Proper camping at Elim Beach

Som jeg nævnte i mit seneste opslag, kom Sally, Ana's værts mor og hende, jeg skal bo hos i mens Jean og Michael er i Europa, og hentede os fra festen lørdag morgen. Hvor efter vi kørte igennem Atherton for at hente vores ting og ikke mindst købe en kop kaffe. Bilen var fyldt, proppet med camping grej, madvarer, tasker og hvad der nu ellers hører til en ægte campingtur. Det var en rigtig dejlig følelse at sidde der på bagsædet med et par tasker i midten,  hovedpuden på skødet, hver vores kaffe i hånden, musik i ørene og Ana ved siden af mig. Jeg følte mig allerede som en del af deres familie, selvom jeg kun har  mødte Sally og hendes søn Alex et par enkelte gange tidligere. 

(Det er ikke for at forvirrer jer, men ja, både Jean og Michaels søn og Sally's søn hedder Alex. Så jeg har hermed 2 gange værts brødre ved navn Alex. Sally's søn Alex er 15 år, hvor Jean og Michaels søn er 21 år.)

Elim Beach, der ligger tæt på byen Hope Vale og er kendt for "The Coloured Sands" ligger ca. 5 timers kørsel nord for Atherton. Under kørerturen der op, holdte vi ind ved en rigtig hyggelig restaurant, hvor vi fik morgenmad. Det skal også lige nævnes, at den restaurant var det eneste vi stødte på under vores første 4 timers lange køretur, med undtagelse af 3 forbipasserende biler, en enkelt wallaby og en masse skov. Jeg er taknemlig for, at vi ikke punkterede eller løb tør for benzin! 

Morning Tea in the middle of nowhere! 

Cooktown og Hope Vale! 

På turen der op gjorde vi os 2 stop udover vores morgenmads stop. Vores første stop var i byen Cooktown, der ligger ca. en times kørsel fra der, hvor vi camperede. Til jer, der er interesseret i den historiske del, så er Cooktown byen, hvor James Cook (ham der "opdagede" Australien i 1770) søgte ind for at få repareret sit skib og byen er derfor opkaldt efter ham og der er placeret en statue af ham i midten af byen. Cooktown er en lille, men rigtig hyggelig by langt væk fra alt ting. Eller det var sådan, jeg ville have beskrevet den, før jeg så vores "campingplads". Vores anden stop var i byen Hope Vale, som er en  by, hvor der primært bor Aboriginals. Det var virkelig en interessant oplevelse at se forskellene mellem en by som Cooktown og Hope Vale. Det er svært at beskrive forskellene. Jeg tror, at det er noget, man skal opleve og se med egne øjne - men det er er helt sikkert, at man ikke er i tvivl, når man kommer til en by som Hope Vale. Som et eksempel; lå der en masse rustne biler rundt omkring i byen og ca. hver anden "levende" bil manglede som minimum 1 hjul. Græsset var højt og husene var noget anderledes. Men på trods af byens lidt triste udseende, stødte vi på masser af glade legene børn på gaden og naboer, der snakkede over hegnet. 

Atherton Bush-walking club

Da vi ankom til "camping pladsen" var de andre allerede ankommet. Sally er medlem af en Bush-walking klub, som var dem vi skulle på camping med. Jeg havde ikke rigtig nogen forståelse for, hvad bush-walking engeligt indeholdte, men det har jeg helt sikkert nu! Vi var 18 personer af sted i alderen 15 - 75 år. 

Elim Beach Camping!

Området vi camperede i var utrolig flot og helt ned til en fantastisk strand, der lå i udkanten af en stor bugt. Det var ikke svært at se, hvorfor området er kendt for "The Coloured Sands". Hvis jeg ikke vidste bedre ville jeg tro, at det var sne og ikke sand, der tildækkede bjergtoppene på den modsatte side af bugten. Der var en helt fantastisk udsigt fra stranden, men jeg er nu alligevel glad for, at vi valgte at slå vores telte op et stykke fra stranden, da jeg ikke er så tryg ved tanken om krokodillerne. Selvom det var utroligt fristende at tage en dukkert på den hvide sandstrand i det glasurklare vand, var det ikke en mulighed, havet var for det første meget lavvandet og derudover hjemsted for utallige krokodiller. Under en af vores ture langs stranden, var vi ret sikre på at vi så fodspor fra en krokodille, fodspor som ikke var der, da i gik den modsatte vej. Selvom det er en af de ting, der er rigtig svære at forholde sig til - krokodiller er i zoologisk have og i film ikke i vandet 2 meter fra der hvor jeg går - valgte vi alligevel at sætte tempoet lidt op på hjem turen.

Den første dag gik med at sætte "Campen" op og udforske området. Den aften gik vi tideligt i seng og lå med hver vores pandelygte og en bog. 

Afslapning rundt om spisebordet efter at have sat alt camping udstyret op  :)

Eftermiddagen brugte vi på at gå en lang tur langs stranden. 

En af de to døde skildpadder, vi fik oplevelsen af at se på stranden under vores første gåtur. I Australien er skildpadderne fredet og må dermed ikke slås ihjel, men denne regel gælder ikke for aboriginals, da det at dræbe og spise skildpadderne er en del af deres kultur. I og med at stranden ligger forholdsvis tæt på Hope Vale, som er en by, hvor der kun bor aboriginals, er det meget normalt at finde døde skildpadder på stranden som aboriginals har efterladt der. 

Mig, der laver aftensmad over vores lille gasblus. Det meste af maden lavede vi over bålet, for der var mere plads og det gik hurtigere. 

Selvom man befinder sig ude i ingenting og langt væk fra alt ting, betyder det ikke, at man ikke kan hygge sig med en kop varm kakao, lavet over bålet selvfølgelig :) 

Et billede fra Ana's Snapchat af os i vores telt. Det var en speciel følelse at skulle falde i søvn på et TYNDT liggeunderlag i et telt kun et par få meter fra stranden, hvor krokodillerne var. Men heldigvis var vi rigtig tætte så det gik den første nat.

Første dag med Bush-walking 

Søndag var vores første officielle dag med Bush walking, vores lange tur langs stranden lørdag tæller ikke med. Dagen startede ud med, at vi fordelte of i 4 store 4 hjulstrækkere og kørte nord på. Hver af bilerne var udstyret med alt muligt mærkeligt udstyr, jeg aldrig har set før. Bl.a. havde de alle sammen en walki talki så de kunne snakke sammen. Hvis jeg ikke allerede har nævnt det, så var der ingen telefon service, heller ikke på camping stedet. Ud over walki talkierne var der en masse forskellige gps'er, solceller på taget, et køleskab i baggagerummet og en helt masse andet som jeg ikke har nogen ide om, hvad var til. Men en ting er helt sikkert, de biler var beregnet til at tage med på ture i ødemarken uden for nogen form for telefon service, hvilket Australien har ubeskriveligt meget af.

Målet med første dags bushwalking, var at komme frem til en kæmpe sandklit i midten af regnskoven. Lewis, som førte an var en sand jungle mand, han gik forrest med hans kniv eller machete, som det hedder - og kåttede grenene ned, så vi kunne komme igennem. Skoven var fyldt med væltede træer efter den seneste cyklon, hvilket betød, at vi kravlede over og under utallige væltede træer, rutschede ned af stejle skråninger og blev bildt af en masse forskellige insekter. Det skal lige nævnes, at dette også gjaldt de ældre damer på 75 år, hvilket jeg syntes var ret imponerende!

Bushwalking! 

 Da vi langt om længe nåede sandklittens top, fandt vi et læ spot, hvor vi fik frokost og lavede te over bålet. Vi spiste ved siden af en sø, der lå ved siden af sandklitten. Normalt kan man bade i søen, men sidste gang Lewis havde været der, havde de set en krokodille, så vi nøjes med at fylde vores vanddunker og dyppe fødderne. Det er sjovt at tænke på, hvordan man bruger alt for mange penge på at købe vand på flaske, når man er på ferie syd på. I midten af regnskoven har man ikke rigtigt noget andet valg end at fylde sin vanddunk i de små søer og vandløb, man passerer undervejs. Havde du bedt mig om at drikke noget brun gulligt vand fra en sø med krokodiller for et år siden, havde jeg højst sandsynligt ikke gjort det. Men det var rent faktisk ikke så slemt og det var helt sikker bedre in at tørste i de 37 graders varme.

Sally og Ana på vej op :)

P.s. den var stejlere end den ser ud til...

Sandklitten på toppen

Efter vores frokost vandrede vi tilbage til bilerne. En anden sjov detalje er, hvordan man finder plads til at parkerer sine biler? Svaret er at man har en motorsav bag på ladet og fæller nogle træer, så der kan blive plads til et par store 4 hjulstrækkere og så man har brænde til aftenens bål. 2 fluer med et smæk, bom. Haha.

Dette billede syntes jeg beskriver den australske kultur ret godt! Et træ er væltede og spærrer vejen. Vi kunne vælge at fjerne det, men nej, vi laver da bare lige en vej uden om træet... 

Tideligt til køjs 

Da vi efter 8 timers bushwalking kom hjem til "Campen" lavede vi aftensmad og gik tideligt i seng. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidste har været i seng før kl. 8.00, men det blev mørkt omkring kl. 6.30, og uden elektricitet var der ikke rigtig så meget andet at lave. Ana og jeg lå i hver vores sovepose med en pandelampe og en bog, det var helt vildt hyggeligt og uhyggeligt på samme tid! 

Selvom det var helt vildt varmt om dagen, havde man brug for soveposerne om natten!

Tøsehygge i Campen

Mandag besluttede Ana og jeg os for at blive på "Campen". Det var helt vildt godt vejr og selvom bushwalking var rigtig spænende og interessant, var en dag på stranden rigtig dejlig. Efter et par timer i solen, besluttede vi os for at gå en tur langs stranden, hvilket endte med at blive en 3,5 times lang gåtur. Der er enormt stor forskel på høj og lavvande. Når det er lavvande forvinder alt vandet og du kan kun lige skimte det ude i horisonten. Så da vi var på vores gåtur skulle vi være sikre på at vi kunne nå at komme tilbage inden vandet kom ind igen. 

På billedet her er der lavvande, hvilket er grunden til at drenge kan gå der 

ude. 

Jeg ved ikke om i kan se det i baggrunden, men bjergene på den anden side

 af bugten har små plamager med snehvidt sand. Så hvis man ikke vidste 

bedre skulle man tro at det var sne, hvilket virker utroligt surrealistisk 

når man går en tur i 37 graders varme. 

Om eftermiddagen var det så varmt, at man ikke kunne lave andet end at lave ingenting. En gang hver halve time gik vi op til bruseren for at blive kølet ned, men de 50 meter, der var fra bruseren til stranden, var langt nok til at selv ens badetøj var tørt, når man kom tilbage på stranden igen. Det var rigtig dejligt at have en dag alene med Ana. Den dag var den første dag, siden jeg kom her ned, hvor jeg ikke behøvede at tænke på noget som helst, men bare kunne slappe af og gøre lige, hvad jeg havde lyst til. Lige med undtagelse af at tage en dukkert i havet, hvilket nok var det, jeg havde allermest lyst til. Jeg har heller aldrig snakket så meget om slik, is og take away. Når der er minimum en times kørsel til den nærmeste kiosk indser man hurtigt, hvormeget man godt kunne bruge en is eller bare en cola. Vi snakkede om, hvorfor ejerne ikke havde en lille fryser med et par is i, som de solgte ud af, men så gik det op for os at her jo ikke er noget elektricitet, så det ville være svært at holde en fryser kørende.

Den aften var det os, der lavede aftensmad. Vi har efterhånden fået ret godt styr på det med det primitive bushcamping. 

Sidste døgn i ødemarken

Tirsdag tog vi med på bushwalking. Vi skulle vandre gennem skoven og op på toppen af et bjerg. På vejen der hen gik vi igennem en forladt lejer, hvor nogle af de voksne fandt nogle forskellige ting som de tog med sig. Ikke, at der var noget vildt spænende, men det er vildt, hvordan folk bare kan forlade alt, hvad de har og flytte til et nyt sted.

Her kan man igen skimte det snehvide sand på bjergene...

 Halvejs til toppen!

Lewis, ham der viste vej, er manden på stenen. Selvom jeg har fået utallig

mange skrammer og rifter på mine ben, kan jeg ikke tillade mig at brokke mig, 

Lewis gik alle 3 dage uden sko på. 

Jeg er blevet lidt vildt med det der, med at lave mad over bål, så jeg hjalp med aftenens madlavning den sidste aften. Sally ville vise os, hvordan man bager en "damper", hvilket er et brød man ligger ned under sandet, der hvor bålet har været. Det smagte lidt lige som snobrød. Jeg har aldrig tænkt på, at man kunne lave det på den måde... 

Sidste opvask for denne gang. 

P.s. hver gang vi skulle vaske op krævede det, 

at vi først kogte noget vand over bålet...

Onsdag morgen stod vi tideligt op og pakkede "campen" sammen. På turen hjem havde vi igen et lille stop på rutens eneste restaurant, hvilket var rigtig hyggeligt. Sally satte mig af i Atherton fordi jeg skulle være på arbejde kl. 13.00. Efter 5 timers arbejde hentede Alex mig og jeg kom hjem til en lækker aftensmad, et varmt bad og en dejlig seng efter 4 dages anderledes, men rigtig gode oplevelser! <3 

    

Sidste uge inden ferien og fritids arbejde!

Sidste uge inden ferien! 

Siden mit sidste opslag, har vi afsluttet den sidste uge i denne term. Det betød masser af aflevering og et par eksamener. Man har et emne i hvert fag gennem en helt term, der består af 10 uger og i slutningen af hver term afslutter man emnet med en eksamen eller en aflevering alt afhængig af faget og emnet. Det er rigtig dejligt og overskueligt, at de deler skoleåret op på den måde, selvom det er ret hårdt at have alle eksamener og afleveringer samlet over 2 uger 4 gange om året. Heldigvis behøvede vi (udvekslingsstudenter) ikke at lave dem alle sammen, fordi vi ikke havde været der fra starten af termen. Det er utrolig interessant at se, hvordan deres afleveringer og eksamener fungerer. Der er en del, forskelle fra Danmark. En af de største forskelle er; at man ikke må bruge computer, når man har en eksamen. Alt forgår med papir og blyant. Deres begrundelse for, at man ikke må bruge computer er, at de er bange for at folk snyder. Men forstil jer at skrive en stil på 800-1000 ord i hånden. Og hvordan ved man overhoved, hvor mange ord man har skrevet?

Onsdag aften var jeg ude at spise med nogle af pigerne fra skolen, vi var på den lokale pop, hvor jeg gjorde mig en helt fantastisk opdagelse. De server ret faktisk andet end det traditionelle pop-mad! Så jeg fik mig en dejlig Cesar salat.

Cesar Salat på den the BV (den lokale pop) 

Endnu en solnedgang fra toppen af bjergene

Sidste skoledag!

Fredag, den sidste skoledag før ferien, vi har en 2 ugers lang "forårsferie" inden den fjerde og sidste term starter. Jeg valgte at tilpasse mig den australske kultur og ikke tage i skole. Det er en, for mig, utrolig mærkelig og anderledes tradition, at man ikke kommer i skole sidste skoledag. Men som de siger; "hvorfor tage i skole? Vi har afsluttet vores eksamener og afleveret vores afleveringer og det næste emne starter ikke før efter ferien". Selv lærerne bad os alle sammen om at aflevere vores afleveringer senest torsdag, fordi at de vidste at ingen ville komme i skole om fredagen. Og ja, man bliver nødt til at komme i skole for at aflevere sin aflevering, det forgår ikke elektronisk... :D

Jeg snakkede med Ana, den brasilianske udvekslingsstudent, der havde været i skole og hun fortalte at hun var den eneste pige i fra vores årgang og de var mellem 2-8 elever i hver klasse. Det er lige før at jeg overvejer at tage i skole næste gang der er sidste skoledag, bare for at opleve en hel skole med næsten ingen elever. 

Besøg på Tolga Primary School

Nu, hvor jeg ikke var i skole, tog jeg med Jean på arbejde på Tolga Primary School. Tolga er en lille by, der ligger ca. 5 minutters kørsel fra Atherton. Jeg besøgte 3 forskellige klasser i løbet af dagen, hvor af 2 af dem var børnehaveklasser. Det var utrolig interessant og hyggeligt! 

Til jer, der ikke skulle vide det, svarer en "primary school" til en dansk folkeskole fra 0 til 7 klasse. En børnehaveklasse bestod af ca. 20 elever, der havde 2 lærer og 5 forskellige rum som klasseværelse. I en af de 2 børnehaveklasser, jeg besøgte havde en masse små kyllinger, som de havde fulgt siden de var æg. Vi fodrede dem og tog med ud i solen, så de kunne få noget frisk luft. Jeg ville bestemt ikke have noget imod at være børnehaveklasseelev i Australien.

