Tirsdag d. 27
januar skiftede jeg værtsfamilie. Min nye værtsfamilie består af mor Elspeth,
far Graeme, Annie på 21 og Graeson på 16. Graeme arbejder som revisor og
Elspeth går hjemme. Elspeth står for alt madlavning, rengøring, kørsel og så er
hun medlem af en masse forskellige velgørenheds grupper. Graeme kører mig i
skole om morgen, selvom de kun bor 5 minutters kørsel væk fra skolen og Elspeth
kommer og henter mig. Hvis jeg har nogle planer efter skole, så kommer hun og henter mig og kører mig til hvor
end jeg nu gerne vil hen. Hun smører min madpakke, hjælper mig med mine
rapporter og vasker mit tøj, som mormor ville have gjort det. Min tredje værtsfamilie
er helt sikkert anderledes fra mine 2 første familier, på samme måde som min anden
værtsfamilie var utrolig anderledes fra min første værtsfamilie.
Annie studerer i
Brisbane, men har været hjemme på sommerferie siden jeg flyttede ind hos dem,
hvilket er jeg rigtig glad for. Det betyder, jeg har fået muligheden for at
lære hende at kende og jeg har fået mig en værts søster. Graeson er på Rotary
udvekslings i Tyskland, så i hverdagen er jeg ”enebarn”.
Mit nye værelse
Ana og jeg bor ikke
ved samme familie længere. Jeg er flyttet ind på Annies gamle værelse og har nu
fået mit eget værelse og badeværelse. Jeg nyder min doblet seng, mit walkin
closet og mest af alt, det at have
muligheden for at gå ind på mit eget værelse og lukke døren...
Det har virkelig
været let at tilpasse mig min nye værtfamilie. Jeg ved ikke om man bliver bedre
og bedre til at tilpasse sig forskellige familier, eller om jeg bare passer
godt ind i denne her. Jeg har det rigtig godt med dem alle sammen og det er let
at tilpasse sig deres livsstil og hverdag.
Ny begyndelse
Meget har ændret sig, og jeg ser på slutningen af ferien som en ny begyndelse på
min udveksling. Jeg er helt sikkert ikke den samme pige, som landede i Australien
for omkring 200 dage siden og på samme tid, har jeg heller ikke tænkt mig at fortsætte med at være
den, som jeg er lige nu. Jeg tror, at jeg har brugt mit første halve år på at
prøve at passe ind i den australske kultur, den australske skole og den australske
måde at se på tingene. Prøvet at gore og leve som mine lokale venner og familie
gør. Se på situationer fra deres
synspunkt, spise sausage rolls,
mangoes og meat pies. Hvad vi ikke når i dag, når vi i
morgen eller måske dagen efter i morgen. Der eksistere efterhånden så mange
regel for altting, at vi ikke ved hvad der er lov og hvad der ikke er, så
hvorfor prøve på at følge dem?
Lige så meget som jeg elsker deres afslappede livsstil, deres nyd hver
eneste dag, som var det den sidste og deres venlige væremåde, lige så meget
minder det mig også om, at vi alle er forskellige og det er okay at være
anderledes eller have en anden holdning. Det sidste halve år har helt sikker været
en oplevelse og en god en af slagsen, men på samme tid er det også gået op for
mig, at jeg er ikke er ligeglad med min skole og jeg er ikke ligeglad med, om
det jeg spiser er fyldt med fedt og sukker. Det har været et halvt år med
masser af sjov, fester, rejser, venskaber og meget mere, og det næste halve år
bliver forhåbentligt lige så godt, hvis ikke endnu bedre, men bare på en anden
måde.
Seniors
Skolen er startet igen. Jeg er begyndt at gå i fitness centeret igen og jeg
nyder virkelig at have muligheden for at dyrke sport igen, med udtagelse af
vandring i bjergene. Fitness centeret i Atherton er ligeså meget en social ting,
som det er træning. Alle kender hinanden
og man bliver hurtigt en del af gruppen, man ved hvem, der kommer på hvilke
tidspunkter, og hvem, der bruger hvilke maskiner og alle hjælper og vejleder
hinanden. Udover fitness, er jeg begyndt at gå til Zumba hver onsdag aften med
Annie (min værtssøster) og nogle andre piger fra skolen. Om torsdagen går jeg
nu til hiphop sammen med Ana og 2 piger fra min engelsk klasse. Onsdag morgen svømmer jeg sammen en Kaari, som
var pigen jeg også deltog i triatlon sammen med i november.
Tilbage til skolen
I skolen har jeg besluttet
mig for at udnytte en af fordelene ved at være udvekslingsstudent og skifte fag
igen. Det skrammer mig lidt, at jeg skal tilbage til 2 år på handel, for lige
nu kan jeg ikke huske noget som helst om VØ og afsætning. Derfor har jeg valgt
at skrift fra Home Economics (sundhed og madlavning ) til Accounting
(Virksomhedsøkonomi). Der ud over er jeg startet i år 12, som er det sidste år
i High School. Vi har fået vores senior jerseys, adgang til en seniorstue og et par ekstra
fag. Mit nye skema ser sådan her ud:
· BCT – Business Communication and tecnology
· ACC – Accounting (VO)
· ENG - Engelsk
· MAB - Matematik B
· REC – Sports and Recreational studies
· PED – Physical Education (idræt)
· VEP – Valuing Education Program, hvilket
er et fag, hvor vi er delt op i dem, der har planlagt at tage QCS eksamen i
slutningen af år 12, og dem der ikke har. QCS eksamen er en test du skal tage,
hvis du ønsker at søge ind på et universitet. Eftersom jeg er en udvekslingsstudent
og ikke vil være her i slutningen af året, er jeg i en ”ikke QCS klasse”. Min
klassen bliver mest brugt på alt andet end vi rigtig skulle have lavet og hvis
vi har nogle lektier, kan vi lave dem der. I QCS klasserne forbereder de sig på
den eksamen, som de skal op i, i slutningen af året.
· VEB – Valuing Rducation Program, hvilket
er et fag, der har fokus på generel
livserfaring og generelt ting du kan få brug for senere i livet. Det er
også det modul de bruger på School Parades, hvilket finder sted hver anden uge.
Vores seniorstue
er et rum, hvor de andre årgange ikke må komme. Vi har vores eget ligge kokken,
hvor du kan toaste din sandwich, koge vand til din nudelsupper eller varme din
mad i mikroovnen. Der er også en køleskab til madpakker, men jeg tror ikke, at
man skal regne med at få nogen frokost, hvis man vælger at sætter sin mad der
ind. Rummet hedder rigtig ”Senior Study Room” og er et rum vi kan bruge til at
lave lektier i frikvarterene. Jeg har dog ikke set en eneste person med en bog
fremme der inde. Det bliver mest brugt til frikvarterssnak og så er det det
eneste rum, udover toilettet, hvor man kan have sin telefon fremme uden frygt
for, at den bliver taget fra dig, da lærerne sjældent kigger forbi.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar