Mit år i Australien

Jeg har været så heldig at få muligheden for at blive udvekslingsstudent med Rotary i 14/15! Jeg skal bo i en lille by, der hedder Herberton i det nordlige Queensland, Australien og gå i skole på den lokale High School, Atherton High. Denne blog er til jer, der har tid og lyst til at følge lidt med i, hvad jeg går og laver...

torsdag den 4. juni 2015

Make the most out of it 🌏

Min fjerde sidste uge på Atherton High afsluttede jeg med at give mig selv i fridag for at tage ned at besøge en veninde.  


Atherton gym 
I mandags tog jeg i fitness imens Kelly og Jon var til møde på skolen. Jeg tænkte, at jeg ville dele nogle billeder med jer, så i kan se hvorfor jeg med garanti vil sætte mere pris på de danske fitness centre når jeg kommer hjem. 







Vocational visit with Rotary 
I tirsdag var en sammen med min Rotary Club på besøg i en af byens butikker. Denne gang var det en butik, der solgte græsslåmaskiner. Ikke at græsslåmaskiner interessere mig det helt store, men under ejerens præsentation kam han med en ret sjov fact, dom jeg syntes jeg ville dele med jer.


"USA i sig selv bruger flere penge på græsslåmaskiner end Afrika og Asien tilsammen bruger på landbrug" 

Yoga with Kelly 
Torsdag var jeg som sædvanligt til yoga med min værtsmor Kelly. Denne gang havde jeg husket mig telefon, så jeg kunne tage et billede. 


Weekend 
Som jeg nævnte tidligere har jeg valgt at afslutte ugen en dag tidligere. I morges kørte Kelly mig hjem til Elspeth på vej i skole. Elspeth skulle til Cairns, så hun kunne give mig et lift og vi kunne have os en lille snak. Jeg er elsker at være i hendes selskab. Vi kørte ned til Cairns, fik kaffe og smoothies, hvorefter hun satte mig af ved lagoonen, hvor jeg nu ligger i solen og spise min velsmurte madpakke inden jeg skal med bussen til Mission Beach for at besøge Ania. Der er en Rotary weekend i Mission Beach denne weekend, som starter fra i morgen til på mandag, så jeg tænkte, at jeg ligeså godt kunne få så meget så muligt ud af turen og besøge hende først. Dette vil være min sidste tur til Mission Beach, hvilket er lidt sørgeligt, det kommer også til at være sidste gange jeg ser nogle af de andre udveklingestudenter, men det gider jeg ikke tænkte på. De piger jeg har været tættest ved kommer alle op at besøge mig til min 18 års, så det er jeg rigtig glad for. 



Cairns lagoon 

Jeg vil prøve at pakke vejret med i min kuffert, vi ses om 1 måned! ☀️

P.s. Billeder kommer senere 🌏







Efterår i FNQ

Morgenløbetur i det smukke efterårsvejr, 
jeg har fundet mine lange ærmer frem igen 
og jeg mødte intet mindre end en sød lille ko....

Geografitur til James Cook

I tirsdags var jeg på en Geografitur til James Cook University i Cairns. Vi havde fået fri fra skole hele dagen for at kører ned til Cairns og få en rundvisning i deres eksperimentarium om revet, hvilket er vores emne i denne her term. Jeg er så imponeret over revets størrelse og alt hvad det indeholder. Jeg er også begyndt at blive bedre og bedre til at genkende de forskellige fisk. Om to uger skal jeg til Townsville og på min sidste dykkertur på revet for denne gang.

Selve rundvisningen tog ikke meget mere end 40 minutter, hvorefter vi tog hen til et af Cairns shoppingscentre for at få frokost. Selvom jeg har vænnet mig til vores skoleuniform føleles det lidt underligt at gå rundt i et shoppingscentre iført dem.

Sports dag

Onsdag var der sportsdag. Vi var alle iført vores holds farver. Årets 3 sportsdage er det eneste tidspunkt med undtagelse af ”Free Dress Days”, hvor vi ikke behøves at være i skoleuniform. Alle er inddelt på et af skolens fire hold. Hvis du har ældre søskende, forældre som lærer eller tidligere elever, kommer du på det samme hold som de var på. Jeg er på Euromo, der har farven blå. Ingen af min værtsfamilier har været på Euromo, men det ville have været indviklet at skifte fra hold til hold, hver gang jeg har skiftet værtsfamilie. Alex, Jacques og Elenor var på Barrine, der er grønne, Graeson og Annie på Quincan, der er gule og Connor og Bethany på Eacham, der er røde. Eftersom Kelly og Jon begge er lærer er de også på Eacham. Hver hold er opkald efter områdets 4 vulkansøer. 