En ting, der især er anderledes fra en australsk "primary school" til en dansk folkeskole er, at man her har den samme lærer til alle fag. Én klasse har én lærer, hvilket også betyder, at lærerne skal være i stand til at undervise i alle fag og man bliver nødt til at kunne lide den lærer man nu engang har fået tildelt, for man vil komme til at tilbringe utroligt mange timer med den lærer i løbet af en almindelig skole uge. En anden ting, der overraskede mig lidt er, hvordan de belønner de elever, der gør noget særligt eller noget godt og "straffer" de elever, der gør noget forkert. Jeg kan ikke helt finde ud af, om jeg syntes at det var fedt eller skrammende, men de har helt sikker en anderledes måde at "opdrage" på i forhold til den jeg kender til. Jeg er utrolig glad for, at jeg fik muligheden for at besøge en "primary school" og jeg havde en virkelig god dag sammen med Jean.

Fritidsarbejde! 

Fredag eftermiddag var jeg på arbejde, som nogle af jer ved, har vi fået tilladelse til at have et fritids job her nede. Efter den første måned uden et arbejde og efter den første 1., uden nogen løn, gik det hurtigt op for mig, hvor meget jeg ret faktisk savnede at have et fritidsjob. Det er utroligt normalt at have et fritids job i det område, hvor jeg bor. Det er næsten unormalt ikke at have et. Størstedelen af mine venner har et fritids job og en del af dem af dem har endda en dag om ugen, hvor de ikke kommer i skole, men arbejder i stedet. Det føltes helt forkert for mig, at jeg gå hjem efter skole hver dag, imens mine venner tog på arbejde. Så det var en rigtig god nyhed for mig, da de til vores orienteringsmøde med Rotary fortalte, at vi gerne måtte have et fritids job, hvis vores visum tillod det.  Dagen efter sendte jeg en mail til den australske ambassade i Berlin, hvor jeg fik at vide, at jeg gerne måtte have et fritidsarbejde så længe det ikke gik ud over min skole. Jeg oversatte min ansøgning og gik rundt med den til et par Cafeer i Atherton. Jeg havde ikke rigtig regnet med at få noget respons på dem, men dagen efter ringede de fra The Coffee Club, som er en del af en større kæde, og spurgte om jeg ville komme til samtale om eftermiddagen. Ugen efter var jeg på "prøve" en enkelt dag, hvor de kunne se om de kunne bruge mig, og jeg kunne se om jeg kunne lide at være der. Som i næsten kan regne ud, kunne de godt bruge mig og jeg kunne godt lide at være der.

The Coffee Club, Atherton

Faktisk kan jeg rigtig godt lide at være der! Jeg har nogle rigtig søde kollegaer, som er søde til at hjælpe mig, hvis der kommer nogle kunder med en ekstra stræk australsk accent eller hvis jeg ikke helt forstår opskriften på en bestemt drink. Og en rigtig god chef, som gør det let at være udvekslingsstudent og have et arbejde på samme tid. Jeg arbejde ikke for pengenes skyld, jeg arbejde fordi det er en utrolig fed oplevelse at prøve at arbejde i et fremmede land og det er en rigtig god måde at lærer sproget på og ikke mindst snakke med en masse forskellige mennesker! Det er en lille cafe, så der er ingen, der har fast opgaver, man laver det, der nu engang skal laves. Så det jobbet indeholder alt fra rengøring, opvask, madlavning, servering, tage i mod ordre og ikke mindst lave kaffe, milkshakes, thickshakes, smoothies og hvad der nu ellers er.

Lidt facts om  The Coffee Club

En anden bonus er, at vi må drikke alle de smoothies og iced coffees' vi vil!

Weekend! 

Efter jeg var færdig med at arbejde i fredags, mødtes jeg med Ana, den brasilianske udvekslingsstudent, på Macers, som er det australske kælenavn for McDonald's og det bedste mødested i Atherton, da det ligger lige i midten af byen. Jeg har et helt utroligt godt forhold til Ana, hun er virkelig som en søster for mig og jeg er ubeskriveligt glad for, at hun er den anden udvekslingsstudent udover mig i byen. 

På Mcdonalds blev vi hentet og tog med nogle fra skolen hjem, for at gøre os klar til aftenens fest. Jeg kan godt forstå, hvorfor man kan tage kørerkort fra man er 16, for det er virkeligt svært at komme rundt uden og alting ligger minimum 20 minutters kørsel og som regel længere fra hvor man nu end er. Heldigvis har jeg fået mig nogle gode venner, som er søde til at kører mig :D 

Fredag aften var jeg til min første "lille" Aussie fest, som var en 18 års fødselsdag, hos en af drengene fra skolen. Den blev holdt i hjemme ved en af hans venner i deres kælder og jeg tror vi var mellem 50 og 80 mennesker. Det var utrolig anderledes fra de 2 andre fester jeg har været til, men rigtig hyggeligt. Vi spillede en masse forskellige spil og musikken var knapt så høj, så det var lettere at snakke sammen. Heldigvis kendte jeg ham det blev holdt ved, så vi overnattede der. 

Et billede fra Ana's snapchat før festen :) 

Der er et knap så godt billede, 

men jeg syntes lige at i skulle se hvilken slags tøj, 

man har på til fester :) 

Næste morgen kom Sally, Ana's værts mor og min kommende værts mor, og hentede os kl. 8.00, hvorefter vi kørte til Hope Vale!  

P.S. dette indlæg skulle have været slået op for en uge siden, beklager :)  

 

Doktor besøg og Mission Beach

En uge i sengen... 

Selvom jeg er rejst om på den anden siden af jorden og bor i 27 graders varme, kan det desværre stadig lade sig gøre at blive syg... I den seneste uge har jeg tilbragt en del timer i min seng og ude på terrassen. Så det er der ikke så meget spændende at fortælle om det. Jeg har mest levet af mest kyllinge- og grønsagssuppe og en masse Strepsils, som jeg blev rigtig glad for at se, da min Michael kom ind med dem til mig. Det er svære, end jeg havde troet at det ville være, at finde mærker på varer som vi også har i Danmark. Så når jeg endelig ser nogle føler jeg mig helt hjemme. Og da Michael spurgte, hvilken smag jeg bedst kunne lide var min første tanke - lakrids! men nåår nej... Jeg var til lægen i torsdags og fik noget penicillin og jeg havde det allerede bedre lørdag. Så har jeg også prøvet at være til lægen i Australien. Det var en speciel og irriterende følelse at skulle betale, for mig, en masse penge for 5 minutter ved lægen og i det hele taget bare det at skulle betale. Det får virkelig en til at sætte mere pris på det danske system. Udover det, er det knapt så kedeligt at være syg, når der hele tiden er nogle hjemme og 27 grader udenfor. :D

Fødselsdag i Herberton 

I onsdags havde Jean fødselsdag og selvom jeg havde ondt i halsen, betyder det ikke at jeg ikke var i stand til at lave noget. Michael havde købt ind til kage så vi bagte en rigtig lækker fødselsdagskage til Jean. 

Fredagens eksamen 

Fredag besluttede jeg mig for at gå i skole, mest fordi jeg havde brugt det meste af torsdagen på at læse op på de 2 eksamener vi skulle have fredag, men også fordi, at jeg helst ikke ville være væk fra skolen for længe. Jeg gennem førte de 2 eksamener, men det kan ikke anbefales. Jeg er ret sikker på at min matematik eksamen gik rigtig dårligt. Det er svært at koncentrere sig, når man har det dårligt. Så heldigvis skulle Alex alligevel ind til byen og han kunne tage mig med hjem, så jeg gik tidligt på weekend. 

Weekend! 

Min weekend har i modsætning til ugen været helt fantastisk. Vi har være på weekendtur til Mission Beach, hvor Jeans far, John, bor. 

Kort over Mission Beach

Fredag, da Jean havde fri fra arbejde pakkede vi bilen og kørte på "familie tur" til Mission Beach, som ligger ca. 2 timers kørsel her fra. Selve bilturen var rigtig hyggelig. Alex og jeg sad på bagsædet med hver vores telefon, hører telefoner og ikke mindst hovedpude. Jeg fortryder helt, at jeg ikke tog et billede. På turen der ned stoppede vi ved en udkigspost, hvor man kunne se ud over The Tablelands. 

Michael, Jean og Alex, der får solen i hoved.

The Atherton Tablelands 

Mission Beach!

Da vi ankom til Mission Beach var Eleanor, Ellie, Michael og Jeans datter allerede ankommet og de havde lavet lækker aftensmad til os. Vi sad længe ude på Johns veranda. Vejret i Mission Beach er noget anderledes end her oppe. 

Udsigten fra Johns veranda, selve huset ligger ca. 5 minutters gang fra stranden. 

Morgenløb på stranden 

Lørdag morgen startede ud med at løbe en dejlig lang tur på stranden. Det var noget nemmere at løbe på en strand med hårdt sand, frem for i bjergene på grusstier. Vejret var helt fantastisk, hverken for varmt eller for koldt og det var virkelig fristende at tage en dukkert! Jeg er dog ikke helt tryg ved alle  de der krokodiller, selvom det ikke er sæson for dem lige nu, kan jeg ikke helt lide tanken.  

Mission Beach lørdag morgen kl. 7.00 

Bådtur til Great Barrier Reef

Lørdag tog Jean, Eleanor og jeg ud på en båd tur til revet. Vi var kun 11 mennesker om bord på båden udover de 3, der arbejdede der, så det var utrolig uformelt og hyggeligt. Eleanor og jeg udnyttede den ca. 1,5 timers sejltur fra kysten til revet med at solbade på dækket. Da vi kom ud til dages mål og lagde anker besluttede vi os for at svømme hen til en lille sand ø, der lå forholdsvis tæt på der, hvor båden lagde anker. Eleanor er dykker instruktør og har brugt utallige timer på revet, så hun vidste en masse om de forskellige fisk og koraler. Det var fedt at have sin egen private guide med. Selve revet var dog ikke så flot som i Rødehavet, men det skyldes 2 orkaner, der har ramt Mission Beach for 3 år siden. Så jeg glæder mig til at se Great Barrier Reef fra et andet sted.

Eleanor :D

En søpølse, som er dem, der renser sandet omkring koralerne. 

Den er i familie med en søstjerne og jeg prøvede at holde den, hvilket var en 

virkelig mærkelig følelse. Den var blød og havde ingen øjne.  

Great Barrier Reef efter at være blevet ramt af en orkan...

Resultatet af et af vores forsøg på et under vands selfie! 

Selvom vandet er utrolig klart, 

gør det det ikke lettere at åbne øjnene... 

Endelig i mål - Båden i baggrunden til vestre var, hvor vi startede...

Efter en dejlig og lang svømmetur fik vi en lækker frokost på båden og tørrede os i solen. Om eftermiddagen tilbød en af dem, der arbejde på båden at tage os med over på den anden side af båden, væk fra øen, for at se revet fra et knap så ødelagt sted, hvilket vi selvfølgelig ikke sagde nej til. 

Skildpader og Hajer...

Mig, der hopper i vandet fra båden :)

På vores 2. snorkel tur var vi så "heldige" at vi så 3 hajer. Tanken om at have svømmet med Hajer er ret fed og skrammende på samme tid, men det var helt sikkert en fed oplevelse! 

Da vi snorklede på det dybere rev, var jeg på et tidspunkt lidt væk fra de andre, da en lille skildpadde kom svømmende forbi mig. Det er første gang, jeg har været så tæt på en skildpadde i det fri, men jeg havde desværre ikke noget kamera på mig. Eleanor var tættest på mig, så hun så den også :)  

Det var en helt fantastisk og vellykket første tur til revet og jeg ser rigtig meget frem til måske at skulle ud at dykke i ferien, sammen med en pige, Tajah, fra skolen!

Da vi kom tilbage til John's hus fik vi aftensmad og gik tideligt i seng. Det var rigtig hyggeligt at bo ved John. Jean og Michael sov i gæsteværelset, Eleanor på sofaen og Alex og jeg på to drømme senge på kontoret. Ligesom vi ville have gjort, hvis det var ved mine egne bedsteforældre. John har sagt, at jeg med gerne må komme ned at besøge ham så tit jeg vil - så måske vil Alex tage Ana og jeg, med der ned i mens Jean og Michael er i Europa, hvilket kunne være helt vildt hyggeligt!

