Mit første skibsrav!

Endnu en helt fantastisk og oplevelsesrig weekend er slut og nu går turen hjem til Atherton. Denne weekend besøgte jeg sammen med min værtssøster Bethany og Grandma, Grandma’s søster Diana og mand, Brian, i Townsville.

Fredag formiddag hoppede vi alle tre ind i Grandmas lille blå bil, satte musik på og kørte ”sydpå”.  Grandma er Kelly, min værtsmors mor og bor på en gård to huse fra, hvor vi bor. Hun er en sand bedstemor og behandler mig, ligesom hvis jeg var hendes eget barnebarn. Da hun kom og hentede os gav hun Bethany og jeg hver 20 dollar i lommepenge, præcis som min egen mormor ville have gjort.

Efter 2.5 times kørsel holdt vi ind ved byen Cardwell, der er en lille by syd for Mission Beach, som de fleste stopper ved under kørerturen til Townsville. Byen ligger helt ned til vandet og er et rigtig dejligt sted at få frokost, hvilket vi gjorde. Grandma’s onkel Bill camperer på byens campingplads, så han kom op og fik frokost med os. Jeg havde mødt onkel Bill en gang tidligere, sidst han var oppe på besøg.

Mig, onkel Bill, Grandma og Bethany

Da vi ankom til Townsville gik Bethany og jeg en lang tur langs byens flod. Det var en helt vildt hyggelig gåtur og jeg er rigtig glad for at have en værtssøster som hende. Vi så pelikaner, skildpadder og en masse store edderkopper, hvilket virkelig fik mig til at tænke på, hvor meget jeg kommer til at savne Queensland. Gå turer i Danmark er så vidt jeg husker på ingen måder lige så interessante.

En af pelikanerne på floden

Beth i legeland :) 

Om aftenen tog vi alle sammen ud at spise og efter middagen kørte vi de voksne hjem, snuppede bilen og tog i biografen. Jeg havde givet hende en biografbillet til en valgfri film i fødselsdagsgave.

Jeg ville ønske, det var sådan på alle restauranter...

Forbereder mig til USA "Hog's Breath Cafe" 

Næste morgen udnyttede jeg, at jeg for en gang skyld var i storbyen og kunne gøre brug af Queenslands fantastiske parker. Jeg tog på en dejlig løbetur langs floden og rundt om sportsbanerne. Queensland har rigtig mange parker langs floder og havet til at dyrke motion i. De er alle fyldt med drikkevandstapper, gode stier og masser af mennesker, der dyrker motion i morgentimerne.

Den oprindelige plan var, at jeg lørdag skulle ud at dykke hele dagen, men pga. knap så godt vejr var dykkerturen aflyst, så jeg blev nødt til at vente til dagen efter. Det var lidt sørgeligt, men det betød også, at vi fik en ekstra dag i Townsville, hvilket var rigtig dejligt. Måske var det held i uheld, for jeg havde været syg hele ugen og var stadig ikke 100% på toppen lørdag. Jeg ved ikke om de ville have ladet mig dykke, hvis jeg stadig var forkølet.

I stedet tilbragte jeg formiddagen sammen med Grandma og Diana i Stockfield shopping center, i mens Bethany var ude at besøge hendes halvsøskende. Det var rigtig hyggeligt og jeg fik begyndt forberedelserne til min hjemrejse. Jeg fik afmeldt min telefon, købt nogle souvenirs og en lille fødselsdagsgave til mig selv. 

Om eftermiddagen mødtes jeg med Svetlana fra Belgien nede ved stranden, hvor vi satte os hen på to liggestole ved en isbar og nød udsigten over havet. Eftermiddagen fløj af sted. Jeg tror vi sad og snakkede ved stranden i et par timer, selvom de kun føltes som få minutter. Da solen begyndte at gå ned, gik vi en tur langs stranden og igennem botanisk have, forbi hendes skole og hjem til hende. Jeg havde et USB-stik med alle billederne fra vores safari som hun gerne ville have overført, så det var en god undskyldning for at se hinanden. Da Bethany var på vej tilbage kom hun forbi og hentede mig, hvorefter vi kørte hjem til Diana og Brian igen. Jeg havde det rigtig underligt med at sige farvel til Svetlana, jeg vidste, at det ikke var sidste gang jeg ville se hende, for hver gang vi har sagt at det var vores sidste gang sammen har vi fundet et nyt sted vi kan mødes. Jeg håber at det vil fortsætte sådan for resten af livet.


Svet og jeg på gåtur

Seafood BBQ

Om aftenen havde de købt ind til Seafood BBQ, med rejer og muslinger, det var virkelig en fornøjelse og jeg trængte helt sikkert til en løbetur nr. 2 efter den middag.


Diana, Grandma, Brian og Beth


Størrelsen på australske rejser 

Yongala Dive   

Næste morgen vågnede lang tid for min alarm overhoved havde tænkt på at ringe. Selvom jeg var kommet sent i seng, var jeg alt for spændt til at være i stand til at sove. Jeg stod op og fik morgenmad og kl. 5.30 kørte vi mod Ayr, hvorfra jeg skulle ud at dykke.

SS Yongala er et gammelt skibsrav, der sank under en cyklon for over 100 år siden. Skibet er bygget i samme stil som Titanic og skulle være usynkeligt. Skibet er mindre end Titanic og ligger på kun 30 meter dybde 30 minutters sejltur fra Alva Beach syd for Townsville.

Det var første gang jeg skulle prøve at dykke ved et skibsrav og første gang jeg havde 2 dyk på næsten 30 meters dybde lige efter hinanden. De havde aflyst turen de forrige 6 dage pga. vejret, så jeg var ret nervøs for om vi overhoved ville have muligheden for at komme der ud.

Heldigvis var vejret godt og kl. 8.00 var vi iført de tykkeste våddragter, jeg hidtil har brugt i Australien, og klar til at sejle ud til ravet. Vi var 9 dykkere og 2 instruktører på dagens dyk.  Mit første af dagens to dyk var med en instruktør, da jeg havde tilmeldt med Padi’s Wreck Adventuredive course, der inkluderede en eksamen og et praktisk dyk. Det var helt vildt underligt, men også utroligt at se et så stort skib ligge på bunden af havet. Det var ret let at finde rundt, da vi kunne bruge en ligne til at gå ned og derefter svømme langs skibet hen til enden og over skibet på tilbage vejen. Før i tiden kunne man svømme ind i de forskellige rum og bl.a. sidde på et af skibets toiletter. Dette er desværre ikke længere muligt, da skibet er blevet for gammelt og usikkert. Vi kunne dog stadig svømme hen og kigge ind ad vinduerne og svømme over dækket. Der var utroligt mange fisk og koraler, der groede og levede på skibet, modsat til området rundt om skibet, der bare var tomt blå vand. Af en eller anden grund kunne jeg ikke lade hver med at tænke på Disneys ”Den lille Havfrue”, da jeg svømmede over dækket og prøvede at forestille mig, hvordan der engang havde været rige mennesker vandrene rundt på dækket og at de nu alle sammen, eller i de knogler der stadig er tilbage, ligger i skibets forskellige rum.

Alva Beach søndag morgen 

I mellem vores to dyk sad vi i båden og spiste frugt i mens en af instruktørerne fortalte Yongala’s historie. Der var store bølger, vi var i en lille båd og den søsygepille jeg havde taget om morgenen havde stoppet med at virke. Jeg sad troligt og kiggede på mit dykkerur og talte sekunderne til, at jeg kunne hoppe i vandet igen.

Pause på båden

På mit andet dyk tog jeg ned sammen med en mand fra Sun shine Coast, der var rejst op for at dykke Yongala. Det var også hans første dyk på Yongala, men han havde dykket på mange andre skibsrav tidligere. Han sagde at jeg skulle prøve at kigge lige så meget ud på det blå vand, som ned på skibsravet, da alle de stører fisk, oftest ville være at se der ude. Og ganske rigtigt på mit andet dyk så jeg intet mindre end en stor havskildpadde, en masse sø slanger og en 3.5 m stor haj. Hajen var et stykke væk fra mig, men det var stadig en helt fantastik oplevelse og meget anderledes fra de små reef sharks, jeg havde set tidligere.

Et billede fra toppen af skibet, hvor vi kunne kigge igennem et hul i taget

Efter dykket sejlede vi tilbage til dykker shoppen, hvor de havde tilberedt vores frokost og vi fik udfyldt vores dykker logs, certifikater osv. Grandma, Dinana og Brian kom og hentede mig hvorefter turen gik tilbage til Townsville. I Townsville skiftede vi til Grandma’s bil og kørte til Cardwell, hvor vi denne gang fik aftensmad med Bill. Nu har vi 1 time tilbage inden vi er hjemme og jeg vil se om jeg ikke kan få mig en lur på bagsædet. Dykning er en ting du helt sikkert bliver udmattet af.

P.S. Dette opslag skulle have været slået op søndag d. 14 juni 2015      

Rotary Weekend i Mission Beach

Besøg ved Ania 

Tiden står ikke stille og vores sidste Rotary weekend sammen var kommet. Da jeg skrev min seneste opslag lå jeg ved Lagoonen i Cairns og ventede på bussen for at tage ned til Ania i Mission Beach. Ania er en af de piger, jeg har tilbragt mest tid sammen med og jeg har ingen ide om, hvordan jeg skal kunne være i stand til at sige farvel til hende. Ifølge min værts far er vi næsten identiske. Vi har det altid sjovt sammen og vi passer på hinanden og hjælper hinanden.

Det var fredag eftermiddag og selvom turen fra Atherton til Mission Beach kun tager 2 timer i bil, tager det næsten en hel dag med offentlig transport. Ania kom at hentede mig på bus stationen, hvorefter vi gik hen og fik os en eftermiddags smoothie inden vi skulle mødes med hendes værts mor, der havde sent fri fra arbejde.

Udsigten fra Ania's værtsforældres terresse 

Fredag aften tog vi til en fest, ved en af Ania's veninder, Vaine. Det var den samme pige, som vi holdte nytårsaften ved. Hun bor i et stort hus helt ned til stranden og det er det perfekte hus for fester. Vi havde en rigtig sjov aften, selvom det var lidt sørgeligt at dette ville være sidste gang jeg så alle Ania’s venner, der nu også var blevet mine venner.

Rotary Weekend 

Lørdag formiddag tilbragte vi på stranden og efter frokost kørte hendes værts mor os hen til "Absolut Backpackers", der var navnet på det hostellet, hvor vores Rotary weekend blev afholdt. Da vi ankom var nogle af de andre allerede ankommet. Vi tjekkede ind og klædte om til bikini, hvorefter vi hoppede i poolen i mens vi ventede på at resten skulle ankomme. Der kom en Rotary mand og fortalte, at vi bare skulle nyde det og at der ikke var noget program som sådan. Vi kunne gøre, hvad vi ville. Mission Beach Rotary Club havde betalt for vores ophold. De havde også fyldt 2 køleskabe med mad, sodavand, øl, kage, chips og alt hvad man kunne ønske sig, som vi bare kunne tage frit af. Det var rigtigt dejligt at se de andre igen og vi havde en helt fantastik eftermiddag. Om aftenen holdt vi en lille BBQ fest med nogle af Rotary medlemmerne og jeg tror ikke, at der var nogle, der kom i seng før næste morgen. Flere af os gik ned til stranden hvor vi tog os en afkølende dukkert i måneskinnet.

Klar til en dukkert i Poolen 

Gåtur til stranden 

Solnedgangen fra stranden 

Jeg, Svetlana og Ania

En lille baby Wallabe, hvis mor blev kørt ned og døde. Vi pakkede hende ind i en hættetrøje og fik hende hen til en dyrelæge, vi tror at hun havde brækket benet...

Søndag stod på en tur til Dunk Island, der er en lille ø, der ligger udefra Mission Beach. Vi sejlede med en bådtaxi til øen, hvor vi tilbragte hele dagen. Desværre var formiddagen ret overskyet, så de fleste af os tog os en lille lur på liggestolene. Svetlana fra Belgien og jeg gik os en lang tur rundt om øen, hvor efter vi kom tilbage og fik frokost.

Båd Taxaen til Dunk Island 

Søndag formiddag på Dunk Island 

Formiddagslur 

Eftermiddagen stod på badning og snorkling, og for en gang skyld var der ingen stingers (brandmænd), hajer eller krokodiller, så vi kunne bade uden nogen beskyttelse, hvilket er en af de ting jeg virkelig elsker ved australsk vinter. Vandet er for koldt for brandmændene, hajerne kommer kun frem ved solopgang og solnedgang og krokodillerne kan ikke svømme ud til øerne, de bliver inde ved kysten. Vi sprang i fra broen og vandtemperatuen fik mig til at tro, jeg var tilbage i Danmark.

