Mit år i Australien

Jeg har været så heldig at få muligheden for at blive udvekslingsstudent med Rotary i 14/15! Jeg skal bo i en lille by, der hedder Herberton i det nordlige Queensland, Australien og gå i skole på den lokale High School, Atherton High. Denne blog er til jer, der har tid og lyst til at følge lidt med i, hvad jeg går og laver...

fredag den 21. november 2014

Mission Beach med Alex and Flo

Den seneste weekend har jeg været i Mission Beach med Alex og en pige fra Belgien, Flo, som arbejder på Olis farm for tiden.

Vi ankom til Johns (Bedstefar) hus ved middagstid, hvor vi fik frokost og derefter gik ned på stranden for at nyde eftermiddagssolen. Stranden på Mission Beach er helt fantastik. Jeg kunne sagtens bruge flere uger der nede! Vi lå pp stranden og hørte musik og da vi efter en times tid besluttede os for en afkølende dukkert i havet fik vi os lidt af en skuffelse, hvis man kan kalde det det.  Vandet var på ingen måder afkølende, det var mere ligesom et kæmpe spabad og efter et kvarters tid, blev man nødt til at gå op fordi det var for varmt. Jeg kan ikke huske, at jeg nogensinde før har været udsat for at blive nødt til at gå tilbage på stranden, fordi havets vandtemperaturen var for høj til at blive der i forlænge af gangen. På grund af den høje vand temperatur var der utrolig mange brandmænd. De lokale kalder denne her tid på året for ”stinger season”. Under stinger season putter livvagterne nogle store net ud, der forhindre brandmændene i at komme ind, der hvor man bader. Brandmændene her ned er langt fra lige så uskyldige som dem i Danmark. Der findes en masse forskellige typer og deres tråde kan blive op til 10 meter lange. Hvis du uheldigvis skulle blive brand kræver det en tur på hospitalet.

Mission Beach lørdag eftermiddag. Den hvide firkant i havet er der, hvor nettet er. 

Senere på eftermiddagen kom John ned og inviterede os hen på hans yndlingscafe til en is kaffe og om aftenen var vi ude at spise på en Thai restaurant. I Australien skal alle restauranter have et særligt certifikat for at have tilladelse til at sælge alkohol. Da det er dyrt at have certifikatet er det langt fra alle restauranter, hvor det er muligt at købe alkohol. Denne her restaurant var en af dem uden certifikat, hvilket betød at man kunne medbringe sine egne drikkevarer. Da John fiskede hans medbragte vin op af posen og tjeneren kom med 4 tomme vinglas, kunne jeg ikke lade hver med at kigge en ekstra gang og jeg troede at det måtte være en særlig aftale han havde, men nej, samtlige borde kom med deres egne medbragte drikkevarer. Vi fik en rigtig lækker aftensmad, hvorefter vi gik hjem på altanen og spillede kort. Alex, Flo og jeg havde en utrolig hyggelig aften!

Flo, John og Alex

Thai Restaurant, Mission Beach



Johns altan 

Selvom det var blevet rigtig sent inden vi kom i seng lørdag aften, havde vi besluttet os for at stå op kl. 5.00 næste morgen for at gå ned på stranden og se solopgangen. Jeg havde taget mit løbe tøj med, så jeg lob en lang tur langs stranden i mens Alex og Flo gik en tur efter vi havde set solopgangen. Vi sluttede morgen af med en dukkert i havet inden vi gik op og lavede morgenmad.

Solopgangen bag Dong Island 


Jeg var ret stolt over, hvor meget vi havde 
præsteret at nå før kl. 7.00 

Søndag tog vi på “sightseeing” i Mission Beach og så alt det, jeg ikke så forrige gang, jeg var der. Flo og jeg brugte hele eftermiddagen på stranden, hvor Alex blev hjemme ved John og holdte ham med selskab. Flo og jeg havde det rigtig hyggeligt sammen og selv om jeg hverken snakker fransk eller har været I Belgien, føltes det om, at vi kom fra det samme sted og vi havde en masse tilfælles.
På hjemturen hjem kørte vi en lille omvej og holdte ind ved en masse små og stører vandfald.

