Mit år i Australien

Jeg har været så heldig at få muligheden for at blive udvekslingsstudent med Rotary i 14/15! Jeg skal bo i en lille by, der hedder Herberton i det nordlige Queensland, Australien og gå i skole på den lokale High School, Atherton High. Denne blog er til jer, der har tid og lyst til at følge lidt med i, hvad jeg går og laver...

søndag den 28. juni 2015

Livet efter at være fyldt 18 ;P

Morgenen efter min fødselsdag vågende jeg tidligt sammen med Steff, som skulle med den tidlige bus tilbage til Cairns. Det var sjovt at tænkte på, at jeg på det tidspunkt i Danmark stadig ville have fødselsdag. ”Kan du mærke nogen forskel?” spørgsmålet som alle stiller, hvor til jeg ville ønske svaret var et ”JA, selvfølgelig!”, men måske ikke. Når det så er sagt, havde jeg en hel masse energi taget i betrækning af at jeg stort set ikke havde sovet. Jeg fik vasket alt mit tøj, ryddet op og vasket op fra aftenen i forvejen og lavet pandekager til mine søde sovende udvekslingsstudenter inden klokken var 9.00. Hvis de følgene morgener fortsætter sådan, må jeg hellere ændre mit fremtidige svar til et stort ja!

Vi brugte det meste af onsdagen på at se film, snakke og spise vandmelon. Det var sådan en dejlig følelse at have mulighed for at være vært. Jeg elsker at holde fester og jeg elsker at invitere folk over. Men eftersom har boet ved forskellige familier de seneste 11 måneder, er det ikke noget jeg har gjort det helt store af selvom alle mine værtsfamilier har sagt, at jeg var mere end velkommen til at invitere venner hjem. Onsdag eftermiddag kom Beth hjem fra arbejde og kørte pigerne ind til bussen. Jeg ved ikke, hvad jeg skulle have gjort uden hende. På vejen tilbage havde hun Ania fra Schweiz med. Ania havde hendes sidste Rotary møde aftenen i forvejen, hvilket var grunden til, at hun desværre ikke kunne komme op til festen. Men så sød som hun nu er kom hun op dagen efter.

Ania og jeg har det altid sjovt sammen. Hun havde købt mig en hel kasse Somersby som en ekstra fødselsdagsgave, hvilket vi morede os ret meget over. Somersby er det eneste danske mærke, det har klaret sig hele vejen til Australien. En ting jeg syntes er helt fantastik ved et udvekslings år er, hvor meget du lærer om dit eget land ved at bo i et andet land og leve i en anden kultur. Jeg har ikke bare lært helt vildt meget om Danmark, men også om de lande de andre udvekslingsstudenter kommer fra. Hvordan man laver creps med franske manere, hvordan skolesystemet fungere i Belgien, hvordan man kan tage hen og stå på ski en fredag eftermiddag i Schweiz og jeg kunne blive ved. Jeg tror, at 70% af altting jeg har tænkt på eller snakket om i løbet af det seneste år omhandler udveksling, kulturforskelle, mad og regler og love i forskellige lande.

Om aftenen fik vi lækre rester fra dagen i forvejen så Ania også kunne få glæde af det lækre fødselsdagsmåltid. Den oprindelige plan var, at jeg ville gå i skole om torsdagen, nu hvor jeg ikke havde været i skole de forrige to dage, men min helt fantastiske værtsmor sagde, at hun syntes, jeg skulle blive hjemme og lave noget med Ania. Det var ved at være slutningen af 2. Term og Block eksamenerne var startet. Det betød, at der ikke var noget normalt undervisning og at de fleste elever enten brugte timerne på at læste til eksamen eller holdte fri. Eftersom mine resultater for mine sidste eksamener ikke ville blive bedømt forslog hun, at jeg skulle gøre som de fleste og holde fri. Man siger vel aldrig nej tak til en fridag, jeg gør i hvert fald ikke. