,5 time i bus uden at støde på nogen man kender eller har en eller anden forbindelse til .

Orientering til den store guld medalje! 

Selve weekenden bestod mest af orientering og informationer. Det meste af det, havde jeg hørt før, men det var nu alligevel godt lige at få det hele genopfrisket en sidste gang. Rotary har utrolig mange papirer og formularer, vi skal udfylde og søge om tilladelse til. Jeg ved godt, at det er for vores egen sikkerheds skyld, men nogle gange er det lidt gammeldags og lidt for besværligt, hvis du spørger mig. 
Udover en masse orientering, havde vi en workshop, hvor vi gik sammen i landgrupper. Altså dem fra Danmark gik sammen med dem, der skulle til Danmark osv. I landgrupperne havde vi 12 forskellige spørgsmål om vores land, som vi skulle svarer på for at forberede outbounderne på det, der venter dem. Spørgsmålene var alt fra mad, tøj, traditioner og fester. Vi skulle også lærer dem 5 forskellige sætninger på vores sprog. Jeg syntes det er en helt vild fed måde at gøre det på og jeg ville ønske, at vi havde haft noget ligende i Danmark inden jeg rejste. I den danske landgruppe var vi Pauline og jeg som inboundere og en dreng som outbounder. Han var ikke den eneste, der lærte noget nyt i den workshop. Pauline og jeg skulle hver svarer på spørgsmålene og vi kommer helt sikkert fra 2 meget forskellige familier og steder i Danmark. Nogle af spørgsmålene var vi rimeligt enige om , men der var også en del, hvor vi helt sikkert så forskelligt på tingene. Pauline er 15 og har lige afsluttet 9. klasse og bor på landet, så det har måske også noget at sige. Det bliver spandene at se hvilken del af Danmark han kommer til og jeg håber at jeg for mulighed for at møde ham i Danmark, når jeg kommer tilbage. 

Indboundere og Outboundere i district 9559 <3

Orientering....

OOoog mere orientering....

Distictet havde lavet en samlet pakke til os med en Rotary rygsæk, 
en masse souvenirs, klipklapper og meget mere. 

Fredag aften havde vi en BBQ

Udvekslingsstudents hygge

Om aften havde vi fritid, hvor vi legede forskellige selskabslege og lærte hinanden endnu bedre at kende. Det var virkelig dejligt at føle, at man ret faktisk hørte til et sted og jeg kan sagtens forstå, hvorfor udvekslingsstudenter har en tendens til at være mere sammen med hinanden end med de lokale. Ana og jeg prøver dog stadig kun at være sammen en dag om ugen. 

Alle inbounder pigerne samlet efter morgenmaden på den sidste dag. 

Sidste dag i Townsville 

Søndag formiddag kom alle forældre og værtsforældre til brunch, hvorefter vi kørte hjem. Ana, Pauline og jeg kørte med Sally (Anas værtsmor) hjem. Det tog heldigvis kun 4 timer i bil. På turen hjem havde vi et lille stop ved en sø, hvor vi fik frokost og tog os en afkølende dukkert. Vi kørte også et smut forbi Alex’ far, der har en stor økologisk gård med  køer og høns, for at hente mælk og æg.



Sally, Ana og Pauline ved den sø, hvor vi holdte ind og spiste frokost 


Jeg ved ikke, om man kan se det, men der var en høne,
der lige havde fået kyllinger midt på stigen :D 

Ankomst til Malanda! 

Da vi ankom til Malanda, hvor Sally bor, blev jeg vist rundt i huset og fik tildelt mit værelse. Sally er som sagt min 2. værtsmor. Jeg skulle bo på Rachaels værelse. Rachel er Sallys yngste datter og hun er i Brasilien på hendes udvekslings år. Sally har 3 børn. Alex på 15, der bor hjemme og går på Malanda High School i år 10. Rachel på 18, der er i Brasilien og Beth på 21, der studerer i Camberra. Sally arbejder 2 dage om ugen på et kontor og ellers går hun rigtig meget op i hendes Bushwalking. Familien har 2 hunde og bor i et hus inden byen. Malanda er en lille smule større end Herberton, hvor Jean og Michael bor. Selvom byerne kun ligger 30 minutter kørsel fra hinanden er det  2 meget forskellige type byer. Herberton er meget tørt, med mange bakker, skov, masser af fugle, en lille cafe og et supermarked, hvor det i Malanda regner mere, der er rødt jord over alt, knap så bakket og så er der er en ”Biograf”, en park og et par enkelte butikker.  

