Mit første skibsrav!

Endnu en helt fantastisk og oplevelsesrig weekend er slut og nu går turen hjem til Atherton. Denne weekend besøgte jeg sammen med min værtssøster Bethany og Grandma, Grandma’s søster Diana og mand, Brian, i Townsville.

Fredag formiddag hoppede vi alle tre ind i Grandmas lille blå bil, satte musik på og kørte ”sydpå”.  Grandma er Kelly, min værtsmors mor og bor på en gård to huse fra, hvor vi bor. Hun er en sand bedstemor og behandler mig, ligesom hvis jeg var hendes eget barnebarn. Da hun kom og hentede os gav hun Bethany og jeg hver 20 dollar i lommepenge, præcis som min egen mormor ville have gjort.

Efter 2.5 times kørsel holdt vi ind ved byen Cardwell, der er en lille by syd for Mission Beach, som de fleste stopper ved under kørerturen til Townsville. Byen ligger helt ned til vandet og er et rigtig dejligt sted at få frokost, hvilket vi gjorde. Grandma’s onkel Bill camperer på byens campingplads, så han kom op og fik frokost med os. Jeg havde mødt onkel Bill en gang tidligere, sidst han var oppe på besøg.

Mig, onkel Bill, Grandma og Bethany

Da vi ankom til Townsville gik Bethany og jeg en lang tur langs byens flod. Det var en helt vildt hyggelig gåtur og jeg er rigtig glad for at have en værtssøster som hende. Vi så pelikaner, skildpadder og en masse store edderkopper, hvilket virkelig fik mig til at tænke på, hvor meget jeg kommer til at savne Queensland. Gå turer i Danmark er så vidt jeg husker på ingen måder lige så interessante.

En af pelikanerne på floden

Beth i legeland :) 

Om aftenen tog vi alle sammen ud at spise og efter middagen kørte vi de voksne hjem, snuppede bilen og tog i biografen. Jeg havde givet hende en biografbillet til en valgfri film i fødselsdagsgave.

Jeg ville ønske, det var sådan på alle restauranter...

Forbereder mig til USA "Hog's Breath Cafe" 

Næste morgen udnyttede jeg, at jeg for en gang skyld var i storbyen og kunne gøre brug af Queenslands fantastiske parker. Jeg tog på en dejlig løbetur langs floden og rundt om sportsbanerne. Queensland har rigtig mange parker langs floder og havet til at dyrke motion i. De er alle fyldt med drikkevandstapper, gode stier og masser af mennesker, der dyrker motion i morgentimerne.

Den oprindelige plan var, at jeg lørdag skulle ud at dykke hele dagen, men pga. knap så godt vejr var dykkerturen aflyst, så jeg blev nødt til at vente til dagen efter. Det var lidt sørgeligt, men det betød også, at vi fik en ekstra dag i Townsville, hvilket var rigtig dejligt. Måske var det held i uheld, for jeg havde været syg hele ugen og var stadig ikke 100% på toppen lørdag. Jeg ved ikke om de ville have ladet mig dykke, hvis jeg stadig var forkølet.

I stedet tilbragte jeg formiddagen sammen med Grandma og Diana i Stockfield shopping center, i mens Bethany var ude at besøge hendes halvsøskende. Det var rigtig hyggeligt og jeg fik begyndt forberedelserne til min hjemrejse. Jeg fik afmeldt min telefon, købt nogle souvenirs og en lille fødselsdagsgave til mig selv. 

Om eftermiddagen mødtes jeg med Svetlana fra Belgien nede ved stranden, hvor vi satte os hen på to liggestole ved en isbar og nød udsigten over havet. Eftermiddagen fløj af sted. Jeg tror vi sad og snakkede ved stranden i et par timer, selvom de kun føltes som få minutter. Da solen begyndte at gå ned, gik vi en tur langs stranden og igennem botanisk have, forbi hendes skole og hjem til hende. Jeg havde et USB-stik med alle billederne fra vores safari som hun gerne ville have overført, så det var en god undskyldning for at se hinanden. Da Bethany var på vej tilbage kom hun forbi og hentede mig, hvorefter vi kørte hjem til Diana og Brian igen. Jeg havde det rigtig underligt med at sige farvel til Svetlana, jeg vidste, at det ikke var sidste gang jeg ville se hende, for hver gang vi har sagt at det var vores sidste gang sammen har vi fundet et nyt sted vi kan mødes. Jeg håber at det vil fortsætte sådan for resten af livet.


