One year as Australian : januar 2015

Melbourne - here we go!

Næste morgen stod vi op kl. 5.00, hvor Jean kørte os hen til vores Rotary counslor Cathy. Cathy havde inviteret os med på tøsetur til Melbourne sammen med hendes 2 døtre, Lily og Isley. Jeg er efterhånden ved at blive ret god til at kører op og ned fra bjergene mellem Atherton og Cairns.

På flyet til Melbourne sad Isley, Ana og jeg sammen. Det var første gang jeg mødte Isley, da hun normalt går på universitetet i Brisbane og kun har været hjemme over julen på sommerferie. Både Isley og Lily er utrolig søde piger og jeg er rigtig glad for at skulle på ferie med dem! Vi udnyttede de 4 timer i flysæderne til at lave en liste over de ting, vi gerne ville opleve i Melbourne.

Ana og Isley i flyet :D

Da flyet landede i Melbourne og vi gik ned af trappen, havde jeg det helt som om, at jeg var hjemme i Danmark igen. Det var en virkelig underlig fornemmelse at få den køligere vind i ansigtet. Det er virkeligt underligt at tænkt på, at jeg ikke har opholdt mig i under 20 graders varme, de seneste 6 måneder. Og at de 20 graders varme kun finder sted indenfor når du skruer ned på temperaturen på aircondition. Det gik rigtigt op for mig, næste morgen på min løbetur i 10 graders kulde, hvor meget jeg egentligt har savnet, at det er lidt køligere, bare en gang i mellem.

Bagsædet i bilen på vej til Andrews hus

Vi lejede en bil og kørte vi hjem til Cathy’s bror og pigernes onkel, hvor vi skulle bo. Jeg har efterhånden boet i rigtig mange forskellige huse og ved rigtig mange forskellige familier, der hver gang er forskellige fra de forrige. Onkel Andrew, var en rigtig onkel med stort O. Han var en helt vildt sjov og gæstfri mand, der boede alene i et stort hus med masser af værelser. Ana og jeg fik vores eget værelse ved siden af Lily og Isley’s værelse. Huset lå lige overfor togstationen, så når vi kunne hører toget komme, ville vi alle sammen gribe fat i vores tasker og smutter over på den anden side af vejen.

Ana og jeg´s værelse

Tøsetur = shopping!

Torsdag eftermiddag tog vi toget hen til det nærmeste shoppingscenter sammen med Andrews datter. I har ingen ide om, hvor dejligt det føles at være i stand til bare at hoppe på toget og tage der hen, hvor vi nu gerne ville hen, og uden at skulle vente på, at nogle havde tid til at køre dig. Toget gik hver femtende minut, hvilket er noget af en forskel fra de 2 daglige busser, der kommer til Herberton.

Da vi kom tilbage fra vores shopping hilste vi på resten af familien, som vi også spiste aftensmad sammen med. Det var helt vildt dejligt at få muligheden for at lærer Cathy bedre at kende og opleve hende, når hun ikke er skolelærer. Jeg er rigtig glad for at have fået en counslor som hende. Og det siger jeg ikke kun fordi hun inviterede os med til Melbourne.

Fredag og sightseeing

Vores liste fra torsdagens flyvetur endte med at blive lang. Så fredag stod vi alle tideligt op for at opleve så meget så muligt. Både Lily og Isley har været i Melbourne mange gange før, men de har altid været der for at besøge familie medlemmer, og har derfor aldrig rigtig oplevet alt, hvad Melbourne har at byde på fra en turists synsvinkel.

Vi gjorde godt brug af min lonely planet bog (y)

Vi startede dagen ud med alle 5 at tage til Victoria marked, hvilket var enormt stort. Selvom vi tilbragte flere timer derude, tror jeg ikke, vi så det hele. Efter at have spist frokost tog vi sporvognen ind til byen. Og ja, du læste rigtigt, sporvognen. Da Melbourne i sin tid blev bygget, var mission med byen at gøre byen til en hyggelig by, hvor man kunne tilbringe tid med dem, man holder af. Derfor er byen også kendt for at være proppet med utallige små hyggelige caféer med hver sin personlige charme. Ligesom, der er blomsterhandlere og kaffesælgere på hvert gadehjørne.