Sportdag 

I dag var emnet atlatik. Jeg deltog i de forskellig løb, men ellers var jeg mest en del af heppe gruppen. Det var rigtig sjovt at være fordelt på de forskellige hold og være blandet i alle aldre. Dette var min første sportsdag, da jeg har været ude at rejse på de tidligere 2.

The Field Days

The Field Days er et stort Rotary arrangement, som Atherton Rotary Club afholder sammen med Mareeba Rotary Club. Mareeba er det næste stører by efter Atherton og før Cairns.

The Field Days set ovenfra 


The Field Days er en stor udendørs landbrugsmesse med over 400 stande. Jeg var så imponeret over hvor stort det var. Torsdag tog jeg fri fra skole og kørte med Jo, der er kommende præsident for Atherton Rotary Club til Mareeba, hvor messen blev afholdt. Jeg hjalp til ved indgangen og tog imod penge for entre. Der virkelig travlt og selvom vi var mere end 10, der tog imod billetter og solgte billetter, var der lange køer.

Graeme der kigger på traktorer 

Om eftermiddagen kom Elspeth og Graeme, så jeg holdte en pause og gik rundt på messen sammen med dem. Vi spiste frokost og efter frokost kørte jeg med dem hjem.

Mig, der spiser is

Da vi kom hjem til dem var klokken allerede halv 4 om eftermiddagen. Graeme tog tilbage på arbejde og jeg hjalp Elspeth med nogle forskellige ting. Det er dejligt at jeg stadig kan være ved dem selvom jeg ikke bor der længere. Da Jon og Kelly havde fået fri kom de for at hente mig, hvorefter vi kørte hjem og Kelly og jeg tog til Yoga.

Kænguruer på golfbanen i Mareeba 

Efter en hel uge med stort set ingen skole var det hård at skulle i skole fredag morgen og jeg så frem til at skulle have weekend. Jeg tror at det bliver rigtig hård at skulle tilbage og tage skolen mere seriøs igen efter et helt år med rejser og langt fra lige så mange lektier som der hjemme. Men på den anden side glæder jeg mig også lidt. Det er sjovere at lave afleveringer når du ved at karakteren ret faktisk tæller et sted og ikke bare er spild af tid.

Weekend

Fredag eftermiddag hentede Bethany og Grandma Kelly og jeg fra skolen. Vi tog ned på Galler 5, hvor vi fik kaffe og kage. Jeg kunne ikke tænke på en bedre måde at afslutte ugen og starte weekenden på. Jon og Connor var til sejlads, så det var rent tøsehygge.

Bethany, Grandma, Kelly og jeg på Galleri 5 

Pizza aften i Herberton

En times tid senere kom Jean at hentede mig. Hende og Michael havde inviteret Ana og jeg ud til Pizza aften. Inden da tog Jean og jeg hen til Trish, Jeans søster, hvor jeg fik mig en snak med mine ”værtsfætre”. Derefter gik Jean, Tish og jeg os en tur på til Mt. Baldy, der er bjergtoppen lidt udenfor byen.

På vej hjem til Herberton hentede vi Ana. Det var lidt underligt men også dejligt at være ved Jean og Michael igen. Jeg havde ikke set dem siden jeg flyttede hjem til Elspeth for 5 måneder siden.

Jeg havde virkelig savnet hundene, så det var rigtig dejligt at se dem igen. Desværre var det blevet for mørkt til at jeg kunne gå en tur med dem. Alex var der også, og han havde inviteret 3 backpackere fra Ollies med til Pizza Aftenen. En af Backpackerne var fra Danmark og boede i Aabenraa, hvilket vi morede os ret meget over. Hun var kun et år ældre end mig og vi gik begge to til Gymnastik. Vi havde fællesvenner på Facebook, men alligevel skulle vi rejse om på den anden siden af jorden før vi mødte hinanden.

Ana og jeg hjalp Jean i køkkenet og efter aftensmaden kørte Alex os hjem. Alt var som det plejede at være og Michaels Pizzaer smagte bedre end nogensinde. Jeg syntes at det var ret symbolsk at havde fik Pizza Aften min første weekend i Australien og så har jeg ikke været til en siden da og nu fik jeg en i slutningen af min udveksling.

Kalenderfri lørdag

Næste morgen havde jeg for førstegang i lang tid mulighed for at sovelænge, hvilket jeg selvfølgelig udnyttede. Det var rigtig skønt bare at have en afslappende dag uden de helt store planer og med mulighed for at få ryddet op på mit værelse, opdateret min blog osv.