Svet og jeg på gåtur

Seafood BBQ

Om aftenen havde de købt ind til Seafood BBQ, med rejer og muslinger, det var virkelig en fornøjelse og jeg trængte helt sikkert til en løbetur nr. 2 efter den middag.


Diana, Grandma, Brian og Beth


Størrelsen på australske rejser 

Yongala Dive   

Næste morgen vågnede lang tid for min alarm overhoved havde tænkt på at ringe. Selvom jeg var kommet sent i seng, var jeg alt for spændt til at være i stand til at sove. Jeg stod op og fik morgenmad og kl. 5.30 kørte vi mod Ayr, hvorfra jeg skulle ud at dykke.

SS Yongala er et gammelt skibsrav, der sank under en cyklon for over 100 år siden. Skibet er bygget i samme stil som Titanic og skulle være usynkeligt. Skibet er mindre end Titanic og ligger på kun 30 meter dybde 30 minutters sejltur fra Alva Beach syd for Townsville.

Det var første gang jeg skulle prøve at dykke ved et skibsrav og første gang jeg havde 2 dyk på næsten 30 meters dybde lige efter hinanden. De havde aflyst turen de forrige 6 dage pga. vejret, så jeg var ret nervøs for om vi overhoved ville have muligheden for at komme der ud.

Heldigvis var vejret godt og kl. 8.00 var vi iført de tykkeste våddragter, jeg hidtil har brugt i Australien, og klar til at sejle ud til ravet. Vi var 9 dykkere og 2 instruktører på dagens dyk.  Mit første af dagens to dyk var med en instruktør, da jeg havde tilmeldt med Padi’s Wreck Adventuredive course, der inkluderede en eksamen og et praktisk dyk. Det var helt vildt underligt, men også utroligt at se et så stort skib ligge på bunden af havet. Det var ret let at finde rundt, da vi kunne bruge en ligne til at gå ned og derefter svømme langs skibet hen til enden og over skibet på tilbage vejen. Før i tiden kunne man svømme ind i de forskellige rum og bl.a. sidde på et af skibets toiletter. Dette er desværre ikke længere muligt, da skibet er blevet for gammelt og usikkert. Vi kunne dog stadig svømme hen og kigge ind ad vinduerne og svømme over dækket. Der var utroligt mange fisk og koraler, der groede og levede på skibet, modsat til området rundt om skibet, der bare var tomt blå vand. Af en eller anden grund kunne jeg ikke lade hver med at tænke på Disneys ”Den lille Havfrue”, da jeg svømmede over dækket og prøvede at forestille mig, hvordan der engang havde været rige mennesker vandrene rundt på dækket og at de nu alle sammen, eller i de knogler der stadig er tilbage, ligger i skibets forskellige rum.

Alva Beach søndag morgen 

I mellem vores to dyk sad vi i båden og spiste frugt i mens en af instruktørerne fortalte Yongala’s historie. Der var store bølger, vi var i en lille båd og den søsygepille jeg havde taget om morgenen havde stoppet med at virke. Jeg sad troligt og kiggede på mit dykkerur og talte sekunderne til, at jeg kunne hoppe i vandet igen.

Pause på båden

På mit andet dyk tog jeg ned sammen med en mand fra Sun shine Coast, der var rejst op for at dykke Yongala. Det var også hans første dyk på Yongala, men han havde dykket på mange andre skibsrav tidligere. Han sagde at jeg skulle prøve at kigge lige så meget ud på det blå vand, som ned på skibsravet, da alle de stører fisk, oftest ville være at se der ude. Og ganske rigtigt på mit andet dyk så jeg intet mindre end en stor havskildpadde, en masse sø slanger og en 3.5 m stor haj. Hajen var et stykke væk fra mig, men det var stadig en helt fantastik oplevelse og meget anderledes fra de små reef sharks, jeg havde set tidligere.

Et billede fra toppen af skibet, hvor vi kunne kigge igennem et hul i taget

Efter dykket sejlede vi tilbage til dykker shoppen, hvor de havde tilberedt vores frokost og vi fik udfyldt vores dykker logs, certifikater osv. Grandma, Dinana og Brian kom og hentede mig hvorefter turen gik tilbage til Townsville. I Townsville skiftede vi til Grandma’s bil og kørte til Cardwell, hvor vi denne gang fik aftensmad med Bill. Nu har vi 1 time tilbage inden vi er hjemme og jeg vil se om jeg ikke kan få mig en lur på bagsædet. Dykning er en ting du helt sikkert bliver udmattet af.

P.S. Dette opslag skulle have været slået op søndag d. 14 juni 2015