Som jeg nævnte i mit seneste opslag, kom Sally, Ana's værts mor og hende, jeg skal bo hos i mens Jean og Michael er i Europa, og hentede os fra festen lørdag morgen. Hvor efter vi kørte igennem Atherton for at hente vores ting og ikke mindst købe en kop kaffe. Bilen var fyldt, proppet med camping grej, madvarer, tasker og hvad der nu ellers hører til en ægte campingtur. Det var en rigtig dejlig følelse at sidde der på bagsædet med et par tasker i midten, hovedpuden på skødet, hver vores kaffe i hånden, musik i ørene og Ana ved siden af mig. Jeg følte mig allerede som en del af deres familie, selvom jeg kun har mødte Sally og hendes søn Alex et par enkelte gange tidligere.
(Det er ikke for at forvirrer jer, men ja, både Jean og Michaels søn og Sally's søn hedder Alex. Så jeg har hermed 2 gange værts brødre ved navn Alex. Sally's søn Alex er 15 år, hvor Jean og Michaels søn er 21 år.)
Elim Beach, der ligger tæt på byen Hope Vale og er kendt for "The Coloured Sands" ligger ca. 5 timers kørsel nord for Atherton. Under kørerturen der op, holdte vi ind ved en rigtig hyggelig restaurant, hvor vi fik morgenmad. Det skal også lige nævnes, at den restaurant var det eneste vi stødte på under vores første 4 timers lange køretur, med undtagelse af 3 forbipasserende biler, en enkelt wallaby og en masse skov. Jeg er taknemlig for, at vi ikke punkterede eller løb tør for benzin!
Morning Tea in the middle of nowhere!
Cooktown og Hope Vale!
På turen der op gjorde vi os 2 stop udover vores morgenmads stop. Vores første stop var i byen Cooktown, der ligger ca. en times kørsel fra der, hvor vi camperede. Til jer, der er interesseret i den historiske del, så er Cooktown byen, hvor James Cook (ham der "opdagede" Australien i 1770) søgte ind for at få repareret sit skib og byen er derfor opkaldt efter ham og der er placeret en statue af ham i midten af byen. Cooktown er en lille, men rigtig hyggelig by langt væk fra alt ting. Eller det var sådan, jeg ville have beskrevet den, før jeg så vores "campingplads". Vores anden stop var i byen Hope Vale, som er en by, hvor der primært bor Aboriginals. Det var virkelig en interessant oplevelse at se forskellene mellem en by som Cooktown og Hope Vale. Det er svært at beskrive forskellene. Jeg tror, at det er noget, man skal opleve og se med egne øjne - men det er er helt sikkert, at man ikke er i tvivl, når man kommer til en by som Hope Vale. Som et eksempel; lå der en masse rustne biler rundt omkring i byen og ca. hver anden "levende" bil manglede som minimum 1 hjul. Græsset var højt og husene var noget anderledes. Men på trods af byens lidt triste udseende, stødte vi på masser af glade legene børn på gaden og naboer, der snakkede over hegnet.
Atherton Bush-walking club
Da vi ankom til "camping pladsen" var de andre allerede ankommet. Sally er medlem af en Bush-walking klub, som var dem vi skulle på camping med. Jeg havde ikke rigtig nogen forståelse for, hvad bush-walking engeligt indeholdte, men det har jeg helt sikkert nu! Vi var 18 personer af sted i alderen 15 - 75 år.
Elim Beach Camping!
Området vi camperede i var utrolig flot og helt ned til en fantastisk strand, der lå i udkanten af en stor bugt. Det var ikke svært at se, hvorfor området er kendt for "The Coloured Sands". Hvis jeg ikke vidste bedre ville jeg tro, at det var sne og ikke sand, der tildækkede bjergtoppene på den modsatte side af bugten. Der var en helt fantastisk udsigt fra stranden, men jeg er nu alligevel glad for, at vi valgte at slå vores telte op et stykke fra stranden, da jeg ikke er så tryg ved tanken om krokodillerne. Selvom det var utroligt fristende at tage en dukkert på den hvide sandstrand i det glasurklare vand, var det ikke en mulighed, havet var for det første meget lavvandet og derudover hjemsted for utallige krokodiller. Under en af vores ture langs stranden, var vi ret sikre på at vi så fodspor fra en krokodille, fodspor som ikke var der, da i gik den modsatte vej. Selvom det er en af de ting, der er rigtig svære at forholde sig til - krokodiller er i zoologisk have og i film ikke i vandet 2 meter fra der hvor jeg går - valgte vi alligevel at sætte tempoet lidt op på hjem turen.