Søndags hygge med John og Alex

Søndag kørte vi Eleanor til bussen, hun havde en 8 timers bustur foran sig for at komme til Allie Beach, hvor hun bor. Derefter viste John mig rundt i Mission Beach sammen med Alex. Vi var bl.a. på vandretur i regnskoven og vi sluttede formiddagen med en kop kaffe på en virkelig lækker restaurant.

 Vandretur i Regnskoven...

John og Alex :D 

På rundturen så vi en lille wallaby!  

Iskaffe og chokoshake! <3

Udsigten fra restauranten

Nu er der kun 5 dages skole tilbage inden vi har en 2 ugers lang ferie, som jeg og alle andre elever ser rigtig meget frem til! Jeg har ikke planlagt hele min ferie endnu, men jeg ved at der er nogle fester, jeg skal på camping med Sally (Anas værtsmor), jeg skal besøge den danske udvekslingsstudent i Cairns og hendes værtsfamilie, jeg skal dykke med Tajah og så skal vi på introcamp i slutningen af ferien. Så det skal nok blive en rigtig dejlig ferie! 

Og selvom her er rigtig dejligt, savner jeg jer stadig rigtig meget <3 

Fordele og ulemper

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at det at være udvekslingsstudent ikke altid er lige let, men en af de markante fordele er, at man lettere kan gøre ting og flytte grænser som man normalt aldrig ville have gjort i Danmark. Og det at man udfordre sig selv kan ende med at blive en fantastisk oplevelse. Jeg er bl.a. blevet inviteret med min matematik lærer og hans familie op at flyve i hans flyver i juleferien!

En anden sjov oplevelse var i fredags, hvor jeg var på min "næsten" daglige løbetur med hundene, da jeg mødte en true Aussie. Det skal lige nævnes at jeg normalt aldrig nogen, når jeg er ude at løbe i skoven. Nå, men når man møder nogen siger man stort set altid "hej". Uanset, om det er nogle man kender eller ej. Så det gjorde jeg og jeg spurgte ham om det var okay at hundene ikke var i snor. Dette endte ud i en lang samtale, hvor han fortalte om ham og hans liv i Australien. Grunden til at jeg syntes at han var en sand Aussie kommer her:

For mig siger billedet alt, camping i det fri med en swag, et bål, 

en "Billy" (en ting til at lave te med) og en firehjulstrækker i baggrunden! 

I lørdags var jeg sammen med en masse fra min skole til en fest i Mareeba. Nogle af pigerne syntes at jeg skulle passe perfekt ind i den australske fest-kultur, så de havde købt et glas til mig, som er det næst bedste efter en Goon back, nu hvor en af ulemperne ved at være udvekslingsstudent er, at vi ikke må drikke. Det var en rigtig sød tanke og jeg er rigtig glad for mit kop/ glas!

Dette var det bedste billede, jeg kunne finde. I bunden til højre holder Maddie en Goon Bag, som er en 3 liters billig vin, du tager ud af papkassen og drikker af tappen. Alkohol er meget dyrt her nede, så det er det de fleste drikker. Og selvom deres fester er enorme er der ikke nogen bar 

(Det er ikke lovligt at sælge alkohol til folk under 18, som de overholdet), hvilket betyder at flok selv har alkohol med og gemmer det under deres biler.  Ashlyn og jeg har hver et traditionel "glas" med låg og sugerør.  

Fordi festen blev holdt ca. 40 minutters kørsel fra byen, var der rigtig mange, der valgte at sove der. Selvom det er vinter og dermed koldt om natten, er måden man overnatter på i en slags sovepose, som de kalder en "Swag", under åben himmel. 

En traditionel "swag"

Søndag besøgte vil Ollie og Schelly, Jean og Michaels venner, hvor vi havde bål og lavede te skumfiduser over bål nede ved åen. 

En "Billy"

Hvem ville ikke elske at have det her som sin baghave??

I dag har jeg været med på "shopping" med en sød pige fra skolen, Anna. Jeg fik købt mig en Aussie hat og nogle Thongs (klip klapper) så jeg er super klar til camping og Bush-walking med Sally (hende, jeg skal bo hos når Michael og Jean er i Europa)  og Ana (den brasilianske udvekslingsstudent). 

Savner jer alle sammen! Og til alle jer, der er på studietur, tak for de mange snaps! De er virkelig med til at gøre min skoledag meget mere interessant! Pas på hinanden, jeg ville rigtig gerne have været der... <3