Mit år i Australien

Jeg har været så heldig at få muligheden for at blive udvekslingsstudent med Rotary i 14/15! Jeg skal bo i en lille by, der hedder Herberton i det nordlige Queensland, Australien og gå i skole på den lokale High School, Atherton High. Denne blog er til jer, der har tid og lyst til at følge lidt med i, hvad jeg går og laver...

søndag den 11. januar 2015

Nytårsforsæt og mere ferie! :D

Efter 5 ugers ferie og endnu 4 uger forud, er en uges ferie fra ferien ikke det værste, man kan have... 

Australsk livsstil

Siden vi kom hjem fra vores nytårs tur til Mission Beach, er der ikke sket det helt store. Vi har tilpasset os den australske livsstil og tager en dag af gangen. Hvad vi ikke når i dag, når vi i morgen, hvilket man tydeligt kan se på vores fælles værelse og ikke mindst vores bunke med vasketøj... Skovens mange dyr har også været usædvanligt søde og stille om morgen, hvilket har givet os mulighed for at sove lidt længere end til kl. 6.00, hvilket vi selvfølelig sætter utrolig stor pris på! Når det så er sagt har vi ikke bare lavet ingenting, for det er ingen af os særlig gode til. Til jer, der ikke skulle have læst mine tidligere opslag er "vi" Ana og jeg. Og Ana er en udvekslingsstudent fra Brasilien, som jeg har boet sammen med de sidste 3 måneder.

Ana og alle vores kæledyr <3

Som resten af verdensbefolkningen har jeg sat mig et nytårsforsæt, eller et par stykker er måske en bedre betegnelse. Over det sidste halve år er der sket ubeskriveligt meget i mit liv, jeg har oplevet rigtig meget og mødt en masse forskellige mennesker, der alle, på hver sin personlige måde for en til at tænke i nye baner og se på ting fra nye synspunkter. Hvilket alt sammen har gjort, at jeg simpelt hen ikke kan nøjes med blot ét nytårsforsæt for 2015. 

For første gang har jeg følt og virkelig nydt at have ferie og ikke have noget planlagt. I og med, at vi ikke har haft nogle planer for en seneste uge, har jeg brugt denne på at følge nogle af mine mange nytårsforsæt. 

Ana og jeg tilbragte sidste lørdag i Cairns, hvor vi nød turistbyen og det gode vejr sammen med en masse backpackere ved lagoonen. Om søndagen tog vi med Jean og vores nabo til markedet i Tolga og om mandagen udnyttede vi området, vi bor i og tog på Bushwalking til toppen af det højeste bjerg i Atherton, Mt. Baldy, hvorefter vi gik hen på mit arbejde og udløste en af vores julegaver fra Jean, hvilket var en kop kaffe på hendes regning. 

Mig, ved lagoonen i Cairns 

Ana halvejs oppe ad Mt. Baldy 

Vores velfortjente kaffe og julegave :D 

Nytårsforsæt 

Der ud over har jeg de seneste 7 dage: 
1. Gået ca. 50 km med hundene i bjergene. 
2. Læst omkring 1500 sider og 4 forskellige bøger.
3. Bagt 3 forskellige salgs muslibar og rugboller
4. Lavet aftensmad x2
5. Brugt 20 timer i solen
6. Planlagt ture for det næste halve år 
7. Talt sammen hvor mange penge jeg har betalt i gebyr :/
Og sidst men ikke mindst...
8.Opdateret min blog for de seneste 3 uger. 







Torsdag startede svømning op igen, så Jean og jeg tog til svømning. Jeg ved ikke om hun fortrød, at hun havde sagt ja til at tage med, men jeg er spændt på at se, om hun kommer igen næste gang.

Solbadning og kajaking!

Lørdag tog Ana og jeg ud til Lake Eacham, hvor brugte det meste af dagen i vandet og i morges tog vi til Lake Barrine med Michael og Jean for at sejle kajak. 















Cairns here we go! ;D

Her til aften bookede Jean, Ana og jeg et hotel i Cairns for de næste 2 dage, så fra i morgen tager vi på Mini ferie i Carins med Jean, Michael og Jacques, som vi skal hente i lufthaven i morgen aften. Jeg er spændt på at hører hvor god han er blevet til Dansk. Jacques har været på udveksling i Danmark i 12 måneder. 











mandag den 5. januar 2015

Jul og nytår på den modsatte side af kloden

Juleaftens dag stod jeg tidligt op for at løbe en tur, jeg havde virkelig brug for at komme lidt væk fra det hele og ikke tænke for meget over, hvad kalenderen sagde. Jean havde besluttet, at vi skulle holde jul 2 gange, hvis man kan kalde det det. En fest d. 24 december om aftenen sammen med deres naboer og venner + en mere australsk jul d. 25 med Jeans familie. Det tog mig noget tid før jeg fandt ud af, hvad der er tradition omkring juletid i Australien og hvad der ikke er. Min konklusion er, at ordet tradition er ikke eksisterende i december måned her nede på samme måde som det gør i Danmark. 

Jule traditioner 

Alle familier jeg har talt med, har haft forskellige traditioner og holder jul på forskellige måder. Generelt er Australien meget multikulturelt, hvilket højst sandsynligt også spiller en rolle for deres "ikke eksisterende" australske traditioner. Nogle holder det d. 24 om aften, nogle d. 25 om morgenen, nogle d. 25 i løbet af dagen og nogle holder det slet ikke. Når det er sagt er måden største delen vælger at fejre jul på d. 25 december, hvor de pakker deres camping udstyr og tager hen til den nærmeste sø eller ned på stranden, hvis man har sådan en i nærheden. Her spiser de rejer og fisk på grillen, med en sommersalat som tilbehør og en masse skinke. Jeg har været i 6 forskellige hjem i dagene efter jul, hvor af de alle uden undtagelse havde en masse skinke i køleskabet, så den har stået på skinke i 6 dage... Utroligt, at jeg ikke er blevet træt af det endnu.  

D. 24 december

Nå, men for at komme tilbage til min løbe tur og vores juleaften, så sætter jeg selvfølgelig rigtig meget pris på, at Jean ville give os begge dele. Jeg har altid være en lille smule misundelig på dem, der både holder jul d. 23. og 24. i og med at de fik 2 juleaftener, men på den anden side havde jeg også en rigtig underlig følelse med vores juleaften d. 24. Det er ikke noget de normalt gør og det med, at det var deres naboer og et vennepar, der kom over kunne jeg ikke helt få til at fungere i mit hoved. Derud over er gaver ikke rigtig noget de går op i, jeg tror der lå 10 gaver under vores juletræ og vi var 12 personer.

Ana og jeg hjalp Jean i køkkenet og ved 7 tiden kom gæsterne. Vi havde en utrolig hyggelig aften med lækker mad. Ana havde lavet brasiliansk jule dessert, jeg havde lavet gammeldags hvidkål og brunkartofler og Jean havde lavet resten. Der udover kom alle gæsterne også med en ret. Generelt kommer gæsterne altid med mad, når de kommer på besøg, hvilket jeg syntes er en god skik. Selvom det var en rigtig god aften, tror jeg, at jeg ville have fundet det lettere, hvis jeg bare havde set på det som en ganske normal aften, hvor der kom gæster på besøg og ikke en Juleaften.
 
Juleaften på terrassen i 30 graders varme :D 

En ting jeg virkelig godt kunne lide var, at vi alle havde enten nissehuer eller rensdyr gevir på :D

Ana, Alex, Ethan (deres venners søn), Martin (backpacker) og jeg legede med stjernekastere


Mig, der prøver på at skrive "Kristina"

Jeg indførte pakkeleg til året juleaften, hvilket de alle sammen syntes var rigtig sjovt! 

Ana og jeg fik hver et billede fra Jean og Michael som vi kunne hænge op i vores rum og tage med til vores næste værtsfamilie. Det var en rigtig god gave som jeg er rigtig glad for, især fordi det var den eneste julegave jeg har pakket op i år, med undtagelse af min pakkekalender.


D. 25 december

Næste morgen stod jeg tidligt op for at skype med min familie der hjemme. Jeg så da de sad i stue og pakkede gaver op og da de spise risalamande. Det var rigtig dejligt at være en del af det, selvom jeg ikke rigtig var en del af det, men det gjorde at jeg fik lidt dansk jul, hvilket var dejligt. 

Juleaften via FaceTime! 

Da resten af familien stod op loggede jeg af Skype og vi kørte ud til en sø, hvor vi skulle holde jul med Jeans søster og mand, deres 4 drenge og Jeans far John. På en måde ville jeg ønske at det her var det eneste vi havde gjordt. Vi havde en helt vi hyggelig og afslappende dag, med solbadning, svømning, cricket og snak. Jeg kan sagtens forstå hvorfor Australiere vælger at fejre jul på denne her måde. Maden var alt sammen snacks vi have tilberedt dagen før, så der var ingen, der skulle bruge tid i køkkenet. Alle kunne slappe af og nyde det gode vejr. 