Den første dag gik med at sætte "Campen" op og udforske området. Den aften gik vi tideligt i seng og lå med hver vores pandelygte og en bog.
Afslapning rundt om spisebordet efter at have sat alt camping udstyret op :)
Eftermiddagen brugte vi på at gå en lang tur langs stranden.
En af de to døde skildpadder, vi fik oplevelsen af at se på stranden under vores første gåtur. I Australien er skildpadderne fredet og må dermed ikke slås ihjel, men denne regel gælder ikke for aboriginals, da det at dræbe og spise skildpadderne er en del af deres kultur. I og med at stranden ligger forholdsvis tæt på Hope Vale, som er en by, hvor der kun bor aboriginals, er det meget normalt at finde døde skildpadder på stranden som aboriginals har efterladt der.
Mig, der laver aftensmad over vores lille gasblus. Det meste af maden lavede vi over bålet, for der var mere plads og det gik hurtigere.
Selvom man befinder sig ude i ingenting og langt væk fra alt ting, betyder det ikke, at man ikke kan hygge sig med en kop varm kakao, lavet over bålet selvfølgelig :)
Et billede fra Ana's Snapchat af os i vores telt. Det var en speciel følelse at skulle falde i søvn på et TYNDT liggeunderlag i et telt kun et par få meter fra stranden, hvor krokodillerne var. Men heldigvis var vi rigtig tætte så det gik den første nat.
Første dag med Bush-walking
Søndag var vores første officielle dag med Bush walking, vores lange tur langs stranden lørdag tæller ikke med. Dagen startede ud med, at vi fordelte of i 4 store 4 hjulstrækkere og kørte nord på. Hver af bilerne var udstyret med alt muligt mærkeligt udstyr, jeg aldrig har set før. Bl.a. havde de alle sammen en walki talki så de kunne snakke sammen. Hvis jeg ikke allerede har nævnt det, så var der ingen telefon service, heller ikke på camping stedet. Ud over walki talkierne var der en masse forskellige gps'er, solceller på taget, et køleskab i baggagerummet og en helt masse andet som jeg ikke har nogen ide om, hvad var til. Men en ting er helt sikkert, de biler var beregnet til at tage med på ture i ødemarken uden for nogen form for telefon service, hvilket Australien har ubeskriveligt meget af.
Målet med første dags bushwalking, var at komme frem til en kæmpe sandklit i midten af regnskoven. Lewis, som førte an var en sand jungle mand, han gik forrest med hans kniv eller machete, som det hedder - og kåttede grenene ned, så vi kunne komme igennem. Skoven var fyldt med væltede træer efter den seneste cyklon, hvilket betød, at vi kravlede over og under utallige væltede træer, rutschede ned af stejle skråninger og blev bildt af en masse forskellige insekter. Det skal lige nævnes, at dette også gjaldt de ældre damer på 75 år, hvilket jeg syntes var ret imponerende!
Bushwalking!
Da vi langt om længe nåede sandklittens top, fandt vi et læ spot, hvor vi fik frokost og lavede te over bålet. Vi spiste ved siden af en sø, der lå ved siden af sandklitten. Normalt kan man bade i søen, men sidste gang Lewis havde været der, havde de set en krokodille, så vi nøjes med at fylde vores vanddunker og dyppe fødderne. Det er sjovt at tænke på, hvordan man bruger alt for mange penge på at købe vand på flaske, når man er på ferie syd på. I midten af regnskoven har man ikke rigtigt noget andet valg end at fylde sin vanddunk i de små søer og vandløb, man passerer undervejs. Havde du bedt mig om at drikke noget brun gulligt vand fra en sø med krokodiller for et år siden, havde jeg højst sandsynligt ikke gjort det. Men det var rent faktisk ikke så slemt og det var helt sikker bedre in at tørste i de 37 graders varme.
Sally og Ana på vej op :)
P.s. den var stejlere end den ser ud til...
Sandklitten på toppen
Efter vores frokost vandrede vi tilbage til bilerne. En anden sjov detalje er, hvordan man finder plads til at parkerer sine biler? Svaret er at man har en motorsav bag på ladet og fæller nogle træer, så der kan blive plads til et par store 4 hjulstrækkere og så man har brænde til aftenens bål. 2 fluer med et smæk, bom. Haha.
Dette billede syntes jeg beskriver den australske kultur ret godt! Et træ er væltede og spærrer vejen. Vi kunne vælge at fjerne det, men nej, vi laver da bare lige en vej uden om træet...
