Chillagoe!

Sidste weekend tog Elspeth (min Værtsmor) Athertons 3 udvekslingsstudenter med på tur, denne gang gik turen til Chillagoe, der er en lille by 3 timers kørsel vest for Atherton. Vi ankom til byen lørdag morgen ved 9-tiden, hvilket var lidt af en oplevelse i sig selv. Temperaturen var steget en del siden vi havde forladt Atherton og der var en svag vind, der gjorde det udholdeligt at være udenfor bilens aircondition. Der var ikke en levende sjæl ud over 2 små kænguruer, der kom hoppende over stien, da vi vandrede op til byens højeste punkt for at nyde udsigten.

Efter vores vandretur gik vi på jagt efter et sted at få morgen kaffe, det var lidt af en opgave, når man befinder sig i midten af ingenting, men i et baglokale i en butik, der ikke lignede en butik udefra, serverede de kaffe. Jeg følte mig lidt som om, jeg var med en film, om det var "Palle alene i verden" eller "Crocodile Dundee" er jeg stadig ikke helt sikker på. 

Efter vores morgenkaffe tog vi hen til informationscenteret for at købe billetter til en tur ned i Chillagoes grotter. Manden der ekspederede os tog sig god tid og nød selskabet, jeg tror det endte med at tage os 1 time at købe 3 studie billetter (20 kr. /billet) for en rundtur i grotterne. Men, vi fik os en god snak med den ensomme ekspedient. 

Grotterne var helt utrolig flotte og det var hele køreturen værd! Vi var de eneste 3 på dagens tur og vi blev vist rundt af en sand aboriginal guide. Udover de flotte sten skulpturerer var drypstenshulerne også hjemsted for en masse edderkopper, flagermus og slanger. Jeg er efterhånden ved at vende mig til at stort set hver andet dyr du støder på kan at slå dig ihjel. Heldigvis er det de færreste af dem, der hovedhoved ville overveje tanken. Tanken om at være fanget i en drypstenshule med kæmpe edderkopper, var dog ikke den mest behagelige. 

Drypstenshulen 

Jeg, Ana fra Brasilien og Fabian fra Østrig

Fabian og jeg tog udfordringen op ad den lodrette klippe 

Ana, jeg og Fabian ved The Balancing Rock i udkangen af Chillagoe 

Drypstenshulerne set udefra 

Vores Guide, der åbner port nr. 1

God dag slanger og edderkopper! 

Fabian og Ana 

The Balancing Rock

Besøg fra Danmark!

På vejen hjem fra vores weekendtur til Daintree og Port Douglas holdte vi ind ved Kuranda (En lille hippie by) for hente Nanna og Sidsel. Det var ret uvirkeligt for mig, at 2 piger jeg normalt ville se i Haderslev, pudslig skulle mødes med mig på den anden side af jordkloden. Men det var også rigtig dejligt at få besøg!

På turen hjem kørte vi ind forbi Mareeba Coffee Work for at smage Mareeba's populære kaffe og chokolade. 

Vi kørte også et smut forbi min skole :D 

Sightseeing around the Tablelands

Søndag eftermiddag tog vi på Sightseeing around the Tablelands, hvilket var rigtig hyggeligt! Graeme legende vores chaufør og kørte os rundt. Vi startede eftermiddagen af med at tage ud at besøge Michael og Jean, min første værtsfamilie, i Herberton. Jeg havde ikke besøgt dem, siden jeg flyttede der fra, så det var rigtig dejligt at komme tilbage. Jeg viste dem en af min løberuter i bjergene sammen med mine trofaste løbe buddies, Elbee og Bella. Efter en vandretur i den gamle mine, kørte vi ud til The Creater, hvilket er toppen af en gammel vulkan og midt i regnskoven. Efter at have kastet et par sten ned i kæmpe hullet, tog vi os et afkølende brusebad i vandfaldene.

Vandretur med Elbee og Bella! 

Nanna og jeg på toppen (Y) 

Nanna og Sidsel

Ja, jeg bor på landet :D 

Svømmetur i Lake Eacham

Vi er de 3 prikker i midten af billedet

Fra regnskoven gik turen videre til The Cutain Fig Tree, hvilket er to kæmpe store fig trees, der er smeltet sammen til et. Derfra tog vi videre til Lake Eacham, hvilket er de lokales yndlings svømmehul, lige medudtagelse af detaljen om den forsvundne mand, der efter en kajaktur på søen forsvandt i slutningen af november sidste år og stadig ikke er blevet fundet. Jeg ventede med at fortælle Nanna og Sidsel historien til vi var i vandet og et godt stykke væk fra kanten.

Under vores sightseeing tur nød vi Elspeths som altid velpakkede picnickurv. Vores sidste stop var Platypus park, hvor vi kiggede efter næbdyr, men kun så skildpadder. Jeg tror desværre, at jeg bragte ulykke, eftersom jeg havde set et dagen i forvejen og næbdyr ikke er noget, man ser hverdag. På hjemturen kørte vi forbi min skole og byens hovedgade.

Vi tilbragte aftenen med et spil UNO og lækker aftensmad, hvilket Nanna og Sidsel begge satte stor pris på, eftersom de havde levet som backpackere i 4 uger.

Tilbage til skolen   

Næste morgen sagde jeg farvel til Nanna og Sidsel, da jeg kørte med Graeme i skole og Elspeth kørte med pigerne tilbage til Cairns.

Det var helt ubeskriveligt dejligt at få talt lidt dansk igen og bare det at snakke med nogle der hjemme fra. Men på samme tid fik det mig også til at glæde mig en lille smule til at komme hjem igen. Ude godt, men hjemme bedst! Selvom jeg har en hel list af ting, jeg gerne vil nå, inden jeg er klar til at tage rejsen tilbage til Danmark igen.

Daintree og Port Douglas!

Siden jeg var i Kuranda med Zoé, har jeg været på 2 weekendture med min værts mor. Den først gik nord på og den anden gik mod vest. Jeg har helt sikkert half to rigtig oplevelsesrige weekender, jeg ikke vil glemme.  

Fredag d. 27. Februar 

"Det er fredag eftermiddag og dagens gøremål er overstået. Jeg har været ude at løbe min daglige morgentur op til bjergtoppen bag huset, gjort rent på mit værelse og været i skole. Kl. 3.00 kom Elspeth, min værtsmor og hentede Ana og jeg i Graemes firhjulstrækker. Ladet var pakket med rent vand, tasker og en stor eskie (køletaske) med masser af mad. På forsædet stod tre Cappuccinoer i en takeaway bakke med 3 cannolis i midten fra en af Elspeth’s yndlings cafeer. Til jer, der lige som mig, ikke skulle vide hvad en Cannoli er, er det en italiensk specialitet med vaniljecreme i midten. Jeg tror ikke, at min weekenden kunne have startet på en bedre måde.

Vores kaffe og cannolis 

Jeg hoppede ind på forsædet, hvorefter vi satte kursen mod nord og begyndte vores 4 timers lange kørertur til Daintree Rainforrest, der er weekendens første stop og stedet, hvor vi skal overnatte i nat.

Godt vejr og solskin! 

Så snart vi kom ud af byen, hvilket ikke tog mere end 2 minutter, rullede vi bilens 4 vinduerne ned,  sparkede skoene af, skiftede fra vores varme skoleuniform til en sommertop og fandt vores solbriller frem. Det er 28 grader og jeg tror min venstre skulder bliver solbrændt inden vi når til Daintree. En ting jeg virkelig holder af, er kørerturer i Australien og med nedrullet vinduer gør det kun bedre! Du kan hører alle naturens lyde, mærke den varme vind i ansigtet og bedst af alt, lugte hver gang du kører forbi en død kænguru.

Vind i håret :D 

Turen til Daintree fra Atherton går gennem bjerglandskabet og forbi de mange forskellige farme efterhånden som naturen og jorden ændre sig nu tættere på vandet og længere nord på du kommer. Indtil videre er vi kørt forbi sukkerrørs-, mango-, fiske plantage, avokado-, salat-farm og så holdte vi ind ved en bananfarm for at købe nogle bananer til køreturen. Det sidste stykke ned fra bjergene gik gennem regnskoven. På hele turen har vi kørt igennem 2 byer, der begge bestod af en pub, en tankstation og et par enkelte huse."

Fredag dag aften spise Elspeth og jeg aftensmad på pubben. Ana var desværre blevet syg, så hun blev inde på værelset. Jeg følte lidt at jeg var med i en film, da vi sad det, fredag aften og snakkede med de forskellige venlige hoveder, der kom ind for at betale deres regning inden de hoppede bag på deres firhjulstrækkere og kørte hjem ad. Jeg tror det er meget godt at politiet ikke valgte at besøge pubben med deres alkometer den dag.

Pubben, vi spiste på... 