Victoria Market

Isley, Lily og Ana på Victoria marked

Velkommen til storbyen! :D

En af Melbournes mange sporvogne

Om eftermiddagen tog Cathy hjem for at mødes med hendes søster og vi tog på sightseeing. Jeg er virkelig imponeret over, hvor meget vi nåede den dag. Heldigvis for os lå det alt sammen virkelig centralt og det var let at gå rundt til det hele. Vi startede ud med Hosier Lane, der er en gade fyldt med graffiti, hvor efter vi gik igennem Federation Square, besøgte the ”Academic Centre for Moving Images” , St Paul’s Cathedral og Young and Jackson’s. Efter alt vores sightseeing, gik vi en tur langs floden, hvor vi under vores jagt på at finde en lille hyggelig cafe, stødte på ”Melbourne Ice Bar”. Vi kunne ikke modstå fristelsen og skulle selvfølgelig prøve at komme på isbar. Jeg tror at efter det gik op for mig hvor meget jeg har savnet kulden, ville jeg gøre alt for at få mere af den. Det er i hvert fald min undskyldning ;) Vi fik den mindste, dyreste og lækreste juice, jeg nogle sinde har fået, men det var det hele hver.

Mig, på Melbournes grafitti street

Mere grafitti...

Ana og jeg på Federation Square

Ana, Lily og jeg på storskærmen på Federation Square

ACMI - Acadami Center for Moving Images

Mig, i børne hjørnet

St Paul’s Cathedral

Young and Jackson, Melbourne´s populære pup

Ana og jeg I Melbourne!!!!!

Melbourne Is Bar

Pakistan vs. Jordan

Udover blomster og kaffe, er Melbourne kendt for dens livlige sportsliv, hvilket selvfølgelig også skulle opleves. Fredag aften tog vi til en fodbold camp på en af byen mange stadiums. Og igen, var det den første fodbold kamp jeg har set de seneste 6 måneder.

Klar til fodbold med Cathy og Babara

Isley, Ana, Lily og jeg til fodboldkamp

Sollys

Da kampen sluttede kl. 20.00 var det stadig lyst, hvilket er udsædvandeligt, når man bor i det nordlige Queensland, hvor det bliver mørkt før kl. 19.00 og endnu tidligere i vintermånederne. Vi udnyttede sollyset og gik alle sammen ind til byen. De voksne tog på bar og vi tog på cafe og havde en rigtig hyggelig aften, hvor vi nød storbyslivet. Jeg tror ikke det blev mørkt før kl. 21.00. Når vi er der hjemme går vi næsten altid i seng stort set lige efter aftensmad, for på det tidspunkt har det været mørkt i et par timer og der er ingen gadelygter. Vi sad på caféen og så solnedgangen bag skyskraberne og ikke mindst hvordan byen forvandlede sig efter solen gik ned og lyset blev tændt.

Varra floden, der går igennem Melbourne

Turen gennem parken fra Stadion til midtbyen

I Australien har Mcdonald kælenavnet Macca´s, hvilket de I Melbourne
ret faktisk havde skrevet på skiltet :D

Solnedgangen fra vores café

Fitzroy med Julie til ”Brekkie”

Lørdag mødtes vi med Julie. Julie er en Rotary udvekslingsstudent fra Danmark, som jeg boede på værelse med da vi var til Pre-briefing. Det var helt vildt dejligt at se hende igen og det var virkelig dejligt at komme til Melbourne og så kende nogle, der boede der. Julie tog os først til en suburb, Fitzroy, hvor vi spiste morgenmad på en af hendes yndlings cafeer og gik en tur i området. Fitzroy er en utrolig hyggelig suburb, med en masse små caféer og specielle butikker. Jeg ved ikke, om det er en australsk ting, eller om det bare generelt er sådan verden er ved at udvikle sig. Men det er utrolig populært at gå ud at spise morgenmad. Faktisk er det mere normalt at mødes med en veninde til brekkie, end det er at mødes til frokost eller aftensmad og der er utrolig mange morgenmadscaféer overalt.

Min morgenmad

En af Melbourne´s Caféer

Docklands

Nogle hyggelige timer i Fitzroy tog vi sporvognen gennem byen og ud til en anden suburb, Docklands. Vi kunne sagtens have taget metroen, hvilket ville have været noget hurtigere, men det var meget mere hyggeligt at sidde i de gamle sporvogne og se ud af vinduet. Vi havde ingenting planlagt, det var helt tilfældigt, at den første sporvogn, der kom tog til Docklands, men det var virkelig fedt at være i stand til at gøre, hvad vi end følte for uden, at have en fast plan at skulle følge. Docklands er en nyere og dyrere del af byen, tæt ved havnen og med masser af business bygninger og dyre biler. Da vi stod af i Docklands, stødte vi på Melbourne Star, der er den Australske version af London Eye. Fra toppen af Melbourne Star, fik vi øje på en kæmpe stor bygning, Melbourne Ice House, og eftersom vi var på isbar dagen i forvejen, måtte det vel være is hus tid i dag.