Liam og jeg, der tager os en svømmetur med hunden :D

Australsk jul :D

Ana, der spiller Cricket 

Årets familie photo 

Boxing day 

På Boxing day, havde vi egentligt planlagt at tage til Cairns og gå på udsalg. Men vi blev enige om at hver gang vi tager til Cairns bruger vi mange flere penge end vi havde planlagt, så det var bedre og mere sikkert at blive her hjemme. I stedet tog vi med Martin, en backpacker fra Tyskland, på Geocaching. Geocaching er et spil, der eksistere over hele verden. Der er gemt en masse små containere nær steder, som locale anbefaler man skal opleve og GPS koordinatorner er opgivet på en hjemmeside. Alle, der spiller spillet har en bruger på denne hjemmeside og notere hver gang de har fundet en ny geocach. Martin er 24 og har fundet over 1000 geocach over de seneste par år. Bl.a. er der en geocach på toppen af Mt. Everest og en anden på bunden af havets dybeste punkt. Vi fandt 3 her i området. Nogle af dem ligger på jorden, nogle er skjult under et træ, nogle skal du dykke ned for at finde ved nogle af dem skal du "bare" tage et billede og uploade det på hjemmesiden. Jeg havde allerede været de steder hvor vi fandt dem, men jeg havde ingen ide om at de var der og det ville ikke have været steder jeg ville have gået, hvis ikke, der var nogle lokale, der havde vist mig det. 

Til frokost mødtes vi med Jean og Michael ved nogle af deres venner og svømmede en tur i deres dam. 

John og Claudias hus 

Afslapning i dammen

Den "traditionelle" måde af fejre Boxing dag på i Australien er enten at tage på shopping eller tage på "picnic" med en masse øl. 

Innot hot springs 

Lørdag morgen ringede nogle af Michael og Jeans venner for at spørger om Ana og jeg ville med dem til Innot hot Springs, hvilket ligger vest fra hvor vi bor, så mere ind i landet. Det ville vi selvfølgelig gerne! En halv time senere sad vi i John og Cloudias bil på vej til Innot. 

Frokost 

Afslapning i den varme naturlige kilde <3

Lady, der sad klar i midten

Da vi kom hjem om aftenen ringede en af mine venner og spurgte om vi ikke havde lyst til at lave noget om aftenen, så de kom og hentede os og vi havde en rigtig hyggelig aften. Jeg er meget bedre til, når der sker noget hele tiden, det gør det meget lettere at være væk hjemme fra og det for mig til at føle mig meget bedre tilpas! :D 

Vandski, vandski og mere vandski! 

Næste morgen stod vi alle sammen tidligt op og tog vi med drengene ud at stå på vandski, hvilket var helt vildt hyggeligt og hyggeligt. Jeg er efterhånden ved at blive ret god til det! Da vi lige havde besluttet os for at sejle ind, fordi min vens far skulle bruge  deres båd, ringede Ania, en anden udvekslingsstudent og spurgte om vi ikke ville med dem ud at stå på vandski? De havde camperet på den modsatte side af søen. Det ville vi selvfølgelig gerne, selvom vi efterhånden var ved at få ømme arme. 

Da vi kom derover startede vi af med en tur i baderingen, eller det var 2x 2personers baderinge bag båden, hvor vi sad 3 personer på en af dem. Jeg tror aldrig jeg har grint så meget og haft så ondt i armene på samme tid! Efter 20 minutter i badering fandt vi skiene frem. Ania har stået på snowboard hele hendes liv, så hun var helt vild god på waveboard. Jeg har stået på ski det meste af mit liv, så besluttede mig for at udfordre mig selv og lærer at stå på en single ski! Det tog mig noget til at lærer at komme op på en single ski og da jeg næsten havde givet op lykkedes det! Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg var helt vildt stolt og jeg kan næsten ikke vente til jeg skal ud at stå på vandski igen! 


Camping og vandski på Tinaroo :D 

"Selfi" efter første forsøg på single ski :D

Besøg af Ania

Ania ville gerne med hjem at se hvor vi bor, så da Jean kom at hentede os om eftermiddagen kom Ania med. Om aftenen tog vi Ania med til en movienight, ved nogle fra vores årgang og dagen efter besluttede vi os for at lege turister i området. Selvom jeg nær boet her i et halvt år nu, har jeg mest oplevet til udenfor området. Så mandag tog vi i den gamle landsby, der ligger 15 minutters gåtur fra hvor Michael og Jean bor. Selvom vi have besluttede os for at være turister gjorde vi selvfølgelig brug af vores lokale fordele og fik fri entré :D 

Vores movienight, blev til en Xbox night :D 

 
Ania og jeg i den gamle landsby 




Svømmetur til Tinaroo <3

Nytår! 

Vores oprindelige plan for Nytårs aften var, at Ania og Steffi, to udvekslingsstudenter, ville komme her op og vi ville holde nytår sammen, hvor efter vi ville tage til en stor fest sammen med resten af vores skole. Der skete så det, at vores værtsfamilie ikke længere ville lade os gå til festen, i det, det var den eneste fest, så den ville blive kæmpe. Vi kunne selvfølgelig have valgt bare at blive hjemme og fejre det os 4, men det er ikke lige det, man har allermest lyst til at lave på nytårs aften når man er 16-18 år gamle. Heldigvis var vi jo 4 og 4 betyder 4 gange så mange kontakter. Ania blev inviteret til en private nytårs fest i Mission Beach, som vi besluttede os at tage til. Vi tog bussen der ned d. 31. December om morgenen, hvor efter Anias værtsfamilie hentede os og vi spiste aftensmad med dem. Det skal lige siges at en bustur til Mission Beach er 5 timers buskørsel, men det er den bedste beslutning vi længe har taget. Vi havde en helt fantastisk nytårsaften. Pigen, der holdte festen boede i et kæmpe stort hus helt ned til stranden og med pool, så kl. 00.00 lå vi alle sammen i poolen med et glas champagne og så ud over havet. Det er ulovligt at have fyrværkeri i Australien, men de stører byer har et fyrværkerishow, som man kan komme og se. Nytårs aften uden fyrværkeri er ikke rigtigt nytårs aften, hvis du spørger mig. Heldigvis for os ligger der en privat ø ud fra Mission Beach, hvor de altid har fyrværkeri nytårs aften, så vi kunne gøre glæde af deres fyrværkeri kl. 00.00. Efter midnat gik vi ned på stranden og sagde godt nytår til de forskellige backpackere, der sad i små grupper rundt om deres bål langs stranden. 




Ingen nytår uden Beerpong :D 




HAPPY NEW YEAR!

2015

Vi tilbragte de første dage i det nye år sammen med Ania, Steffi og Anias værtsfamilie. Ania tog os på "sightseeing" i Tully, som er byen hvor hun går i skole. Der ud over tog Anias værtsfamilie os op til Murray Falls, hvor vi brugte vandfaldet som en naturlig ruchebane. Vi holdte film aften med popcorn og svømmede i deres pool det meste af dagen. Den ene nat ville vi ned at bade, da det regnede og det er sjovt at plaske rundt i poolen i regnvejr. Jeg ved ikke om i har set min Facebook status, men: 

"You know you are in Australia when... you walk down stairs at 1.00 am the 1 of January to go for a swim in the pool and almost stamp on a extraneous snake creeping across the floor on your way there because you were too lazy to turn on the lights. Happy New Year! We did got the snake out and went for a swim in the rain."

Nu har jeg haft min første oplevelse med en uventet slange, det behøves ikke at ske igen... Haha 

Jeg kunne ikke have ønsket mig en bedre start på 2015 

Murry Falls med Anias værtsfamilie 

Naturlig ruchebane <3

Sjov i poolen :d 



Movienight :D

Efter som vi alle er udvekslingsstudenter, havde vi alle sammen en report, der skulle afleveres og ingen af os havde startet :D 

Jeg håber i alle sammen kom godt ind i år 2015! 





lørdag den 3. januar 2015

Sommerferie i bjergene...

Så er det prøvet...

Siden vi er kommet hjem fra Darwin, er der ikke sket det helt store. De fleste af vores venner er enten rejst væk henover ferien eller arbejder. Og generelt sker der ikke rigtig noget her oppe i ferien. Jeg tror aldrig, jeg har læst så mange blade og bøger. Hundene er også ved at komme tilbage i god form eftersom Ana og jeg går lange ture med dem i bjergene næsten hver dag. Nu har jeg oplevet en "normal" og utrolig afslappende ferie i bjergene, men lad mig sige det sådan her; jeg er glæder mig til at komme lidt væk her fra igen. Herberton, som er byen, hvor vi bor, er meget isoleret fra alt andet og i og med, at vi ikke har en bil eller kørerkort, skal vi hele tiden have nogle til at komme og hente os eller kører os, hver gang vi skal noget. 

"Jeg savner min cykle!"