Solens ankomst, bedre sent end aldrig 

YEP students + Mission Beach Interacterer og Rotarianere 

Søndag aften afholdt Mission Beach Rotary Klub, deres månedlige sodavandsdiskotek for byens børn. Vi fik stillet til opgave at underholde dem, hvilket var rigtig sjovt og jeg var imponeret over hvor mange, der deltog. Weekend var næsten for god til at være sand, da en lille ulykke fik mig tilbage til virkeligheden. Jeg havde efterladt min mobil i lommen af min hættetrøje og da jeg uden at tænke over det tog min hættetrøje på igen faldt min Iphone ned på betongulvet og frontskærmen blev til en meget speciel form for kunst. Normalt når folk taber deres Iphones, for skærmen en flænge eller to, men nej,  min valgte at gå i hundredevis af små stykker. Heldigvis virker den stadig nogenlunde.

Sodavandsdiskotek 

Det var vores sidste aften, hvor vi alle sammen var sammen, så vi nød hinandens selskab og lød hver med at tænke for meget over vi højst sandsynligt ikke alle sammen ville se hinanden igen. Det lyder måske underligt, men vi er 10 (der var 3, der ikke kunne komme) så forskellige personligheder,  med 7 forskellige nationaliteter og kulturer, forskellige interesser, forskellige aldersgrupper og forskellige måder at løse problemer på, men over hele året har vi holdt sammen og hjulpet hinanden på hver vores måder.

Sidste aften 

Mandag var en national fridag, hvilket var grunden til at weekenden var fra lørdag til mandag. Men det betød også, at der gik endnu færre busser end normalt. Jeg sagde farvel til Fomino og Riko fra Japan, dette ville være sidste gang jeg så dem, de andre ville jeg alle se igen inden vi rejser hjem. Pauline, Ana og jeg tog sammen bussen til Cairns, hvor det også regnede. Så Ana og jegs planer om at ligge ved poolen, blev ikke rigtig til noget. Generelt er det virkelig ved at blive efterårsvejr over det hele. Kalenderen siger Juni, hvilket betyder vinter, men det regner og vejret er gråt og trist. I stedet for solbadning ved Lagooen gik vi op og fik frokost inden vi skulle med vores næste bus til Atherton.

Farvel tid

Make the most out of it 🌏

Min fjerde sidste uge på Atherton High afsluttede jeg med at give mig selv i fridag for at tage ned at besøge en veninde.  

Atherton gym 

I mandags tog jeg i fitness imens Kelly og Jon var til møde på skolen. Jeg tænkte, at jeg ville dele nogle billeder med jer, så i kan se hvorfor jeg med garanti vil sætte mere pris på de danske fitness centre når jeg kommer hjem. 

Vocational visit with Rotary 

I tirsdag var en sammen med min Rotary Club på besøg i en af byens butikker. Denne gang var det en butik, der solgte græsslåmaskiner. Ikke at græsslåmaskiner interessere mig det helt store, men under ejerens præsentation kam han med en ret sjov fact, dom jeg syntes jeg ville dele med jer.

"USA i sig selv bruger flere penge på græsslåmaskiner end Afrika og Asien tilsammen bruger på landbrug" 

Yoga with Kelly 

Torsdag var jeg som sædvanligt til yoga med min værtsmor Kelly. Denne gang havde jeg husket mig telefon, så jeg kunne tage et billede. 

Weekend 

Som jeg nævnte tidligere har jeg valgt at afslutte ugen en dag tidligere. I morges kørte Kelly mig hjem til Elspeth på vej i skole. Elspeth skulle til Cairns, så hun kunne give mig et lift og vi kunne have os en lille snak. Jeg er elsker at være i hendes selskab. Vi kørte ned til Cairns, fik kaffe og smoothies, hvorefter hun satte mig af ved lagoonen, hvor jeg nu ligger i solen og spise min velsmurte madpakke inden jeg skal med bussen til Mission Beach for at besøge Ania. Der er en Rotary weekend i Mission Beach denne weekend, som starter fra i morgen til på mandag, så jeg tænkte, at jeg ligeså godt kunne få så meget så muligt ud af turen og besøge hende først. Dette vil være min sidste tur til Mission Beach, hvilket er lidt sørgeligt, det kommer også til at være sidste gange jeg ser nogle af de andre udveklingestudenter, men det gider jeg ikke tænkte på. De piger jeg har været tættest ved kommer alle op at besøge mig til min 18 års, så det er jeg rigtig glad for. 

Cairns lagoon 

Jeg vil prøve at pakke vejret med i min kuffert, vi ses om 1 måned! ☀️

P.s. Billeder kommer senere 🌏

Efterår i FNQ

Morgenløbetur i det smukke efterårsvejr, 

jeg har fundet mine lange ærmer frem igen 

og jeg mødte intet mindre end en sød lille ko....