En tropical frugt en af bartænderne 

syntes jeg skulle smage :D

Næsten morgen stod jeg tidligt op og tog mig en løbetur i regnskoven. Jeg var afsted i ca. 20 minutter, men 20 minutter var lang tid nok til at se en kasuar, en slange og et næbdyr. Jeg tror aldrig, jeg har følt mig så heldig. Da jeg kom tilbage, havde de besluttet sig for at vi ville sætte kursen syd på, og Graeme (min værtsfar) kørte os i møde så Ana kunne komme hjem, eftersom hun stadig havde det rigtig dårligt. Elspeth og jeg fortsatte vores weekendtur. Til frokost holdte vi ind på en strand, hvor vi holdte picnic under palmerne og jeg lærte at åbne en kokosnød med en Machette, det tog mig næsten en time og gav ømme arme, men jeg var ret stolt, da jeg langt om længe kunne se abe hovedet og drak mælken med et sugerør. 

Det eneste billede jeg har af en Kasuar :D 

Mig, på stranden, hvor vi spiste frokost

Elspeth's græshopper :D 

Beklager modlyset, det er det bedste billede jeg har af mig, 

med min kokosnød og machette

Abehoved på kokosnødden :D  

Om eftermiddagen kørte vi ned til Port Douglas, hvor vi skulle overnatte. Port Douglas er en sand ferieby med strand restauranter, markedsplads og en fantastisk flot natur.

Elspeth og jeg i Port Douglas

Lidt doven har man vel lov til at være

Det er ikke det bedste billede, men det ligger en krokodille og soler sig på den anden side af floden :D 

Weekend nr. 2 kommer på mit næste opslag :D 

Kuranda!

De seneste to uger er mest gået med skole, sport og hvad, der nu ellers hører til i en normal hverdag i Atherton. Jeg nyder stadig at være her nede, tiden går stærkt og vi er allerede halvvejs igennem første term. Om en måned begynder vores 3 ugers Rotary Safari rundt i Australien og inden da, skal jeg på ferie til Gold Coast med Annie, Elspeth og Graeme.

Alene hjemme

Da jeg skrev mit sidste opslag var Elspeth og Annie lige kørt til Brisbane, hvor Annie skulle starte på universitetet igen. Elspeth var af sted i 5 dage, hvor Graeme og jeg skiftes til at lave aftensmad her hjemme, hvis man ellers kan kalde det det. Elspeth havde lavet alle retterne og puttet dem i fryseren så de bare skulle varmes i mikroovnen. Hun havde også lavet en kæmpe skål salat, så jeg let kunne tage en portion og putte det over i en plastik container som madpakke. Jeg brugte weekenden sammen med nogle venner, der nu alle sammen har fået kørerkort. De fleste får deres kørerkort når de fylder 17 år, og en bil har været den mest komne fødselsdagsgave på min årgang. Jeg kan næsten ikke vente til jeg får mit kørerkort, selvom jeg ved at det vil tage sin tid, så i mellem tiden gør jeg brug af alle mine venners. Det er utrolig let at få et lift, eftersom de fleste har en bil. Faktisk er det næsten svært at få muligheden for at gå nogle steder. For hver gang jeg har besluttet mig for at tage turen op ad bakken og gå hjem, møder jeg nogle jeg kender, der holder ind og spørger, om jeg ikke vil have et lift hjem - det er en af fordelene ved at bo i en lille by, alle kender alle.

Om fredagen holdte vi Valentines dag i skolen. I løbet af hele ugen kunne man købe blomster, chokolade og serenader og om fredagen blev de alle sammen delt ud. Fredag aften tog jeg med nogle af drengene hen for at se en fodbold kamp, og da kampen var slut tog vi hjem til nogle andre venner og endte med alle sammen at overnatte der. Næste morgen stod jeg tideligt op da jeg sammen med Ana skulle til Cairns. Vi tog bussen der ned, hvor vi mødtes med Zoé, en udvekslingsstudent fra Frankrig. Jeg tror aldrig, jeg har siddet 2 timer i bus for at se en film i biografen, men af en eller anden grund virker det ikke som noget særligt længere. Efter en tur i biografen og lidt shopping, mødtes vi med Ana’s værtsforældre, der også havde været i Cairns og kunne give os et lift hjem. Lørdag aften var vi til en 17 års fødselsdag ved en fra skolen og søndag stod den på lektier og afslapning. Regnsæsonen er startet og det kunne man tydeligt mærke den søndag. Det regnede hele dagen fra morgen til aften. Jeg skulle rigtig have været på tur til Mossman med min Rotary Klub, men turen blev aflyst pga. oversvømmelser.

Køen for at komme ind i biografen, det skal lige nævnes at der normalt 

aldrig er kø nogle som helst steder her oppe.  