Jeg havde en rigtig dejlig weekend og jeg er rigtig glad for at Alex havde inviteret Flo med til Mission Beach. Jeg glæder mig til, at jeg forhåbentlig snart skal besøge John igen!

Vi smuttede lige forbi bananfarmen (y)


En edderkop, jeg næsten ramte ind i under vores vandretur gennem regnskoven 



En sød ko midt på vejen, på turen hjem fra Misison Beach 

P.s. dette her opslag skulle have været slået op for 14 dage siden. Upsi

fredag den 7. november 2014

En weekend, 6 dage, langt fra nok!

Forlænget weekend i Brisbane

Det startede med at være en weekend, men endte med 6 dage, hvilket langt fra var nok ifølge Ana og jeg, men var mere end rigeligt ifølge min opsparing. Selvom The Tablelands er et rigtig dejligt sted at bo, er det også ubeskriveligt dejligt at få en lille pause fra hist og her.

Torsdag morgen tog Ana og jeg den første af de hele 2 daglige busser til Cairns. Vi spiste frokost i Cairns, hvorefter Chairman Sandy kom og hentede os og kørte os til lufthaven. Det var rigtig venligt af ham! Vi sparede busbilletten og fik en god snak fra bagsædet. 






Det var overraskende let at komme igennem alt lufthavns hurlumhejet. Man behøvede ikke sit pas og man kunne medbringe både vandflasker og deodoranter i flyveren. Da vi ankom til Brisbane stod Emilie (en anden dansk udvekslingsstudent) og hendes søde værtmor Angela klar til at hente os i lufthaven. Angela og hendes mand Robert bor i en lille forstad til Brisbane ca. en times kørsel fra lufthaven. Da vi kom hjem til dem fik vi en rundvisning i deres imponerende flotte hus og have og Ana og jeg fik tildelt en lille ”lejelighed”. Det var helt sikkert 10 gange bedre end et hotel!

Vores værelse hos Rob og Angela!


Da vi ankom til Brisbane,
 havde jeg for første gang fuld service på min mobil! 

Første aften ved familien Tillmanns

Angela er som hun selv siger lidt af en planlægger, så den første aften sad vi rundt om spisebordet og fik traditionel Aussie BBQ i mens vi lavede en plan over, hvad vi godt kunne tænke os at lave og hvad de anbefalede for de følgende dage. En ting jeg helt sikkert har lært er, der hvor man få de bedste oplevelser, er når man lytter til de lokale og gør hvad de anbefaler.

Gold coast 

Vi startede ferien ud med en afslappende solbadningsdag på ”guld” kysten eller Gold Coast, som det jo hedder. Emilie havde heldigvis fået fri fra skole i mens vi var der. Vi gik en 2 timers lang tur langs stranden, spiste frokost på en surferbar og badede i de enorme bølger, som vi desværre ikke har her oppe pga. revet.

Smoothies på guldkysten :D

Ready for "Gold Coast"! 


Aqua koncert  

Fredag aften tog vi til Aqua koncert, som vi havde været så heldige at få billetter til. Aftenen endte dog ikke helt ud som forventede, men vi havde en utrolig underholdene og sjov aften alligevel. Det viste sig, at der blev solgt alkohol under koncerten og at man derfor skulle kunne vise 18+ ID for at kunne komme ind. Til at starte med troede vi ikke det ville være et problem i og med, at vi stod på gæstelisten. Men sådan er reglerne ikke Australien. De var meget strikse med det og selvom de prøvede en masse forskellige muligheder, var det ikke muligt for dem at få os ind. Når det er sagt var det ikke så slemt at det ikke var godt for noget. Tue, en af min far venner, som også var ham, der havde skaffet os billetter til koncerten, tog os med ”back stage”, hvor jeg tror vi sad i 2 timer og snakkede med de forskellige fra gruppen, fik cola og ikke mindst autografer. Da selve koncerten begyndte, fik vi tilladelse til at stå uden for området og se koncerten. Vi kunne stadig se scenen, hører musikken og ud over det, så havde vi jo lige snakket med René Dif, så han vidste, hvor vi stod og vinkede til os op til flere gange under koncerten, hvilket var rigtig sjovt idet alle vendte sig om, for at se hvem han vinkede til. Det var interessant at snakke med Ana bagefter, hun sagde bl.a. at danskere ryger meget, hvilket jeg tror hun har ret i. 