Geografitur til James Cook

I tirsdags var jeg på en Geografitur til James Cook University i Cairns. Vi havde fået fri fra skole hele dagen for at kører ned til Cairns og få en rundvisning i deres eksperimentarium om revet, hvilket er vores emne i denne her term. Jeg er så imponeret over revets størrelse og alt hvad det indeholder. Jeg er også begyndt at blive bedre og bedre til at genkende de forskellige fisk. Om to uger skal jeg til Townsville og på min sidste dykkertur på revet for denne gang.

Selve rundvisningen tog ikke meget mere end 40 minutter, hvorefter vi tog hen til et af Cairns shoppingscentre for at få frokost. Selvom jeg har vænnet mig til vores skoleuniform føleles det lidt underligt at gå rundt i et shoppingscentre iført dem.

Sports dag

Onsdag var der sportsdag. Vi var alle iført vores holds farver. Årets 3 sportsdage er det eneste tidspunkt med undtagelse af ”Free Dress Days”, hvor vi ikke behøves at være i skoleuniform. Alle er inddelt på et af skolens fire hold. Hvis du har ældre søskende, forældre som lærer eller tidligere elever, kommer du på det samme hold som de var på. Jeg er på Euromo, der har farven blå. Ingen af min værtsfamilier har været på Euromo, men det ville have været indviklet at skifte fra hold til hold, hver gang jeg har skiftet værtsfamilie. Alex, Jacques og Elenor var på Barrine, der er grønne, Graeson og Annie på Quincan, der er gule og Connor og Bethany på Eacham, der er røde. Eftersom Kelly og Jon begge er lærer er de også på Eacham. Hver hold er opkald efter områdets 4 vulkansøer. 

Sportdag 

I dag var emnet atlatik. Jeg deltog i de forskellig løb, men ellers var jeg mest en del af heppe gruppen. Det var rigtig sjovt at være fordelt på de forskellige hold og være blandet i alle aldre. Dette var min første sportsdag, da jeg har været ude at rejse på de tidligere 2.

The Field Days

The Field Days er et stort Rotary arrangement, som Atherton Rotary Club afholder sammen med Mareeba Rotary Club. Mareeba er det næste stører by efter Atherton og før Cairns.

The Field Days set ovenfra 

The Field Days er en stor udendørs landbrugsmesse med over 400 stande. Jeg var så imponeret over hvor stort det var. Torsdag tog jeg fri fra skole og kørte med Jo, der er kommende præsident for Atherton Rotary Club til Mareeba, hvor messen blev afholdt. Jeg hjalp til ved indgangen og tog imod penge for entre. Der virkelig travlt og selvom vi var mere end 10, der tog imod billetter og solgte billetter, var der lange køer.

Graeme der kigger på traktorer 

Om eftermiddagen kom Elspeth og Graeme, så jeg holdte en pause og gik rundt på messen sammen med dem. Vi spiste frokost og efter frokost kørte jeg med dem hjem.

Mig, der spiser is

Da vi kom hjem til dem var klokken allerede halv 4 om eftermiddagen. Graeme tog tilbage på arbejde og jeg hjalp Elspeth med nogle forskellige ting. Det er dejligt at jeg stadig kan være ved dem selvom jeg ikke bor der længere. Da Jon og Kelly havde fået fri kom de for at hente mig, hvorefter vi kørte hjem og Kelly og jeg tog til Yoga.

Kænguruer på golfbanen i Mareeba 

Efter en hel uge med stort set ingen skole var det hård at skulle i skole fredag morgen og jeg så frem til at skulle have weekend. Jeg tror at det bliver rigtig hård at skulle tilbage og tage skolen mere seriøs igen efter et helt år med rejser og langt fra lige så mange lektier som der hjemme. Men på den anden side glæder jeg mig også lidt. Det er sjovere at lave afleveringer når du ved at karakteren ret faktisk tæller et sted og ikke bare er spild af tid.

Weekend

Fredag eftermiddag hentede Bethany og Grandma Kelly og jeg fra skolen. Vi tog ned på Galler 5, hvor vi fik kaffe og kage. Jeg kunne ikke tænke på en bedre måde at afslutte ugen og starte weekenden på. Jon og Connor var til sejlads, så det var rent tøsehygge.

Bethany, Grandma, Kelly og jeg på Galleri 5 

Pizza aften i Herberton

En times tid senere kom Jean at hentede mig. Hende og Michael havde inviteret Ana og jeg ud til Pizza aften. Inden da tog Jean og jeg hen til Trish, Jeans søster, hvor jeg fik mig en snak med mine ”værtsfætre”. Derefter gik Jean, Tish og jeg os en tur på til Mt. Baldy, der er bjergtoppen lidt udenfor byen.