Byron Falls, som vi kørte forbi med Ana's værtsforældre på turen hjem fra Cairns

Bryces 17 års fødselsdag :D

Selvom turen til Mossman var blevet aflyst pga. regnen, havde jeg ikke tænkt mig at sætte indenfor hele dagen. Så da Graeme tog ned på kontoret om eftermiddagen, satte han mig af ved Mt. Baldy og jeg tog mig en vandretur til bjergtoppen. Billedet her er grunden til, at alle kører firhjulstrækker.  

Selfi på toppen :D 

Vandski! 

Den følgende uge gik som en hver anden uge, lige med undtagelse af en torsdag eftermiddag på vandski. Sami, Jackies datter, kom og hentede mig efter skole, hvorefter vi tog ud til Tinaroo for at stå på vandski. Jeg er stadig øm i mine arme, men vandski er helt sikkert blevet til en af mine yndlingsaktiviteter ved siden af dykning og normal ski-sport.

Mig på vandski (Y)

Sami fik lov til at styrer i mens hendes far tog en tur på skiene. 

Sami og jeg :D 

Kneeborading!

Næbdyr! 

Fredag eftermiddag tog Elspeth, Ana og jeg ud til en af vandløbene, hvor der lever næbdyr. Vi gik langs vandløbet sammen med en masse turister i lidt over en time, men uden held. Og efter en times tid besluttede vi os for at tage hen til fuglereservatet for at se på fugle, nu hvor vi ikke havde noget held med næbdyrene. Der var ingen fugle i fuglereservatet, men i stedet fandt vi det næbdyr, vi ikke havde kunne finde, der hvor de ellers normalt altid er. Det var første gang jeg så et næbdyr, lige med udtagelse af Perry fra Disneys Phinies og Pherb.

Om aften var jeg blevet inviteret til brasiliansk BBQ sammen med en anden udvekslingsstudent, Fabian, fra Østrig, ved skoleinspektøren (Ana’s værtsfar). Fabian begyndte hans udvekslings i januar på den samme skole som Ana og jeg. Mr. Whybird er utrolig god til at lave mad og jeg elsker at blive inviteret til aftensmad ved dem. 

Lørdag morgen kørte jeg med Elspeth til Cairns sammen med 2 af hendes veninder. Vi skulle ned og købe forskellige ting, som de ville give til kræftafdelingen i Cairns. Efter morgenkaffe og shopping med Elspeth, mødtes jeg med Frances til frokost, som gav mig alle hendes gamle magasiner, eftersom en af mine yndlings aktiviteter hjemme ved dem, var at læse i hendes magasiner. Om eftermiddagen mødtes jeg med Steffi, en udvekslingsstudent fra Tyskland. Vi tilbragte hele eftermiddagen ved vandkanten i lagoonen på Esplanaden. Om aftenen så jeg begyndelsen af showet for kinesisk nytår, hvorefter jeg tog bussen hjem til Zoé, der også bor i Cairns. Zoé’s værtsfamilie bor i et kæmpe hus lidt uden for byen, men midt inde i regnskoven. Zoé var også med, da vi var ude at dykke og vi besluttede os for at bruge aftenen på at se Find Nemo. Jeg tror, vi snakkede mere end vi så film, men vi havde en rigtig hyggelig aften.

Steffi og jeg ved Lagoonen 

Zoé klar til Find Nemo! 

Søndag morgen stod vi igen tidligt op for at have en ”turist dag” og opleve mere af det område vi nu har boet i, i over et halvt år. Vi tog den gamle jernbane op i bjergene til en lille landsby, Kuranda. Under vejen til Kuranda stoppede toget ved de forskellige vandfald, der alle var utrolig flotte efter regnsæsonens mange storme. Da vi ankom til Kuranda gik vi en tur gennem byen. Kuranda er en lille ”hippi”, med masser af specialbutikker og mindende mig lidt om Christiania i et bedre klima.

Det eneste billede, der blev taget af os på mit kamera...

Et af de vandfald vi stoppede ved på turen op. 

Vi startede dagen af med en tropical-smoothie, hvorefter vi tog på opdagelse i Australiens største sommerfuglepark. Der var sommerfugle overalt og de var ikke bange for at komme tæt på.

Efter sommerfugleparken tog vi på markedet og derefter på en vandretur gennem regnskoven rundt om byen.  

(Billeder kommer senere, når jeg har fået dem fra Zoé)

Weekenden gik som alt andet, alt for hurtigt, så jeg ser allerede frem til fredag, hvor Ana og jeg skal på weekendtur med Elspeth.