Green Island!

Siden jeg flyttet hjem til familien Turner og ind til byen, har jeg fået en noget travlere hverdag, hvilket jeg tror, jeg havde brug for efter 9 ugers sommerferie. Det er også gået op for mig, at for hver dag, der går, har jeg færre dage tilbage i Australien. Elspeth vil gerne hjælpe mig med at få så meget ud af mit ophold som overhoved muligt, så vi har lavet en liste med ting og ture jeg skal nå at opleve, inden jeg rejser hjem. Listen hænger på køleskabet og vi streger tingene ud en efter en.

Min første weekend ved familien Turner

I min første weekend ved dem, var vi ude af spise med nogle af deres venner fredag aften. Det var en rigtig hyggelig aften, deres venner havde alle børn/ unge på Annie og jegs alder og vi lavede en voksen ende og en ”unge ende” Om lørdagen tog Annie Anna og  jeg med  på dagstur til Green Island. Green Island er en lille ø, der ligger en times sejlads fra Cairns. Elspeth have pakket deres Eskie med drikkevarer og goter for os til hele dagen.  Vi havde en helt fantastik dag med solskin, snorkling og solbadning.

Solopgangen fra vores teresse

GBR fra baaden

Annie og jeg under vandet 

Vandretur rundt om oeen

Mig, der kravlede ud paa spidsen

Annie klar til vores anden snorkeltur 

Vores lille Camp under traeet

Mig, der faar solen i oejnene

Gopro selfi

Da vi kom hjem tog Ana og jeg til en 18 års fødselsdags fest og for første gang siden jeg kom til Australien, kunne jeg komme hjem og sove i min egen seng efter en fest og ikke i en swag. Jeg elsker at sove i swags når vejret er godt, men det er ikke sjovt i regnsæsonen. Graeme hentede os efter festen og Ana tog med hjem til mig. Søndag  morgen stod vi op til æg, bacon og friskpresset juice. Til frokost krydsede vi nr. 2 ting af på vores liste. Vi tog hen til Gallo’s, hvilket er en utrolig god cafe, der er specialiseret i ost, kaffe og chokolade. Inden du går ind på selve cafeen, er der en rundtur rundt på gården, hvor du kan se hvordan de forskellige ting er bliver produceret.  Vejret var godt, og om eftermiddagen tog  Elspeth os med hen til den lokale pool.

Træning, skole og lektier

Den følgende uge gik mest med træning, skole og lektier. Tirsdags Rotary mode var skiftet ud med en rundtur på det lokale hospital og aftensmad på en af byens restauranter.

Den efter følgende weekend mødte jeg hele deres familie til Brunch på Gallery 5. Eller den del af Familien, som jeg ikke allerede havde mødt. Det er ikke deres rigtige familie, men de betragter og behandler hinanden, som var de en familie. Om eftermiddagen skulle Elspeth og Greame til en begravelse i Cairns ved Elspeth’s tidligere chef, så jeg tog hjem til Ana’s værtsfamilie. Der er flere der har spurgt mig om det er underligt ikke at bo sammen med Ana længere, men vi er sammen hele tiden alligevel, så det gør ikke den store forskel, udover at jeg nu har mit eget værelse og 2 familier, vi kan sporger om lift i stedet for en.

Familien Whybird og 6 retters menu

Ana’s værtsfamilie består af Mr Whybird, der er vores skoleinspektor og Mandy, der er skole inspektor i nabobyen. Georgia er på alder med Ana og går på samme skole og årgang som os. Hendes storesoster Jess, har været hjemme på sommerferie, men ligesom Annie, forlader byen igen når Uni begynder. Om aften kom hele deres familie over til aftensmad. Bedsteforældre, onkler, tanter, fætre og kusiner. Så på en og samme dag mødte jeg hele min værtsfamilies familie og hele Anas værtsfamilies familie. Aftensmad ved Ana værts familie, var ikke som en hver anden aftensmad, det var en 6 retters thai menu Mr Whybird havde brugt hele dagen på at anrette. Jeg må indrømme at jeg gav op efter fjerde ret og smagte kun en enkelt mundful af de 2 sidste retter.

Her er et billede af vores ret nr. 1

Efter aftensmad satte vi os ned i deres TV-stue og så Crocodile Dundee. Jeg er glad for, at jeg ikke havde set den tidligere, da jeg nu var i stand til at kunne forstå noget af alt det australske slag filmen indeholder, hvilket kun gjorde den sjovere.

Annies 21st

Søndag tog jeg med Elspeth ned til poolen og om aftenen fejrede vi Annies 21 års fødselsdag med hele deres ”Familie”, hjemme ved Annie’s ”kusine”. Annies fylder ikke 21 for om en månedstid, men da hun vil være i Brisbane på det tidspunkt, holdte vi en tidelig 21st.

Ny ny, by værtsfamilie, nyt værelse, ny hverdag…

Tirsdag d. 27 januar skiftede jeg værtsfamilie. Min nye værtsfamilie består af mor Elspeth, far Graeme, Annie på 21 og Graeson på 16. Graeme arbejder som revisor og Elspeth går hjemme. Elspeth står for alt madlavning, rengøring, kørsel og så er hun medlem af en masse forskellige velgørenheds grupper. Graeme kører mig i skole om morgen, selvom de kun bor 5 minutters kørsel væk fra skolen og Elspeth kommer og henter mig. Hvis jeg har nogle planer efter skole,  så kommer hun og henter mig og kører mig til hvor end jeg nu gerne vil hen. Hun smører min madpakke, hjælper mig med mine rapporter og vasker mit tøj, som mormor ville have gjort det. Min tredje værtsfamilie er helt sikkert anderledes fra mine 2 første familier, på samme måde som min anden værtsfamilie var utrolig anderledes fra min første værtsfamilie.

Graeson, Annie, Graeme og Elspeth paa Hawaii 

Annie studerer i Brisbane, men har været hjemme på sommerferie siden jeg flyttede ind hos dem, hvilket er jeg rigtig glad for. Det betyder, jeg har fået muligheden for at lære hende at kende og jeg har fået mig en værts søster. Graeson er på Rotary udvekslings i Tyskland, så i hverdagen er jeg ”enebarn”.   

Mit nye værelse

Ana og jeg bor ikke ved samme familie længere. Jeg er flyttet ind på Annies gamle værelse og har nu fået mit eget værelse og badeværelse. Jeg nyder min doblet seng, mit walkin closet og mest af alt, det at have muligheden for at gå ind på mit eget værelse og lukke døren...

Mit badeværelse

Det har virkelig været let at tilpasse mig min nye værtfamilie. Jeg ved ikke om man bliver bedre og bedre til at tilpasse sig forskellige familier, eller om jeg bare passer godt ind i denne her. Jeg har det rigtig godt med dem alle sammen og det er let at tilpasse sig deres livsstil og hverdag.

Ny begyndelse 

Meget har ændret sig, og jeg ser på slutningen af ferien som en ny begyndelse på min udveksling. Jeg er helt sikkert ikke den samme pige, som landede i Australien for omkring 200 dage siden og på samme tid, har jeg  heller ikke tænkt mig at fortsætte med at være den, som jeg er lige nu. Jeg tror, at jeg har brugt mit første halve år på at prøve at passe ind i den australske kultur, den australske skole og den australske måde at se på tingene. Prøvet at gore og leve som mine lokale venner og familie gør. Se på situationer fra deres synspunkt, spise sausage rolls, mangoes og meat pies. Hvad vi ikke når i dag, når vi i morgen eller måske dagen efter i morgen. Der eksistere efterhånden så mange regel for altting, at vi ikke ved hvad der er lov og hvad der ikke er, så hvorfor prøve på at følge dem? 

Lige så meget som jeg elsker deres afslappede livsstil, deres nyd hver eneste dag, som var det den sidste og deres venlige væremåde, lige så meget minder det mig også om, at vi alle er forskellige og det er okay at være anderledes eller have en anden holdning. Det sidste halve år har helt sikker været en oplevelse og en god en af slagsen, men på samme tid er det også gået op for mig, at jeg er ikke er ligeglad med min skole og jeg er ikke ligeglad med, om det jeg spiser er fyldt med fedt og sukker. Det har været et halvt år med masser af sjov, fester, rejser, venskaber og meget mere, og det næste halve år bliver forhåbentligt lige så godt, hvis ikke endnu bedre, men bare på en anden måde. 

Seniors

Skolen er startet igen. Jeg er begyndt at gå i fitness centeret igen og jeg nyder virkelig at have muligheden for at dyrke sport igen, med udtagelse af vandring i bjergene. Fitness centeret i Atherton er ligeså meget en social ting, som det er træning.  Alle kender hinanden og man bliver hurtigt en del af gruppen, man ved hvem, der kommer på hvilke tidspunkter, og hvem, der bruger hvilke maskiner og alle hjælper og vejleder hinanden. Udover fitness, er jeg begyndt at gå til Zumba hver onsdag aften med Annie (min værtssøster) og nogle andre piger fra skolen. Om torsdagen går jeg nu til hiphop sammen med Ana og 2 piger fra min engelsk klasse.  Onsdag morgen svømmer jeg sammen en Kaari, som var pigen jeg også deltog i triatlon sammen med i november.

Tilbage til skolen 

I skolen har jeg besluttet mig for at udnytte en af fordelene ved at være udvekslingsstudent og skifte fag igen. Det skrammer mig lidt, at jeg skal tilbage til 2 år på handel, for lige nu kan jeg ikke huske noget som helst om VØ og afsætning. Derfor har jeg valgt at skrift fra Home Economics (sundhed og madlavning ) til Accounting (Virksomhedsøkonomi). Der ud over er jeg startet i år 12, som er det sidste år i High School. Vi har fået vores senior jerseys,  adgang til en seniorstue og et par ekstra fag.  Mit nye skema ser sådan her ud:

·       BCT – Business Communication and tecnology

·       ACC – Accounting (VO)

·       ENG - Engelsk

·       MAB - Matematik B

·       REC – Sports and Recreational studies

·       PED – Physical Education (idræt)

·       VEP – Valuing Education Program, hvilket er et fag, hvor vi er delt op i dem, der har planlagt at tage QCS eksamen i slutningen af år 12, og dem der ikke har. QCS eksamen er en test du skal tage, hvis du ønsker at søge ind på et universitet. Eftersom jeg er en udvekslingsstudent og ikke vil være her i slutningen af året, er jeg i en ”ikke QCS klasse”. Min klassen bliver mest brugt på alt andet end vi rigtig skulle have lavet og hvis vi har nogle lektier, kan vi lave dem der. I QCS klasserne forbereder de sig på den eksamen, som de skal op i, i slutningen af året.

·       VEB – Valuing Rducation Program, hvilket er et fag, der har fokus på generel  livserfaring og generelt ting du kan få brug for senere i livet. Det er også det modul de bruger på School Parades, hvilket finder sted hver anden uge.

Senior Jerseys

Et billede fra vores seniorstue

Vores seniorstue er et rum, hvor de andre årgange ikke må komme. Vi har vores eget ligge kokken, hvor du kan toaste din sandwich, koge vand til din nudelsupper eller varme din mad i mikroovnen. Der er også en køleskab til madpakker, men jeg tror ikke, at man skal regne med at få nogen frokost, hvis man vælger at sætter sin mad der ind. Rummet hedder rigtig ”Senior Study Room” og er et rum vi kan bruge til at lave lektier i frikvarterene. Jeg har dog ikke set en eneste person med en bog fremme der inde. Det bliver mest brugt til frikvarterssnak og så er det det eneste rum, udover toilettet, hvor man kan have sin telefon fremme uden frygt for, at den bliver taget fra dig, da lærerne sjældent kigger forbi.  

Australia (Straya') Day!

Efter vores 3 fantastiske dage med dykning på revet, er næsten 9 ugers sommerferie ved at være afsluttet. Jeg har oplevet meget mere end jeg nogensinde har kunne drømme om, men på samme tid har det også været lidt hård til tider. Ikke det at have ferie, men det ikke at have et ”fast program” at følge eller noget, der skulle gøres. Lige så hurtigt som tiden har gået, når vi har været ude at rejse, lige så langsomt gik den, når vi bare var der hjemme og lavede ”ingenting”.  Når det så er sagt, har jeg helt sikkert lært, hvad det vil sige at kede sig og det er vel også en form for oplevelse. Jeg er utrolig glad for, at skolen snart starter igen og jeg glæder mig til at få en normal hverdag igen.

Jean hentede os i Cairns fra vores scuba og vi kom hjem til Michaels hjemmelavet fiskefrikadeller, som han havde lavet specielt til mig, da det var vores sidste aften sammen med dem.

Australia Day

Næste morgen d. 26 januar stod vi tideligt op. Vi var blevet inviteret af Sally, vores tidligere værtsmor, til at holde Australia Day med hende, Alex, Rachel og deres venner. En kæmpe fordel ved at have mere end en værtsfamilie er helt sikkert, at  man for det bedste fra alle familier. Jean og Michael går ikke rigtig op i traditioner og de fejre ikke dage som Australia Day, så jeg er rigtig glad for, at vi fik muligheden for at fejre det med Sally.

Australia Day er en national mindedag i Australien og New Zealand, som i store træk er til minde for alle australiere og newzealændere, ”der tjente og døde i alle krige, konflikter og fredsbevarende operationer.

STRAYA Day, Youtube

Australia Day er en national feriedag, hvor man ikke skal i skole eller på arbejde og som man nyder i selvskab med venner og bekendte. I mine øjne er den lidt ligesom amerikanernes ”4 of July”. Man fejre sit land og sin kultur. Australien har generelt ikke særlig mange nationale traditioner, hvilket gør Australia Day ekstra særlig.

Vi havde en rigtig lækker BBQ Brekkie ved Lake Eacham, som er søen halvdelen af befolkningen vælger at tage til på Australia Day. Efter vores morgenmad tog de voksne hjem og resten af os lagde os ud i en oppustelig børnepool på midten af søen. Jeg er stadig imponeret over at poolen, der oprindeligt var beregnet til 3 børn på græsset i baghaven, holdte hele dagen med 8 teenagere, en køleboks fyldt med drikkevarer og en højtaler på midten af vulkan-søen. Jeg fortryder, at jeg ikke fik taget et billede, men jeg ved ikke om i kan forestille jer en helt sø fyldt med oppustelige madrasser, pools, tømmerfloder og hvad folk ellers havde medbragt. Alle, børn som voksne, var i god stemning og nød det gode vejr. Kl. 12.00, begyndte årets top 100 playliste at spille og den fortsatte hele eftermiddagen. Alle var, som australiere nu er, åbne og snaksaglige og nu længere hen på eftermiddagen vi kom, nu mere åbne og snaksaglige blev de fleste. En gruppe mennesker ville råbe ”Aussie, Aussie, Aussie…” og hvem der end hørte dem ville svare tilbage med ”Aussie, Aussie, Aussie”. Dresscoden d. 26 januar består af badetøj og thongs. Alt fra badetøjet til talerklerkenerne på bordet og luftmadrassen på søen ville have printet af det australske flag eller, hvis ikke det, være gult og grønt, hvilket er Australiens national farver inden for sport.

I Australien er det ulovligt at indtage alkohol på offentlig grund, men som med så mange andre af deres love, har denne regel en undtagelse. Undtagelsen hedder d. 26 januar, hvor politiet vælger at se mellem fingrene med indtagelsen af alkohol på offentlige steder, så længe folk opfører sig nogenlunde. Vi mødte en masse af vores venner fra skolen, som vi ikke havde set under hele ferien og vi havde en rigtig dejlig dag, der alt for hurtigt var overstået.   

Store pakke dag

Tirsdag stod den på vasketøj, rengøring og nedpakning af vores værelse, hvis man kan kalde det det. Ana og jeg skulle begge skifte værtsfamilie og det var helt sikkert noget af en opgave af få alle vores tid pakket ned og ikke mindst adskilt, eftersom det hele var blandet sammen og halvdelen af mit tøj, var i Anas skuffer og omvend. Ana bor nu hos vores skoleinspektør Mr. Whybird. Min tredje værtsfamilie Elspeth og Graeme Turner, er en af mine venners forældre. De er helt sikkert anderledes fra mine tidligere 2 værtsfamilier, men jeg er rigtig glad for at skulle have dem som min næste værtsfamilie.  Elspeth kom og hentede mig ved frokost tid og jeg fik sagt farvel til Jean og Michael. Selvom jeg er helt sikker på, at jeg kommer til at se dem igen inden jeg rejser hjem, var det virkelig underligt at skulle sige farvel, eftersom de har været min primære værtsfamilie de seneste halve år.

Advance Open Water dykkercertifikat på Great Barrier Reef!

Selvom vores ferie i Melbourne var slut, kan man vel aldrig få for meget ferie? Vi det kan i hvert fald ikke...

Storbys livet i Cairns!

Ana og jeg valgte ikke at tage med Cathy tilbage til bjergene, men i stedet blive nede i Cairns for at tage på dykkerweekend på Great Barrier Reef sammen med 3 andre udvekslingsstudenter fra vores distrikt. Selve dykkerturen vi havde tilmeldt os startede ikke før om fredagen, så vi have 3 hele dage i Cairns. Ana skulle sammen med de andre udvekslingsstudenter tage hendes ”Padi Open Water” dykkercertifikat, hvilket indeholdte 2 dages teori og pool dykning på fastlandet inden oplevelserne begyndte på revet. Af den grund, havde Ana arrangeret med Zoé en udvekslingsstudent fra Frankrig, at hun kunne bo hos hende i mens de havde undervisning. Eftersom jeg allerede har mit Open Water certifikat, skulle jeg ikke til noget undervisning, så jeg havde 3 dages afslapningen i feriebyen. I lufthavnen blev hentet af Frances, hvilket er Pauline´s tidligere værtsmor, som jeg boede ved i september ferien, da jeg besøgte Pauline. Frances og hendes mand Micheal er begge nogle rigtig søde mennesker og jeg nyder at være i deres selskab. De behandler mig som deres datter og jeg ved, at jeg altid har et sted at være, hvis jeg kommer til Cairns.

Frances hentede mig i Lufthaven, tog vi ned på en Cafe, hvor vi spiste frokost. Frances har noget med frokoster, hun spiser aldrig frokost der hjemme, men vælger altid at gå ud at spise til frokost, hvilket jeg med lethed kunne vænne mig til! Da vi lige var trådt ind af døren, hjemme hos dem ringede min telefon. Det var Zoé (den franske udvekslingsstudent), der spurgte, om jeg ikke ville mødes med hende og Ana nede på Esplanaden og få en is. Frances og Michael bor i en forstad ca. 20 minutters kørsel fra byen, så jeg kunne ikke få mig selv til at spørger om hun ville kører mig tilbage til byen, hvor vi lige kom fra, men da Frances spurgte indtil hvem det var der ringede og hvad hun ville sagde hun; ”du siger bare til, når du er klar, så kører jeg dig”.

Billedet siger sig selv (y) 

  

Ana, Zoé og jeg gik en lang tur langs esplanaden og nød storbyslivet. Det er altid rat at være sammen med andre udvekslingsstudenter. Du ved, at du altid kan regne med dem og at de ville være der for dig, hvis du skulle have brug for det. Og udover det, så har vi alle sammen de samme interesser og ønsker.

Da Michael kørte hjem fra arbejde tog han mig med. Om aftenen under aftensmaden gik alt strømmen i huset på grund af en storm. Det var bæl mørkt over alt og værst af alt aircondition gik ud. Frances fortalte, at det er noget, der sker jævnligt i regnsæsonen (december-februar), og strømmen kan være væk i alt fra et par minutter til flere dage. Vi tog alle sammen vores tallerkener, satte os udenfor, hvor der i det mindste var en lille vind, tændte en masse stearinlys og sprøjtede myggespray overalt. Det var virkelig hyggeligt at sidde der ude under halvtaget og hører regnen. Det tog heldigvis ikke mere end en halvtimes tid, og så var strømen tilbage igen. 

Mit værelse ved Frances og Michael

Løbeture og tidlige morgener

Hver morgen stod vi tideligt op (tideligt er kl. 5.00), kørte ind til byen og løb en tur langs esplanaden. Den ene morgen løb jeg med Frances og hendes veninde, hvor vi sluttede løbeturen af med kaffe på en af restauranterne langs esplanaden. Dagen efter løb jeg en længere tur sammen med Michael. Det var den samme rute som vi løb sidste gang jeg boede ved dem. Langs esplanaden under solopgangen, igennem byen før morgen trafikken begynder, op på toppen af byens eneste bjerg, gennem regnskoven og rundt om saltvandssøerne med krokodiller og på den anden side ferskvandssøerne med plikaner og åkander. Jeg synes stadig det er helt fantastisk, hvordan så mange forskellige ting kan kombineres på en enkelt løbetur. Det er helt sikkert blevet til en af mine yndlings måder at starte dagen af på - næst efter pandekager med Nutella selvfølgelig! :D Når det så er sagt, lærte min løbetur med Micheal mig også, at man altid skal huske sin myggespray,  når man er i Cairns og vælger at tage en løbetur gennem regnskoven. Især når man er mig! Da vi efter vores 10 km mødtes med Frances ved hendes bootcamp og hun gav mig et håndklæde og en vandflaske, så hun min ryg og arme, der var fyldt med jeg ved ikke hvor mange myggestik. Vi prøvede at tælle dem, men vi stoppede ved 50. Australien og regnskoven har helt sikkert også sine ulemper…

Kaffe med Frances og hendes veninde <3

På trods af mine mange myggestik, havde jeg nogle dejlige dage. Jeg brugte dagene i Cairns på afslapning, solbadning ved Lagoonen, shopping med Frances og til frokost mødtes vi med Michael og tog på cafe. Frances er god at sy, så nu hvor jeg ikke har mormor til at reparere mit ødelagte tøj, gjorde Frances det for mig. Om eftermiddagen, når pigerne var færdige med deres undervisning, mødtes jeg med dem.

  

3 dages forvandling

Fredag morgen udstyrede Frances mig med søsygepiller, solcreme, snacks, piller og creme for mine dejlige myggestik og hvad hun ellers havde fundet frem, hvorefter hun kørte mig ned til havnen, hvor båden lå. Båden sejlede kl. 6.00, hvor vi startede med en stor morgenmadsbuffet og velkomstmøde. Det var en forholdsvis stor dykker båd, med 16 små kahytter og plads til 30 passagerer. Der var 10 af os, der inklusiv Ana og de andre udvekslingsstudenter, var ved at tage deres Open Water Certifikat. Så var der 2, der tog et Nit Certifikat og så mig, der skulle tage mit Advance Open Water Certifikat. Jeg var den eneste, der skulle tage Advance, så jeg var så heldig at få min egen private dykker instruktør under hele weekenden. Udover os, der tog kurser, var der også 17 passagerer om bord, der ”bare” var på ferie for at dykke, uden at udvide deres certifikat.

Jeg havde 11 dyk på 3 dage og ud over det, havde jeg en 350 siders tyg bog med teori og opgaver, som jeg skulle have gennemført inden min ”eksamen” på hjemturen søndag eftermiddag. Da jeg tråde om bord på Prodive III, havde jeg aldrig prøvet at dykke uden instruktør og jeg havde ikke været ude at dykke i over et år. Jeg var ret nervøs for om jeg kunne huske de mange dykker tegn og regler og hvordan det hele ville gå. Især dages første dyk skræmte mig. Det lyder værre end det var. Jeg havde 3 dage helt fantastiske dage på Great Barrier Reef og det er helt sikkert ikke sidste gang til tager på dykkerweekend! Jeg fandt en rigtig sød Amerikansk dame, der var en erfaren dykker og manglede en buddy. Hun tog mig med ned på dagen først dyk og klarede navigationen, så jeg kun skulle koncentrer mig om mit dykning og de mange flotte fisk og koraller.

Hver dag vækkede personalet os kl. 6.00, hvor vi stod op, hoppede i vores badetøj og drak en kop kaffe under dagens første briefing, hvor efter vi hoppede i havet og studerede de utallige fisk, koraler, havskildpadder og hvad revet ellers havde at byde på. Efter dages første dyk stod den på lækker morgenmad, i mens båden sejlede hen til det næste dykker spot. Efter morgenmad havde vi dyk nr. 2, hvor efter vi havde et par timers solbadning/ studietid. Og som vores vært så sødt sagde i hendes velkomst den første dag: ”I løbet af de næste 3 dage vil i; spise, dykke og sove”. Og ganske rigtig hver gang vi ikke var ude at dykke eller var ved at spise, skulle du passe på hvor du trådte, da hele dækket og opholdsstuen ville være fyldt med sovende dykkere. Jeg er virkelig imponeret over hvor træt og udmattet, man kan blive af at dykke!

Mit første nat dyk!

Fredag aften tog jeg med min instruktør på mit første nat dyk. Det var en utrolig speciel, men også meget skrammende oplevelse. Du kunne kun se, hvad du kunne se, der hvor din lommelygte lyste. Alle de flotte farverige små fisk var væk og var blevet erstattet en masse større mærkværdige og underlige fisk. På mit første nat dyk, hjalp vi nogle af de større fisk med at jage de mindre fiske, ved at lyse på de mindre fisk, så de større fisk kunne finde dem. Nogle gange ville min instruktør lave sjov, og fjerne lygten og dermed lyset i det sekund den større fisk kom op i fart og nærmede sig den lille fisk. Den større fisk ville blive forvirret over det manglende lys og svømme direkte ind i den hårde koral, min vi havde søret for var bag ved den mindre fisk. Hvem har brug for sociale medier og fjernsyn, når man kan underholde sig selv med at forvirre større fisk under deres aftensmads jagt på 18 meters dybe i mørket. Det ville helt sikkert være lettere at forklarer historien, hvis jeg kunne huske navnet på den større og den mindre fisk, men da det ikke er tilfældet, håber jeg, at det stadig gav en lille smule mening. :D Ud over at irritere de større fisk, så jeg også min første blæksprutte!

Da vi kom op efter fredagens fjerde dyk, var stemningen på båden rigtig god! De fleste havde set noget, de aldrig havde set før og vi sad i timevis og spillede forskellige kortspil i mens vi snakkede om alle dagens oplevelser. Jeg er virkelig vild med stemningen på en dykker båd alle var glade, åbne og villige til at dele deres erfaringer og lærer nye at kende.

Uventet storm, lyn og torden!

Fredag nat ramte en uventet storm båden fra en uventet retning, hvilket resulterede i kæmpebølger, med stort K! En af loft pladerne i opholdsstuen faldt ned, køleskabet røg ud, flere af os faldt ned fra vores køjer og alle prøvede at holde fast i de forskellige ting, der røg rundt over det hele. Det var et stort kaos på midten af havet 3 timers sejltur fra kysten, men alle grinede og morede sig over de flyvene stole, rullende ølflasker og væltende mennesker. Kaptajnen fik sammen med resten af personalet drejet båden rundt, så bølgerne føltes knap så voldsomme og køleskabet kunne komme op at stå igen. Vi blev alle sammen vugget i søvn og min roomie og jeg hang et håndklæde op for vinduet, så vi ikke blev vækket af lynnedslagene. Det var virkelig en sjov og interessant oplevelse, jeg nok aldrig vil glemme.

 

Dykkerdag nr. 2

Lørdag havde vi masser af tid til at slappe af mellem vores dyk. Eller det vil sige, de andre havde. Jeg brugte det meste af min tid i aircondition, hvor jeg læste i min meget interessante dykker bog i stedet for bruge tiden på at solbade på dækket. I Australien har de en joke kørende (hvis man kan kalde det det) med at solbadning, der normalt ville kalde ”arbejde på min hudfarve” eller noget i den stil, hvis man skulle oversætte det direkte, nu hedder ”arbejde på min hudkræft”. Solen er utrolig stæk her nede og statistikken siger at 2 uf af 3 australiere har eller har haft hudkræft inden de fylder 70 år. Jeg syntes det er rigtig skræmmende og man forstår godt hvorfor de alle sammen er så hysteriske med hat, solcreme og langeærmer, selvom det er lidt svært at vænne sig til, når sol for mig er noget positivt, der udtørre urenheder og giver en dejlig brun hudfarve.  

På dagens aftendyk tog ned jeg sammen med et dansk par, der studerede i Sydney og var på ferie i Cairns sammen med hans forældre. Vi var 7 danskere om bord på båden, hvilket jeg syntes var ret imponerende, eftersom jeg har kunne tælle på en hånd antallet af danskere jeg har snakket med det seneste halve år (FaceTime tæller ikke). Jeg tror nat dyk hermed er blevet til mine yndlings! Selvom det er dagens sidste dyk og du efterhånden er ved at været godt træt, så ser du så meget andet, end det du ser i dagslyset. Vi prøvede på at finde de store og små fiske for at fortsætte gårsdagens fornøjelser, men uden held. I stedet så vi en masse andre interessante fisk og mystiske kryb. Under vores tur tilbage til båden, stoppede vi op sammen med nogle af de andre dykkere, da der var en 2 meter stor haj, der cirklede rundt tæt på båden. Jeg har prøvet at snorkle med små hajer tidligere, men det var langt fra lige så interessant som det her. Det var stadig kun en reef shark, så vi vidste, at der ikke var noget at være bange for, da de ikke går til angreb. Men det var bæl mørkt, så du kunne kun lige skimte den. Og den eneste grund til, at vi kunne holde øje med den, var fordi dens grønne øje lyst op.  Vi blev nede under båden så længe vi kunne, men eftersom vi først opdagede den i slutningen af vores dyk, og vi alle sammen var ved at løbe tør for luft, blev vi nød til at gå op efter et par minutter…

Advance Open Water

Advance Open Water, som er det kursus jeg tog under weekenden indeholdte 5 undervisnings dyk; Navigation, Dybde dyk, Flydeevne, Nat dyk og Search and Recover. Søndag morgen havde jeg min sidste undervisnings lektion, der også var den sjoveste. Det var dybde dykket, som nogle af de andre også havde skrevet sig på, så jeg var ikke alene med min instruktør. Dybde dykket indeholdte forskelige ting. Bl.a. fik vi hver stillet et regnestykke som vi skulle udregne på 28 meters dybde. Mit regnestykke var: 7 +  0, hvilket jeg tog 48 sekunder om at udregne. Når du er nede på dybt vand med iltflasker, fungere din hjerne langsommere. Farven rød ikke eksisterende og korallerne er langt fra så farverige som de er tættere på overfladen. Min værtsbror Alex, der var med på dykket fik noget de kalder ”nit”, hvilket er en slags ”sygdom”, som du kan få, når du går længere ned en 24 meter. Det virker lidt på samme måde som alkohol, man bliver lidt små skør og gør de underligste ting. Bl.a. legede han en orm og han spurgte alle fiskene om de var okay, hvis de ikke svarede ham (hvilket ingen af dem gjorde), skældte han dem ud. Det var utrolig underholdene og han kunne ikke huske halvdelen af det, da vi kom op igen. Det er helt normalt at få det og alle for det i en eller anden grad, men jeg er meget glad for at jeg kunne nøjes med at se på.

Da klokken var 12.00 havde vi afsluttet dages tredje og weekendens sidste dyk. Jeg havde mit sidste dyk sammen med Ana. Hun havde afsluttet hendes kursus og fået hendes certifikat, så hun kunne gå ned uden instruktør. De havde gemt det bedste spot til sidst og tog os hen til et rev de kaldte Mikey Mouse. Det var det flotteste og mest farverige sted vi havde været under hele weekenden og der var utrolig mange forskellige fisk. Derud over var en lille tunnel, man kunne dykke igennem og så sluttede vi dykket af med at ”farevil”, da vi fulgte efter en havskildpadde. Før hvert dyk er der en briefing, hvor en af instruktørerne gennemgår dykket og hvilke kompas grader, man skal følge. Hvis man følger dem præcis som de siger, skulle man ende tilbage under båden. Hvis man vælger at følge efter en skildpadde, mister man sin stedsans og ender 100 meter væk fra båden. Heldigvis havde vi begge to masse af ilt tilbage og hvad går man ikke for at bruge mere tid sammen med en skildpadde? 

Jeg har altid været fascineret af dykning og dykker verdenen og denne her weekend har bestemt kun gjort det endnu bedre!

Dykkerdækket bag på båden...

Ana klar til hendes første dyk i havet!

Lidt solbadning fik jeg tid til... 

Mig, Ana, en af vores instruktører og Pauline

Et billede, jeg har stjålet fra Pauline, der havde lejet et speciel kamera - mange tak! 

Kortspil og studietid...

Solopgangen kl. 5.45 fra min kahyt

Great Barrier Reef! 

Hej med dig :D 

Dykkernes ven <3

Der eksister både flotte og knap så flotte fisk...

Gruppebillede

Dykkerselfi på vej ned <3