Søndag eftermiddag tog Pauline og jeg på en løbetur, for at udforske byen. Sally er ikke så vild med rengøring og oprydning, hvilket man godt kunne se på mit nye værelse. Jeg spurgte pænt om jeg måtte låne en støvsuger, hvilket jeg selvfølgelig gerne måtte. Hun sagde også, at jeg bare kunne putte nogle af Rachels ting ind i skabet, hvilket jeg blev rigtig glad for, for hun har virkelig mange ting og jeg ville ikke have det godt med at komme til at ødelægge noget af det. Jeg brugte aftenen på at rydde op på værelses og pakke nogle af mine ting ud. 

Sidste feriedag! 

Mandag var vores sidste ferie dag. Alex arbejder som livredder på Etty Beach, som ligger ca. 1 times kørsel fra Malanda. Pauline og jeg tog med til Etty Beach, Ana var desværre blevet syg, så hun blev der hjemme. Det var rigtig dejligt at slutte ferien af med en dag på stranden! Klokken 14.00 kom Frances og Michael for at hente Pauline. Efter Pauline var blevet hentet kom Alex hen at spurgte, om jeg ikke ville med ham og en af hans venner ud at surfe. En af fordelene ved at være livreder er, at de har en masse surfeboards stillet til rådighed. Det var en vildt fed oplevelse og det er helt sikkert ikke sidste gang, jeg har været ude at surfe! Selvom jeg ikke var super god til det, endte jeg alligevel med at kunne gøre det på knæ uden at falde af, hvilket måske ikke lyder af meget, men det var stort for mig!






Da vi kom tilbage fra Etty Beach kørte Sally og jeg til Herberton for at hente resten af mine ting. Selvom det kun var et hurtigt besøg var det dejligt lige at komme hjem og sige hej til hundene. De var dog noget skuffet over, at jeg ikke løb en tur med dem.   

Da vi kom hjem til Sally pakkede jeg resten af mine ting ud. Mit værelse er faktisk blevet rigtig hyggeligt og jeg er rigtig glad for det. Så snart man for nogle af sine egne ting op og for fjernet de største edderkopper er det meget lettere at føle sig hjemme. Det er ret fedt at have to værelser, et i Herberton og et i Malanda. Rachel elsker at læse, så jeg har mere end rigeligt af læsestof, hvis jeg skulle kede mig. Ana og jeg kiggede dog hurtigt hen over bøgerne og endte på den nederste hylde med alle Gossip Girl sæsonerne på DVD. Værelset er rigtigt lyst og åbent og jeg har min egen dør så jeg kan løbe en tur om morgenen uden at vække de andre. En ting jeg dog godt kunne bruge i weekenderne er nogle gardiner. Vi nærmer os sommer, så solen står op omkring kl. 5.40 om morgen. Værelset har 15 vinduer og kun 2 af dem har et tyndt hvid gardin. Jeg har prøvet at være kreativ og hænge mit Danmarksflag op over 2 af vinduerne på den side, hvor solen står op om morgen. Men jeg ved ikke helt, hvor godt det hjælper. Den positive side af det er, at jeg står tideligt op, så jeg er begyndt at løbe om morgenen i stedet for om eftermiddagen, hvilket er rigtig dejligt, da det er knap så varmt om morgen.

Her er billeder af mit værelse fra alle vinkler: 







Jeg håber virkelig, at i alle sammen nyder efterårsferien! Hvis der er noget, jeg virkelig savner er det; pålæg chokolade, lakridser, bolcher, impulsive byture, et ordenligt fitness center og ikke at skulle spørger 5 forskellige mennesker om tilladelse for at gøre den mindste ting. Så nyd at i har mulighed for det! Haha







tirsdag den 14. oktober 2014

Ferie i Cairns!

Om eftermiddagen kørte Alex mig hjem til Paulines værtsfamilie. Da jeg kom, var Pauline ikke kommet hjem endnu. Hendes værtsforældre var dog helt vildt søde! De viste mig rundt i deres hus. Jeg fik mit eget værelse, hvilket jeg syntes var lidt underligt eller i hvert fald ikke forventede. Jeg havde regnede en madras på gulvet, men fik tildelt en dobbeltseng!

Ferie ved Frances og Michael 

Paulines værtsforældre, Frances og Michael, har haft utrolig mange udvekslingsstudenter boende og de havde nogle rigtig sjove historier at fortælle! De var også rigtig gode til at få en til at føle sig hjemme i løbet af 5 minutter. Frances viste mig, hvor de forskellige ting var i køkkenet, gav mig et håndklæde og ikke mindst koden til internettet. Det er helt vildt fedt at få muligheden for at bo ved nogle forskellige familier. Også selvom det kun drejer sig om en uges tid. Folk lever så forskelligt og jeg har endnu ikke set 2 australske huse, der minder om hinanden på samme måde som, de fleste parcelhuse i Danmark gør.

Jeg havde en helt fantastik uge i Cairns med Pauline. Hendes værtsmor arbejder ikke, så hun var vores ”private taxa chaufør” og kørte os, hvor end vi gerne ville hen, hvilket gjorde det let at opleve en helt masse i løbet af få dage.

Græsk yogurt og bær til morgenmad!  

Første shoppingstur i Australien!

Vi startede ugen ud med 9 timers shopping i Cairns Central, hvilket er et stort shoppingscenter i midten af byen. Det skal lige nævnes at det var min første shoppingstur siden jeg kom her ned. Og den sidste ting Frances sagde til os da hun satte os af ved indgangen var: ”Husk nu at du normalt ikke har mulighed for at shoppe, så køb så meget så muligt, så du ikke fortryder at du ikke købte det”. Hun er helt sikkert det modsatte af min egen mor, men man skal jo gøre hvad de voksne siger, er det ikke sådan det er? Hun gav os også alle hendes medlemskort, så vi kunne få rabat i de forskellige butikker. 

Cairns Sunrise Rotary Club 

Tirsdag, stod vi tideligt op og tog med Michael til ugens Rotary møde! Det er virkelig fedt at få muligeden for at opleve et andet og helt sikkert anderledes Rotary møde. Det er vildt, hvor forskellige og ens Rotary møder kan være på samme tid i forskellige klubber. Dette her var som sagt et morgenmøde og blev afholdt på et 4-stjernede hotel. Der var en stor lækker morgenmadsbuffet og stort set alle medlemmerne var i jakkesæt. I begyndelsen af mødet skulle Pauline og jeg hver rejse os op og fortælle, hvad vi havde lavet i løbet af den seneste uges tid.

Sightseeings og fanci biler

Efter Rotary mødet satte Michael os af nede på Esplanaden. Jeg syntes lige at det skal nævnes; Michael er stor James Bond fan. De har en ”Bonds-bar” i deres hus, en væg fyldt med James Bond plakater i køkkenet, utalige limit edition biler, billeder mm. og som prikken over i’et kører Micheal rundt i en hvid Jaguar med nummerpladen ”Mic007”. Så det var en ret speciel oplevelse at se, hvordan små drenge på gaden vendte sig om og pegede efter os, når vi kom kørerende forbi.
Tirsdag var vores sightseeings dag, vi gik en lang tur langs esplanaden og op til botanisk have, hvor vi fik morgenkaffe. Efter en rundtur i botanisk have kørte Frances os hen til Tjapukai, som er et kulturcenter med alt fra spydkastning, dans, madlavning, medicin, udsmykning, våben og meget mere fra den aboriginelske kultur. Vi brugte det meste af eftermiddagen i Tjapukai. Om aftenen havde vi tilmeldt os et ”reef teach” kursus. Selvom vi var rigtig trætte og mest havde lyst til at sove, efter en lang og oplevelsesrig dag, tog vi der hen og vi fik endnu en helt fantastisk oplevelse. Jeg vidste ikke at biologi kunne være så sjovt. Vores underviser var helt vildt god og jeg skal helt sikkert snart ud at dykke!