Autografer fra Aqua!

Ryger stedet (Y) 

Tøsedag med shopping! 

Lørdag stod den på shopping i et stort outlet center. Jeg er utrolig glad for at jeg kun havde taget 6 kg med der ned, så jeg havde hele 4 kg til gode til shopping… Om aftenen havde Rob og Angela inviteret os ud af spise på en tysk restaurant, da Rob oprindeligt er tysker.  Vi fik rigtig lækker aftensmad med tilhørende tysk øl.

Outlet shopping 

Tysk resturrant med Angala, Rob og deres datter 

Brisbane Sightseeing 

Lidt turist har man vel lov til at være, så søndag købte vi en billet til den klassiske røde sightseeing bus og kørte hele Brisbane rundt. Det var en særdeles uinteressant, men anderledes oplevelse. Jeg har efterhånden prøvet den del af de der sightseeings busser, men denne her skilte sig ud fra mængden. Australien er stadig et meget nyt land og har meget lidt ”hvid” historie og I og med, at byen ikke som sådan har nogle interessant baggrund eller er kendt for noget særligt lige med undtagelse fra de mange broer, så var der ikke rigtig noget at fortælle om. Når der ikke er noget at fortælle, så må man jo bare finde noget at fortælle om. Vi lærte om alt fra, hvor byens bedste tandlæge var og hvor et godt sted at leje et firma lokale kunne være. Det var helt sikkert ikke informationer jeg kunne bruge til noget i fremtiden, men jeg syntes alligevel, at det siger en del om Australien som land og vi morede os utroligt meget over alle de uinteressante facts vi lærte om byen.

Selvfølgelig startede vi dagen ud på Starbucks :D 



South Bank, er et utroligt hyggeligt park område, nær Brisbane centrum. 



Sightseens

Kangeroo point 


En af de mange dansegrupper vi stødte på under en gåtur gennem centrum.


Dream World 

Vi sluttede ferien af med intet bedre end Dream World forlystelsespark. Udover forlystelsespark delen hører der også en stor vandpark og en lille Zoo med til Dream world. Vi kunne let have brugt en helt uge der og vi havde faktisk fået 3 dags billetter, så jeg ærgre mig lidt over at vores allerede var tirsdag middag.




Saltvands krokodiller

Første gang jeg fik muligheden for at rører ved en kænguro 

Madagasca world 

Tiger show 





Australsk kage <3

Den sidste aften havde familien købt en speciel Australsk kage så vi kunne smage den. Det var helt vildt sødt af dem, men kagen var lidt for sød for mig. 


Brasilliansk BBQ

Tirsdag sov vi længe og gjorde vores værelserent, hvorefter Rob kørte os til lufthaven. I lufthaven hentede Sally og Alex os, da de alligevel skulle til Cairns den dag og Ana inviterede os på brasiliansk BBQ, hvilket var virkelig lækkert og en interessant oplevelse. Tjenerne kom rundt og serverede kødet og så valgte man, hvad man gerne ville have. 



Tirsdag var også Melbourne Cup day. Melbourne Cup er et stort hestevæddeløb i Melbourne. Over hele landet holder de store frokoster, hvor folk dresser up i fine kjoler, høje sko og vigtigst af alt store hatte eller hårbånd.

Den seneste uge har mest stået på skole og aflevering. I dag har jeg været sammen med nogle venner fra skole og lige nu sidder jeg på vores terrasse med en kop te og venter på, at vi skal have aftensmad.  I morgen tager jeg til Mission Beach med Jean og Michaels søn Alex for at besøge Jeans far. Jeg ser frem til en afslappende weekend på stranden.