Jeg kan næsten ikke vente til, jeg flytter til Atherton, som er den største by i området. Jeg håber lidt på, at jeg kan låne en cykel, så jeg kan cykle rundt. Jeg havde aldrig nogensinde troet, at jeg ville savne at cykle, men efter at have boet her over sommerferien, er det virkelig gået op for mig hvor meget mere frihed man har, når man har muligheden for at tage sin cykel og dermed transportere sig selv rundt. Michael og Jean er rigtig søde til at kører os, men jeg har det dårligt med at spørger dem hele tiden, da der som minimum er 1 times kørsel for dem hver gang. 

  Når der ikke er så mange muligheder at vælge i mellem, lærer man at sætte pris på det, der er. Jeg ærgre mig lidt over, at jeg ikke begyndt at tælle antallet af vandhuller vi har svømmet i henover ferien fra starten af, men jeg tror, at jeg efterhånden har badet i 20 forskellige vandhuler og de fleste af dem mere end en gang. Jean elsker at svømme, så hun tager os ofte med hen til hendes yndlings vandfald.


Malanda Theater

Udover at svømme i vandhuller, har vi også været i biografen at se "The Hunger Games". Det eneste sted man kan se film her oppe er i Malanda, som er byen vi boede i tidligere, den gang vi boede ved Sally. Malanda Theather er et gamle teater og en af de ældste bygninger i området. I dag er teateret blevet lavet om til en biograf, hvis man ellers kan kalde det det. Alle medbringer sin egen hovedpude og så sidder man i en form for havestole. Hver film bliver spillet 2-3 gange og de bliver ikke spillet før en måneds tid efter, der har været præmiere på dem. Til gengæld er det forholdsvis billigt, man sidder godt i stolene og man kan købe en rigtig cola og ikke de sædvanlige pulver colaer, der normalt er i biograferne. 

Her er et billede af vores dejlige biograf, beklager billedkvaliteten


Anderledes Sommer

Normalt ville jeg forbinde sommerferie med fester, men der har ikke rigtig været nogle fester her oppe over sommeren, til gengæld har der været en masse små sleepovers, hvor vi har medbragt vores swags og sovet under åbenhimmel. 



Mango farm 

I fredags kørte vi med Michael ned for at hente Alex på en Mango farm, hvor alex arbejder for tiden. Alex's chef, var som så mange andre australiere utrolig sød og imødekommende. Vi fik en rundvisning på hele farmen og et bagagerum stoppet med mangoer. Jeg havde aldrig prøvet at spise mango før, jeg kom her ned. Nu spiser jeg næsten mango til hvert måltid og jeg er efterhånden blevet ret god til at skære dem.


Mission Beach! 

Som sagt er det at komme lidt væk her oppe fra lige så fantastisk som en kæmpe is med guf og flødebolle. Så da Jean besluttede, at vi skulle til Mission Beach for en enkelt overnatning, fandt Ana og jeg hurtigt en måde, hvor på vi kunne blive der noget længere. 



Lørdag morgen kørte Alex, Jean, Ana og jeg til Mission Beach for at besøge John. På vejen der ned holdte vi ind ved en af vandhullerne, hvor vi spiste morgenmad sammen med Sally, vores tidligere værtsmor, og hendes datter Beth, der normalt bor i Canberra i det sydlige Australien, men er hjemme over julen. Vi havde en rigtig hyggelig morgen og det var rigtig dejligt at se Sally igen. 


Eftermiddagen tilbragte vi i pool på et af hotellerne i Mission Beach og om aftenen var vi på den lokale Thai Restaurant, som efterhånden er ved at blive til en tradition. 





Da Alex og Jean kørte hjem søndag, blev Ana og Jean ved John og brugte det meste af dagen på stranden. Om aftenen kørte John os hjem til Ania, der bor lidt uden for Mission Beach. Ania er en Rotary udvekslingsstudent fra Schweiz. Det er altid en fornøjelse af være sammen med andre udvekslingsstudent og især Ania.  Ania og jeg er utrolig ens på mange punkter, så jeg elsker at bruge tid med hende :D 


Næste morgen stod vi tidligt op, lånte hendes værtsfamilies cykler og cyklede til stranden ca. 8 km fra hvor hun bor. På vejen der ned holdt vi ind ved gårdbutikken for at købe bananer, og supermarkedet for at købe nogle snaks til frokost. Vi havde en rigtig hyggelig dag med solbadning og en vandretur langs stranden. 

Klar til cykletur (y)

Mission Beach, Qld



Om tirsdagen, dagen før juleaften, kom John at hentede os og vi kørte med ham tilbage til Herberton for at holde jul. 

Glædelig jul! 

P.s. Dette opslag skulle have været slået op d. 23. December