Cairns Esplanade og Lagoon! 




Cairns Botanic Gardens! 









Tjapukai

Tjapukai, er som sagt et kultur center. Det består af en masse små worksshops, hvor man går rundt i mellem de forskellige og udfra en tidsplan, man fik tildelt :D 

Musik

Historie fortælling

Dans 

Mad og medicin

Krops udsmykning! 


Skildpaderne i søen! 


Fitzroy Island!


Onsdag havde vi besluttes os for at være rigtige turister og tage i Fitzroy Island. Vi havde købt en adventure pakke, der inkluderede; snorkling, vand trampolin og paddle boarding. Det skal lige nævnes at vi fik rabat for at være lokale! Fitzroy er en ø, der ligger ca. 1,5 times sejlads fra Cairns. Jeg er virkelig vild med det, at man bare kan være turist for en dag og tage på en afslappende dagstur til en ”øde” ø uden telefonsignal! Og så halvanden time senere være tilbage i storbyen.

Afslapning på båden <3


Gåtur langs stranden! 

Morning Tea! 

Mig, der er ude at snorkle! 

Nudist Beach! På trods af navnet er det ikke en nudist strand, men en strand, der lå ca. 30 minutters vandring fra, der hvor vi kom ind med båden. 



Inderrevet, som er det, der ligger rundt om øerne er ikke så flot og farverigt som ydrerevet, men der var helt vildt mange flotte fisk! For at komme ud på ydrerevet skal man med en dykker båd, hvilket jeg har planer om at gøre i juleferien! 

Pauline! <3

Os, der leger med mit GoPro!


Udsigten under vores vandretur til Nudist Beach 

Paddle Boarding! 

Vandtrampoliner! 

Jeg meldte mig frivilligt til at gå tilbage for at hente vores 
frokost, i mellemtiden lavede Pauline dette flotte skilt til 
mig ud af døde koraller fra stranden :D

Frokost tid! 


Så gik turen hjemad <3



5.10 am

Min torsdag startede ud på en utrolig anderledes måde. Min telefon ringede kl. 5.10, fordi jeg havde fået lov til at tage med Michael ud at løbe. Michael og Frances går i seng omkring kl. 9.30 hver aften, men til gengæld står de op omkring kl. 5.00 hver morgen for at dyrke motion. Torsdag morgen går Frances til morgentræning, så hun satte Michael og jeg af på Esplanaden, hvor efter vi løbes langs esplanaden og så solopgangen, der efter gennembyen og ud i regnskoven, op af ”The red arrow”, hvilket er en vandre rute op på toppen af et bjerg ved siden af botaniskhave. Efter ”The red arrow” løb vi ned og rundt om en stor ferskvands sø med krokodiller. Det er virkelig imponerende, hvor meget forskelligt, man kan opleve på bare én løbetur. Vi sluttede turen af med at løbe hen til der, hvor Frances har sin morgentræning. Frances havde sørget for drikkedunke og en håndklæde til os begge to. På turen hjem kørte vi forbi et fransk bageri og købte kaffe og croissanter, så vi spiste højst sandsynligt det samme antal kalorier som vi lige havde forbrændt, men jeg havde stadig en rigtigt dejlig mavefornemmelse. Da klokken var halv 8 tog jeg et langt bad og havde stadig hele dagen foran mig.

Solbadning, Biograftur og Palm Cove

Da Pauline stod op tog vi ned i byen. Vi slappede af i solen ved lagoonen og  tog i biografen for at se ”The Mazie runner” om eftermiddagen. Torsdag aften, var vi med Frances og Michael på besøg i Michaels brors sommerhus, som lå i Palm Cove ca. 30 minutters kørsel nord for Cairns. Palm Cove er et rigtig ferie sted med masser af restauranter langs  stranden. Vi spiste på et lækkert pizzeria sammen med Michaels bror, kone og deres 4 børn.

Palm Cove! 

2 af mine livretter mixet! Salmon pizza! <3

Helt sikkert ikke sidste besøg i Cairns!

