Mit år i Australien

Jeg har været så heldig at få muligheden for at blive udvekslingsstudent med Rotary i 14/15! Jeg skal bo i en lille by, der hedder Herberton i det nordlige Queensland, Australien og gå i skole på den lokale High School, Atherton High. Denne blog er til jer, der har tid og lyst til at følge lidt med i, hvad jeg går og laver...

mandag den 20. oktober 2014

Masser af rejser forud og et manglende "pengetræ"!

Den seneste uge har været utrolig begivenhedsrig. Eller hvad man nu end kalder det. Jeg er i hvert fald blevet rigtig god til at udfylde ”travel formeler” til Rotary og jeg har indset at jeg virkelig mangler det der penge træ i baghaven! Men det er vel bare en del af at være udvekslingsstudent gætter jeg på. Jeg har været så heldig, at jeg har fået noget billetter til en Aqua koncert i Brisbane så Ana og jeg rejser til Brisbane i slutningen af måneden og tilbringer en forlænget weekend der nede sammen med Emilie fra Danmark! Brisbane ligger ca. 2 timers flyvetur fra Cairns. Det bliver rigtig dejligt at komme lidt væk og komme ned at opleve storbyen. 

Der ud over kommer Ed Sheeran til Brisbane d. 22 marts 2015. De fleste af pigerne fra min ”gruppe” er kæmpe Ed Sheeran fan, så de ville selvfølgelig gøre alt for at få billetter. Billetsalget startede i går klokken 10 så vi sad alle sammen i klassen og smuge kiggede på vores telefoner for at få svar på om vi havde fået billetter. Nu er vi 6 piger der rejser til Brisbane for en weekend i marts. Jeg er glad for at jeg også kan gøre ting sammen med de "lokale" piger, det gør det lettere at lærer dem alle sammen at kende. 


Australian Open er en kæmpe tennisturnering, der bliver afholdt i Melbourne til januar. Vores counslor Cathy og hendes rigtig søde datter Lilly, der også går på skolen, har købt billetter til den første dag af Australian Open og har inviteret os med til Melbourne i en uge af vores 8 uger lange sommer/ juleferie, der venter lige om hjørnet. Ana og jeg er begge to blevet rigtig gode venner med Lilly, så jeg glæder mig til at skulle på ferie sammen med hende! 

Mari den brasilianske udvekslingsstudent, der bor i Darwin har faet forlænget hendes visum, så hun kan blive i Australien som planlagt, hvilket betyder at Ana og jeg rejser til Darwin i begyndelsen af december!  

Det er virkelig fedt at have en masse at se frem til og det er rigtigt dejligt, at vi er 2 så vi ikke skal rejse alene!

Ud over at udfylde ”travel formeler” har jeg haft travlt med arbejde og træning. I onsdags havde vi team møde ved The Coffee Club, det var rigtig dejligt og hyggeligt at lære de andre bedre at kende og der var et par stykker, jeg endnu ikke havde mødt.

I aften skal Ana og jeg i biografen med nogle andre fra skolen og i morgen holder en af drengene Hawaii-fest! Så jeg ser frem til en dejlig weekend!


P.s. Dette her opslag skulle have været slået op i fredags, upsii :D

Ingen kommentarer:

Send en kommentar