På vej hjem til Herberton hentede vi Ana. Det var lidt underligt men også dejligt at være ved Jean og Michael igen. Jeg havde ikke set dem siden jeg flyttede hjem til Elspeth for 5 måneder siden.

Jeg havde virkelig savnet hundene, så det var rigtig dejligt at se dem igen. Desværre var det blevet for mørkt til at jeg kunne gå en tur med dem. Alex var der også, og han havde inviteret 3 backpackere fra Ollies med til Pizza Aftenen. En af Backpackerne var fra Danmark og boede i Aabenraa, hvilket vi morede os ret meget over. Hun var kun et år ældre end mig og vi gik begge to til Gymnastik. Vi havde fællesvenner på Facebook, men alligevel skulle vi rejse om på den anden siden af jorden før vi mødte hinanden.

Ana og jeg hjalp Jean i køkkenet og efter aftensmaden kørte Alex os hjem. Alt var som det plejede at være og Michaels Pizzaer smagte bedre end nogensinde. Jeg syntes at det var ret symbolsk at havde fik Pizza Aften min første weekend i Australien og så har jeg ikke været til en siden da og nu fik jeg en i slutningen af min udveksling.

Kalenderfri lørdag

Næste morgen havde jeg for førstegang i lang tid mulighed for at sovelænge, hvilket jeg selvfølgelig udnyttede. Det var rigtig skønt bare at have en afslappende dag uden de helt store planer og med mulighed for at få ryddet op på mit værelse, opdateret min blog osv.

Bethany Kelly og jeg holdte kreativ eftermiddag, hvor vi lavede hår dekorationer. Bethany havde givet Kelly en hel æske fyldt med materialer i morsdags gave. Det endte med at blive meget flottere end jeg havde forestillet mig, jeg tror jeg vil begynde at lave flere kreativ ting i fremtiden. Det var rigtig efterårsvejr udenfor, så at side indenfor foran brænd ovnen var det bedste jeg kunne forestille mig. Igen kunne jeg ikke lade hver med at få følelsen af at det snart var jul. I mit hoved betyder efterår at det næste, der kommer er Jul.

Min flotte hår dekrokation 

Bethany's flotte hår dekoration 

Om aftenen var der film aften. Kelly havde lavet græskarsuppe og vi sad alle 5 i sofaen med tæpper og så film. Suppeskålene blev senere skiftet ud med popcorn og chokolade.

Garden Party    

Bagagerummet fyldt med blomster 

Søndag var der en velgørenhedsfest ved Tinaroo, som Elspeth havde været med til at organisere. Michelle min nye bedstemor stod for blomster og borddekorationer. Jeg startede ud med at lærer at binde blomster og hjælpe med bordene. Det var ret sjovt og det var tydligt at Bethany og Kelly havde prøvet det mange gange før. Da bordene var flotte og klar hjalp jeg Elspeth med at lave te og kaffe, hvorefter jeg skulle gå ”model” for en tøjbutik, der havde et modeshow med i arrangementet. Jeg skulle ind at prøve det kjoler som jeg skulle have på under showet og der var en lille briefing med hvad vi skulle gøre og hvordan.


Min værtsmor og jeg 

Jeg, Ana og hendes værtssøster Georgia 

Tøjet klar til modeshow

Efter det hjalp jeg med at servere, hvilket var min yndlings del og det jeg helt sikkert var bedst til ud af alle dages opgaver. Selve modeshowet var sjovt og det var sjovt at gå i tøj, som jeg aldrig selv ville have valgt. Noget af det var ret flot, andet knap så flot. Til sidst hjalp jeg med at rydde op. Det var en rigtig god og travl eftermiddag og heldigvis havde vejret ændret sig til det bedre. Efteråret var forbi og der var solskin og blå himmel.

Arrangementet sluttede senere end forventet, så vi fik pludselig travlt, så vi skulle nå at handle ind. Vi delte indkøbslisten op i tre, en til mig, en til Beth og en til Kelly. Vi tog hver vores indkøbskurv og lavede et lille ræs, hvilket var ret sjovt. Kelly handler kun ind hver 14nes dag, så når vi handler ind er det meget. Vi nåede det hele inden supermarkedet lukkede og Bethany og jeg delte førstepladsen.