Tideligt til køjs
Da vi efter 8 timers bushwalking kom hjem til "Campen" lavede vi aftensmad og gik tideligt i seng. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidste har været i seng før kl. 8.00, men det blev mørkt omkring kl. 6.30, og uden elektricitet var der ikke rigtig så meget andet at lave. Ana og jeg lå i hver vores sovepose med en pandelampe og en bog, det var helt vildt hyggeligt og uhyggeligt på samme tid!
Selvom det var helt vildt varmt om dagen, havde man brug for soveposerne om natten!
Tøsehygge i Campen
Mandag besluttede Ana og jeg os for at blive på "Campen". Det var helt vildt godt vejr og selvom bushwalking var rigtig spænende og interessant, var en dag på stranden rigtig dejlig. Efter et par timer i solen, besluttede vi os for at gå en tur langs stranden, hvilket endte med at blive en 3,5 times lang gåtur. Der er enormt stor forskel på høj og lavvande. Når det er lavvande forvinder alt vandet og du kan kun lige skimte det ude i horisonten. Så da vi var på vores gåtur skulle vi være sikre på at vi kunne nå at komme tilbage inden vandet kom ind igen.
På billedet her er der lavvande, hvilket er grunden til at drenge kan gå der
ude.
Jeg ved ikke om i kan se det i baggrunden, men bjergene på den anden side
af bugten har små plamager med snehvidt sand. Så hvis man ikke vidste
bedre skulle man tro at det var sne, hvilket virker utroligt surrealistisk
når man går en tur i 37 graders varme.
Om eftermiddagen var det så varmt, at man ikke kunne lave andet end at lave ingenting. En gang hver halve time gik vi op til bruseren for at blive kølet ned, men de 50 meter, der var fra bruseren til stranden, var langt nok til at selv ens badetøj var tørt, når man kom tilbage på stranden igen. Det var rigtig dejligt at have en dag alene med Ana. Den dag var den første dag, siden jeg kom her ned, hvor jeg ikke behøvede at tænke på noget som helst, men bare kunne slappe af og gøre lige, hvad jeg havde lyst til. Lige med undtagelse af at tage en dukkert i havet, hvilket nok var det, jeg havde allermest lyst til. Jeg har heller aldrig snakket så meget om slik, is og take away. Når der er minimum en times kørsel til den nærmeste kiosk indser man hurtigt, hvormeget man godt kunne bruge en is eller bare en cola. Vi snakkede om, hvorfor ejerne ikke havde en lille fryser med et par is i, som de solgte ud af, men så gik det op for os at her jo ikke er noget elektricitet, så det ville være svært at holde en fryser kørende.
Den aften var det os, der lavede aftensmad. Vi har efterhånden fået ret godt styr på det med det primitive bushcamping.
Sidste døgn i ødemarken
Tirsdag tog vi med på bushwalking. Vi skulle vandre gennem skoven og op på toppen af et bjerg. På vejen der hen gik vi igennem en forladt lejer, hvor nogle af de voksne fandt nogle forskellige ting som de tog med sig. Ikke, at der var noget vildt spænende, men det er vildt, hvordan folk bare kan forlade alt, hvad de har og flytte til et nyt sted.
Her kan man igen skimte det snehvide sand på bjergene...
Halvejs til toppen!
Lewis, ham der viste vej, er manden på stenen. Selvom jeg har fået utallig
mange skrammer og rifter på mine ben, kan jeg ikke tillade mig at brokke mig,
Lewis gik alle 3 dage uden sko på.
Jeg er blevet lidt vildt med det der, med at lave mad over bål, så jeg hjalp med aftenens madlavning den sidste aften. Sally ville vise os, hvordan man bager en "damper", hvilket er et brød man ligger ned under sandet, der hvor bålet har været. Det smagte lidt lige som snobrød. Jeg har aldrig tænkt på, at man kunne lave det på den måde...
Sidste opvask for denne gang.
P.s. hver gang vi skulle vaske op krævede det,
at vi først kogte noget vand over bålet...
Onsdag morgen stod vi tideligt op og pakkede "campen" sammen. På turen hjem havde vi igen et lille stop på rutens eneste restaurant, hvilket var rigtig hyggeligt. Sally satte mig af i Atherton fordi jeg skulle være på arbejde kl. 13.00. Efter 5 timers arbejde hentede Alex mig og jeg kom hjem til en lækker aftensmad, et varmt bad og en dejlig seng efter 4 dages anderledes, men rigtig gode oplevelser! <3
Ingen kommentarer:
Send en kommentar