Bethany Kelly og jeg holdte kreativ eftermiddag, hvor vi lavede hår dekorationer. Bethany havde givet Kelly en hel æske fyldt med materialer i morsdags gave. Det endte med at blive meget flottere end jeg havde forestillet mig, jeg tror jeg vil begynde at lave flere kreativ ting i fremtiden. Det var rigtig efterårsvejr udenfor, så at side indenfor foran brænd ovnen var det bedste jeg kunne forestille mig. Igen kunne jeg ikke lade hver med at få følelsen af at det snart var jul. I mit hoved betyder efterår at det næste, der kommer er Jul.

Min flotte hår dekrokation 

Bethany's flotte hår dekoration 


Om aftenen var der film aften. Kelly havde lavet græskarsuppe og vi sad alle 5 i sofaen med tæpper og så film. Suppeskålene blev senere skiftet ud med popcorn og chokolade.

Garden Party    

Bagagerummet fyldt med blomster 

Søndag var der en velgørenhedsfest ved Tinaroo, som Elspeth havde været med til at organisere. Michelle min nye bedstemor stod for blomster og borddekorationer. Jeg startede ud med at lærer at binde blomster og hjælpe med bordene. Det var ret sjovt og det var tydligt at Bethany og Kelly havde prøvet det mange gange før. Da bordene var flotte og klar hjalp jeg Elspeth med at lave te og kaffe, hvorefter jeg skulle gå ”model” for en tøjbutik, der havde et modeshow med i arrangementet. Jeg skulle ind at prøve det kjoler som jeg skulle have på under showet og der var en lille briefing med hvad vi skulle gøre og hvordan.


Min værtsmor og jeg 

Jeg, Ana og hendes værtssøster Georgia 

Tøjet klar til modeshow

Efter det hjalp jeg med at servere, hvilket var min yndlings del og det jeg helt sikkert var bedst til ud af alle dages opgaver. Selve modeshowet var sjovt og det var sjovt at gå i tøj, som jeg aldrig selv ville have valgt. Noget af det var ret flot, andet knap så flot. Til sidst hjalp jeg med at rydde op. Det var en rigtig god og travl eftermiddag og heldigvis havde vejret ændret sig til det bedre. Efteråret var forbi og der var solskin og blå himmel.


Arrangementet sluttede senere end forventet, så vi fik pludselig travlt, så vi skulle nå at handle ind. Vi delte indkøbslisten op i tre, en til mig, en til Beth og en til Kelly. Vi tog hver vores indkøbskurv og lavede et lille ræs, hvilket var ret sjovt. Kelly handler kun ind hver 14nes dag, så når vi handler ind er det meget. Vi nåede det hele inden supermarkedet lukkede og Bethany og jeg delte førstepladsen.   

tirsdag den 2. juni 2015

The weekend of a lifetime

Today I have been in Australia for 315 days. I still haven’t written one single column in English, which I apologize for. However the reason being my friends and family at home, who is one of the main reasons I’m writing this blog. But that’s not an excuse and I thought now was time for an English version.

Last Friday I came home from school and called my Rotary Chairman, Sandy, who was the person I needed permission from to be able to go Skydiving. Since the beginning of my exchange I have wanted to try Skydiving. Originally we were five exchange students planning on doing it. We all wanted it to be in the end of our exchange, so that this could be one of our last memories together from this year. Situations change and now we were two students left still interested in doing it. Sandy gave us the permission and 24 hours later I went skydiving!

Flying to Mission Beach 

This has probably been one of the best weekends and most exiting weekends for me. Saturday morning my host dad and I drove to the airport in Atherton (yes, Atherton does have an airport, it surprised me as well). From there we flew to Mission Beach, which is a two hours drive, but only about half an hour by plane. I have never been in a plane smaller than one of the usual charter planes, so I found it so cool, when Jon opened the door to the sheet and inside there was two small two seated airplanes. One of them was Jon, the other one of the first once he ever built.


On the way to the airport 


Jon 


The two planes 


The Atherton Airport


Ready to go flying 




Before we flew to Mission Beach, Jon flew me around the Tablelands and showed me some of the places I have stayed and been. It was amazing to be able to see the whole area from above and I totally understand why people choose airplanes as hobby. The weather was beautiful and the view was amazing. I had my camera on my lap, but I kept forgetting taking photos, because I was too busy watching the landscape going past. On the trip down we could hear some of the people from the skydiving plane screaming over the radio.


The Atherton Tablelands


Airplane selfie


Lake Tinaroo


My home no. 3 Elspeth and Graeme´s house (The one with green woof)


Atherton State High School


Another selfie 


I will defiantly never become a pilot 


Beach near Innisfaill 

When we arrived at Tully Airport, Kelly and Connor were waiting for us. We parked the plane and drove with them to Mission Beach. In Mission Beach we dropped Connor off at the sailing club, where he had training, which was the reason we were down there. Kelly, Jon and I went and got lunch straight on the beach. At 2 pm, we drove up to the skydiving place where we met with Ania and her host family. I was so excited and scared at the same time. We watched the safety video, walked down stairs, got ready and jumped in the bus. It was funny to see how the instructors were all relaxed and almost bored compared to us, who were all excited and didn’t know what to do or not do.  I hadn’t talked to Ania for a while, so the 20 minutes drive from the shop back to the airport, went a lot faster than expected.