Frances og Michael er nogle utrolig søde mennesker og jeg nød virkelig at tilbringe ferien ved dem. Forhåbentligvis er det ikke sidste gang. Frances har sagt, at jeg er meget velkommen til at komme ned at bo ved dem igen også selvom Pauline snart flytter værtsfamilie, så det er jeg rigtig taknemlig for! Jeg er virkelig vild med Cairns og jeg er altid glad og i godt humør efter at have været på besøg der nede! Jeg har også altid brugt alt for mange penge, men det er en anden side af sagen...




Ude godt, hjemme bedst!

Efter 4 dages camping var det rigtigt dejligt at have et par dage hjemme ved Michael og Jean inden de rejste til Europa!

Shopping og frokost med Jean

Torsdag formiddag tog Jean og jeg til Atherton for at shoppe. Vi tog til frisøren, Jean fik købt nogle små gaver til at tage med på rejsen og  jeg fik lånt mig en ny bog. Vi spiste frokost på Gallery 5, som er Jeans yndlings cafe. Det var helt vildt hyggeligt og det er virkelig dejligt, at vi kan gøre den slags ting sammen! Jeg blev inde i byen om eftermiddagen, fordi jeg skulle arbejde. Jeg er efterhånden ved at få rimeligt godt styr på det, men det med kassen og de mange forkortelser driller stadig engang i mellem. :D

I gang igen

Fredag  startede jeg dagen ud med en lang løbetur, det var ret hårdt at komme i gang igen efter en hel uge uden løb, men hundene virkede til at være meget taknemlige for det!
Min chef spurgte mig inden ferien, om jeg helst ville have ferie eller om jeg gerne ville arbejde. Jeg tror aldrig, jeg har prøvet selv at kunne vælge hvilke dage, jeg gerne ville arbejde og ikke. Men det er helt vildt fedt, at hun er så fleksibel! Så fredag eftermiddag tog jeg igen på arbejde.
 

Min sidste dag ved Michael og Jean inden deres rejse

Lørdag var min sidste dag med Michael og Jean inden de rejste. Så jeg tilbragte hele dagen der hjemme. Vi sad alle 4 og fik morgenmad sammen. Michael havde lavet French Toast, det var jo lørdag! French Toast er helt sikkert blevet min yndlings morgenmad, så jeg bliver nødt til at prøve at se, om jeg ikke selv kan finde ud af at lave det, imens de er væk. Jeg hjalp Jean med at opdatere hendes Ipad og gøre de sidste ting klar inden deres rejse. Derudover havde jeg mit eget lille personlige projekt om at få noget farve! Selvom jeg har været her i over 2 måneder nu, så er solbadning ikke det jeg bruger mest tid på. Om eftermiddagen gik Jean og jeg for første gang en fælles gåtur med hundene. Vi havde snakket om at gøre det lige siden jeg kom, men nu lykkedes det.

Afslapning, lørdag og ferie! 

Jean og jeg på løbetur! Vi prøvede at få Elbee til at være 
med på billedet, men hun ville blive ved mig...

Søndag i Carins 

Næste morgen stod vi tideligt op, pakkede bilen og kørte mod Cairns.

Jean og Michael klar til 7 ugers rundrejse!


Efter at have sagt farvel og sat de voksne af i lufthaven kørte Alex og jeg ned på den restaurant, jeg havde været på med Jean og Michael min første dag i Australien.  Vi fik en rigtig lækker brunch, hvor efter vi kørte ind til centrum. Det var rigtig sjovt at have en ”bror/ søster-dag” uden de voksne. Jeg havde længe overvejet at købe et GoPro, til at filme nogle af alle de fantastiske ting, jeg laver her nede. Så Alex og jeg  gik hen for at kigge på et og vi kom ud med en pose i hånden :DD! Jeg tror det er den bedste ting, jeg har købt i lang tid. Jeg er virkelig glad for det og det er allerede blevet flittigt brugt! Det er rigtig dejligt, at det ikke fylder noget, så man kan let tage det med overalt.

Om eftermiddagen tog vi i biografen og så ”Guardians of the Galaxy”, det var på ingen måder en film, jeg selv ville have valgt, men den var virkelig overraskende god og jeg ser frem til at 2’eren kommer!

The Guardians of the Galaxy! 

Mit elskede GoPro klar til dykning, 
vandring og hvad det nu ellers skulle dukke op...