Rotary Weekend i Mission Beach

Besøg ved Ania 

Tiden står ikke stille og vores sidste Rotary weekend sammen var kommet. Da jeg skrev min seneste opslag lå jeg ved Lagoonen i Cairns og ventede på bussen for at tage ned til Ania i Mission Beach. Ania er en af de piger, jeg har tilbragt mest tid sammen med og jeg har ingen ide om, hvordan jeg skal kunne være i stand til at sige farvel til hende. Ifølge min værts far er vi næsten identiske. Vi har det altid sjovt sammen og vi passer på hinanden og hjælper hinanden.

Det var fredag eftermiddag og selvom turen fra Atherton til Mission Beach kun tager 2 timer i bil, tager det næsten en hel dag med offentlig transport. Ania kom at hentede mig på bus stationen, hvorefter vi gik hen og fik os en eftermiddags smoothie inden vi skulle mødes med hendes værts mor, der havde sent fri fra arbejde.

Udsigten fra Ania's værtsforældres terresse 

Fredag aften tog vi til en fest, ved en af Ania's veninder, Vaine. Det var den samme pige, som vi holdte nytårsaften ved. Hun bor i et stort hus helt ned til stranden og det er det perfekte hus for fester. Vi havde en rigtig sjov aften, selvom det var lidt sørgeligt at dette ville være sidste gang jeg så alle Ania’s venner, der nu også var blevet mine venner.

Rotary Weekend 

Lørdag formiddag tilbragte vi på stranden og efter frokost kørte hendes værts mor os hen til "Absolut Backpackers", der var navnet på det hostellet, hvor vores Rotary weekend blev afholdt. Da vi ankom var nogle af de andre allerede ankommet. Vi tjekkede ind og klædte om til bikini, hvorefter vi hoppede i poolen i mens vi ventede på at resten skulle ankomme. Der kom en Rotary mand og fortalte, at vi bare skulle nyde det og at der ikke var noget program som sådan. Vi kunne gøre, hvad vi ville. Mission Beach Rotary Club havde betalt for vores ophold. De havde også fyldt 2 køleskabe med mad, sodavand, øl, kage, chips og alt hvad man kunne ønske sig, som vi bare kunne tage frit af. Det var rigtigt dejligt at se de andre igen og vi havde en helt fantastik eftermiddag. Om aftenen holdt vi en lille BBQ fest med nogle af Rotary medlemmerne og jeg tror ikke, at der var nogle, der kom i seng før næste morgen. Flere af os gik ned til stranden hvor vi tog os en afkølende dukkert i måneskinnet.

Klar til en dukkert i Poolen 

Gåtur til stranden 

Solnedgangen fra stranden 

Jeg, Svetlana og Ania

En lille baby Wallabe, hvis mor blev kørt ned og døde. Vi pakkede hende ind i en hættetrøje og fik hende hen til en dyrelæge, vi tror at hun havde brækket benet...

Søndag stod på en tur til Dunk Island, der er en lille ø, der ligger udefra Mission Beach. Vi sejlede med en bådtaxi til øen, hvor vi tilbragte hele dagen. Desværre var formiddagen ret overskyet, så de fleste af os tog os en lille lur på liggestolene. Svetlana fra Belgien og jeg gik os en lang tur rundt om øen, hvor efter vi kom tilbage og fik frokost.

Båd Taxaen til Dunk Island 

Søndag formiddag på Dunk Island 

Formiddagslur 

Eftermiddagen stod på badning og snorkling, og for en gang skyld var der ingen stingers (brandmænd), hajer eller krokodiller, så vi kunne bade uden nogen beskyttelse, hvilket er en af de ting jeg virkelig elsker ved australsk vinter. Vandet er for koldt for brandmændene, hajerne kommer kun frem ved solopgang og solnedgang og krokodillerne kan ikke svømme ud til øerne, de bliver inde ved kysten. Vi sprang i fra broen og vandtemperatuen fik mig til at tro, jeg var tilbage i Danmark.

Solens ankomst, bedre sent end aldrig 

YEP students + Mission Beach Interacterer og Rotarianere 

Søndag aften afholdt Mission Beach Rotary Klub, deres månedlige sodavandsdiskotek for byens børn. Vi fik stillet til opgave at underholde dem, hvilket var rigtig sjovt og jeg var imponeret over hvor mange, der deltog. Weekend var næsten for god til at være sand, da en lille ulykke fik mig tilbage til virkeligheden. Jeg havde efterladt min mobil i lommen af min hættetrøje og da jeg uden at tænke over det tog min hættetrøje på igen faldt min Iphone ned på betongulvet og frontskærmen blev til en meget speciel form for kunst. Normalt når folk taber deres Iphones, for skærmen en flænge eller to, men nej,  min valgte at gå i hundredevis af små stykker. Heldigvis virker den stadig nogenlunde.

Sodavandsdiskotek 

Det var vores sidste aften, hvor vi alle sammen var sammen, så vi nød hinandens selskab og lød hver med at tænke for meget over vi højst sandsynligt ikke alle sammen ville se hinanden igen. Det lyder måske underligt, men vi er 10 (der var 3, der ikke kunne komme) så forskellige personligheder,  med 7 forskellige nationaliteter og kulturer, forskellige interesser, forskellige aldersgrupper og forskellige måder at løse problemer på, men over hele året har vi holdt sammen og hjulpet hinanden på hver vores måder.

Sidste aften 

Mandag var en national fridag, hvilket var grunden til at weekenden var fra lørdag til mandag. Men det betød også, at der gik endnu færre busser end normalt. Jeg sagde farvel til Fomino og Riko fra Japan, dette ville være sidste gang jeg så dem, de andre ville jeg alle se igen inden vi rejser hjem. Pauline, Ana og jeg tog sammen bussen til Cairns, hvor det også regnede. Så Ana og jegs planer om at ligge ved poolen, blev ikke rigtig til noget. Generelt er det virkelig ved at blive efterårsvejr over det hele. Kalenderen siger Juni, hvilket betyder vinter, men det regner og vejret er gråt og trist. I stedet for solbadning ved Lagooen gik vi op og fik frokost inden vi skulle med vores næste bus til Atherton.

Farvel tid