Mission Beach 

Skydiving!

Ania and I excited and ready to go...

When we arrived at the airport in Tully, I was beginning to realise what was about to happen. This was the second time today I went inside a smaller airplane. This one was different tough. We were sitting in two lines each in front of our instructors. There was no wall between the pilot and the passengers and the door was a thin plastic roll up type of door placed just next to my feet. I was the second last person to go inside the plane, which made me the second person to jump out of the plane again.

My instructor pointed out on his watch, when we were half the way up at 7000ft. I looked out of the window. We were a lot higher than I was earlier this morning with Jon and this was a lot higher than I had ever expected. On the other hand the higher the longer fall, which I guess is a good thing. However I wouldn’t know as I had never tried this before, but that was what I was thinking about anyways.

From then on everything went so fast. I got attached to my instructor’s parachute, the plane almost stopped and one of the instructors opened the door. The air was freezing cold and at that stage I was very pleased to be the second jumper. The first jumper went down. She was screaming, but just 2 sec after the scream disappeared as she disappeared under the plane.  We slide down on the floor next to the door, the instructor turned around, so I was half hanging out of the plane. I would wish we could have stayed there for an extended period of time. It was quite cool to be hanging out of the plane, looking down at the beach you could hardly discern. You were safe, but you still got the feeling of floating in the sky. It was quite an amazing feeling. And then it happened, he jumped and we were falling. I was really happy I did not have to make the decision about when to jump out from 14000 ft. (4.3 km). It did not seem like we were falling. It was weird. It was more like floating in a weightless condition. The air was really soft.


Me under the green parachute


Ania under the blue


Me again 

The one minute of freefall seemed very short, but long at the same time. It was beautiful. I could not stop smiling. I was trying to wave to the GoPro that was attached to my instructor, but the wind resistance was too high to be able to wave normally. Previous I have been talking to a lot of people who all had tried it. One thing all of them mentioned was that it is an experience you can’t describe to people who haven’t tried it themselves. It is something you have to experience yourself.
When my instructor pulled the parachute I was kind of relieved, but sad. This meant the “fun” and extreme part was over and now it was time to enjoy the rest of the ride, which I did. The weather was beautiful. On the beach below us, you could see all the small dots of people waiting for us to come down.


My host mum on the beach waiting for us 

When we landed on the beach I was so happy. Not because we landed, but because I had had the best 8 minutes. Jon, Kelly and two of Ania’s host families were taking photos and watching us. I think we had the most spectators of the group, which I really appreciate. During this year I have not had my own friends and family and every time we have been doing things and experiencing stuff it has usually been just exchange student, which has been great. However I have really realized how good and useful parents can be at taking photos and carrying bags. When people take out a whole afternoon to watch us and “carry our bags” it really means a lot. Thank you!


Me landed and safe 


Ania 


Lots of hugging 


More hugging 


Happiest girl in the world 

20 minutes was not enough... 

From the beach we went back to the store with all our equipment. Unfortunately the 20 minutes we had in the bus on the way to the airport were far from enough time for us to catch up on the new thing that had happened since Safari, so I went home to Ania’s host families place for the evening.

Ania and I enjoyed a cold coke and went for a walk on the beach to try and calm down the adrenaline. We were both so happy. It felt like we had been running a marathon, but still had infinitely remaining energy. I would go again at any time and as many times as possible. It was an amazing experience I always will remember and it is definitely not the last time I’m jumping out of an airplane.


Walking on the beach 

Ania’s host parents lives straight on the beach, so after dinner we all made a campfire and enjoyed the stars. Ania and I stayed on the beach for most of the night. At that time I did not wanted to leave this country at all, not even for a visit home.


Sunset and claer sky


Ania's lovely host family 


Ania, I and the fire

The next morning Jon had left me a message. He invited Ania to come for a flight. We went out to the airport and this time it was Ania’s turn to go flying in the small plane.


Ania ready for more flying

After their flight I went back to Mission Beach with Jon, where we were watching Connor sailing. Later Kelly drove us back to the airport and we flew home. The weather had changed and wasn’t as good and clear as it had been the day before, but this just made the trip even more exiting.


Sailing


Still happy



Tully Heads on the way back home 


Tropical Island (sorry, I do not remember the name)

The weekend of a lifetime ended and I did not feel like going back to school the following morning.

"You only live once, make the most out of it"