Mit år i Australien

Jeg har været så heldig at få muligheden for at blive udvekslingsstudent med Rotary i 14/15! Jeg skal bo i en lille by, der hedder Herberton i det nordlige Queensland, Australien og gå i skole på den lokale High School, Atherton High. Denne blog er til jer, der har tid og lyst til at følge lidt med i, hvad jeg går og laver...

fredag den 6. februar 2015

Australia (Straya') Day!

Efter vores 3 fantastiske dage med dykning på revet, er næsten 9 ugers sommerferie ved at være afsluttet. Jeg har oplevet meget mere end jeg nogensinde har kunne drømme om, men på samme tid har det også været lidt hård til tider. Ikke det at have ferie, men det ikke at have et ”fast program” at følge eller noget, der skulle gøres. Lige så hurtigt som tiden har gået, når vi har været ude at rejse, lige så langsomt gik den, når vi bare var der hjemme og lavede ”ingenting”.  Når det så er sagt, har jeg helt sikkert lært, hvad det vil sige at kede sig og det er vel også en form for oplevelse. Jeg er utrolig glad for, at skolen snart starter igen og jeg glæder mig til at få en normal hverdag igen.

Jean hentede os i Cairns fra vores scuba og vi kom hjem til Michaels hjemmelavet fiskefrikadeller, som han havde lavet specielt til mig, da det var vores sidste aften sammen med dem.

Australia Day




Næste morgen d. 26 januar stod vi tideligt op. Vi var blevet inviteret af Sally, vores tidligere værtsmor, til at holde Australia Day med hende, Alex, Rachel og deres venner. En kæmpe fordel ved at have mere end en værtsfamilie er helt sikkert, at  man for det bedste fra alle familier. Jean og Michael går ikke rigtig op i traditioner og de fejre ikke dage som Australia Day, så jeg er rigtig glad for, at vi fik muligheden for at fejre det med Sally.

Australia Day er en national mindedag i Australien og New Zealand, som i store træk er til minde for alle australiere og newzealændere, ”der tjente og døde i alle krige, konflikter og fredsbevarende operationer.

STRAYA Day, Youtube

Australia Day er en national feriedag, hvor man ikke skal i skole eller på arbejde og som man nyder i selvskab med venner og bekendte. I mine øjne er den lidt ligesom amerikanernes ”4 of July”. Man fejre sit land og sin kultur. Australien har generelt ikke særlig mange nationale traditioner, hvilket gør Australia Day ekstra særlig.

Vi havde en rigtig lækker BBQ Brekkie ved Lake Eacham, som er søen halvdelen af befolkningen vælger at tage til på Australia Day. Efter vores morgenmad tog de voksne hjem og resten af os lagde os ud i en oppustelig børnepool på midten af søen. Jeg er stadig imponeret over at poolen, der oprindeligt var beregnet til 3 børn på græsset i baghaven, holdte hele dagen med 8 teenagere, en køleboks fyldt med drikkevarer og en højtaler på midten af vulkan-søen. Jeg fortryder, at jeg ikke fik taget et billede, men jeg ved ikke om i kan forestille jer en helt sø fyldt med oppustelige madrasser, pools, tømmerfloder og hvad folk ellers havde medbragt. Alle, børn som voksne, var i god stemning og nød det gode vejr. Kl. 12.00, begyndte årets top 100 playliste at spille og den fortsatte hele eftermiddagen. Alle var, som australiere nu er, åbne og snaksaglige og nu længere hen på eftermiddagen vi kom, nu mere åbne og snaksaglige blev de fleste. En gruppe mennesker ville råbe ”Aussie, Aussie, Aussie…” og hvem der end hørte dem ville svare tilbage med ”Aussie, Aussie, Aussie”. Dresscoden d. 26 januar består af badetøj og thongs. Alt fra badetøjet til talerklerkenerne på bordet og luftmadrassen på søen ville have printet af det australske flag eller, hvis ikke det, være gult og grønt, hvilket er Australiens national farver inden for sport.

I Australien er det ulovligt at indtage alkohol på offentlig grund, men som med så mange andre af deres love, har denne regel en undtagelse. Undtagelsen hedder d. 26 januar, hvor politiet vælger at se mellem fingrene med indtagelsen af alkohol på offentlige steder, så længe folk opfører sig nogenlunde. Vi mødte en masse af vores venner fra skolen, som vi ikke havde set under hele ferien og vi havde en rigtig dejlig dag, der alt for hurtigt var overstået.   

Store pakke dag

Tirsdag stod den på vasketøj, rengøring og nedpakning af vores værelse, hvis man kan kalde det det. Ana og jeg skulle begge skifte værtsfamilie og det var helt sikkert noget af en opgave af få alle vores tid pakket ned og ikke mindst adskilt, eftersom det hele var blandet sammen og halvdelen af mit tøj, var i Anas skuffer og omvend. Ana bor nu hos vores skoleinspektør Mr. Whybird. Min tredje værtsfamilie Elspeth og Graeme Turner, er en af mine venners forældre. De er helt sikkert anderledes fra mine tidligere 2 værtsfamilier, men jeg er rigtig glad for at skulle have dem som min næste værtsfamilie.  Elspeth kom og hentede mig ved frokost tid og jeg fik sagt farvel til Jean og Michael. Selvom jeg er helt sikker på, at jeg kommer til at se dem igen inden jeg rejser hjem, var det virkelig underligt at skulle sige farvel, eftersom de har været min primære værtsfamilie de seneste halve år.




Ingen kommentarer:

Send en kommentar