Julie og Ana i Harbour town

Melbourne Star

Udvekslingsstudenterne fik en hel kabine for sig selv

Julie og jeg på vej op i Melbourne Star

Frokost i Dockland

Skøjtning og hockey!

Efter en dejlig frokost tæt ved havnen, tog vi til Melbourne Ice House, hvor vi stod på skøjter i flere timer. Det var virkelig skønt og vi havde det så sjovt. Tak til alle jer, der har lært mig at stå på skøjter! Ana havde kun prøvet det to gange før, men Julie var ligesom mig, så vi hjalp Ana og sidst på dagen var hun helt okay. Jeg er ikke sikker på, om det bare var vores heldige dag eller hvad, men da vi besluttede os for at holde en pause fra skøjteriet og hvile benene, startede en ishockey kamp på arenaen ved siden af skøjtehallen. Jeg havde ingen ide om, at Australien havde ishockey hold, og slet ikke at jeg ville komme til at se en ishockey kamp imens det var 25 grader varmt udenfor, men jo, det skete. Australien har 12 professionelle ishockey hold, 2 i hver af de 6 stater, et kvindeligt og et mandeligt. Vi så Melbourne vs. Brisbane og jeg så min første kvindelige ishockey kamp.

Ana og Julie på skøjter

Kaffe og ishockey (y)

Om aftenen købte vi en kop kaffe at varme os på og gik en lang tur langs esplanaden imens vi drømte om alle de kæmpe luksus både ingen af os nogensinde ville være i stand til at købe, haha.

Melbourne Star med lys på

Haven

Søndag besøgte vi et galleri med moderne kunst sammen med Lily og Isley, hvorefter vi tog hen på en tagterrasse bar og sad på toppen af et højhus, spiste peanuts og drak te.

Victorias National Art Gallary

Prøvetur på guld karusellen

Tagteresse Cafe

Aussie BBQ

Om eftermiddagen havde vi en traditionel Aussie BBQ for at fejre Andrews fødselsdag. Og søndag aften tog vi i Moonlight Cinema! Det var noget af en opgave at finde varmt tøj til at opholde sig udenfor en hel aften, da vi alle sammen mest havde pakket sommertøj. Melbourne er byen med 4 årstider på en dag, så det kan let gå fra at være 35 grader og varm sommerdag til at være 18 grader og regnvejr. Jeg tror, det var 14 grader søndag aften, hvilket er rigtig koldt, når man har vænnet sig til den tropiske hede. Bort set fra det, var det en helt fantastisk oplevelse og det er helt sikkert ikke sidste gang jeg tager i Moonlight Cinema!

Selfi iklædt Onkel Andrews vintertøj

Nachos i stedet for popcorn (Y)

"Gone Girl"

1 dollar kakao til at varme os på i sporvognen...

Australian Open!

Mandag var turens hovedpunkt og dagen hvor Australian Open begyndte. Vi havde et Ground Pass, så vi kunne bevæge os rundt på hele pladsen og se når de forskellige skulle træne. Derudover havde vi også billetter til Margaret Court Arena, hvor vi bl.a. så Andy Murray. Ikke, at jeg vidste hvem han var, men det var virkelig en fed oplevelse, jeg aldrig vil glemme. Det er utrolig interessant at se, hvordan en tenniskamp forgår, hvordan 10.000 mennesker tier stille på en gang, hvordan bold-børnene ved præcis, hvad de skal gøre og hvornår og at opleve, hvordan der er blevet bygget en hel lille ”by” hvor altting drejer sig om tennis.

På vej til Australian Open!

Australian Open!!!!!

Andy Murry i Margaret Court Arena

Da mandag aften var vores sidste aften i storbyen, havde vi ikke rigtig lyst til bare at tage hjem. Så Ana og jeg gik ind til midtbyen og som Ana så sødt sagde; ”lod livet vise os vej”. Vi havde ikke rigtig noget bestemt vi gerne ville, så i begyndelsen gik vi bare lidt rundt. Vi endte oppe på Federation Square, hvor der var tennis på storskærm og 2 ledige sækkestole foran os. Ana snuppede sækkestolene og jeg gik hen og købte pizza og smoothies. Der lå vi i hver vores sækkestol og så tennis imens solen gik ned bag skyskraberne og sammen med jeg ved ikke, hvor mange andre mennesker. Jeg kunne helt sikkert ikke have ønsket at slutte ferien af på en bedre måde.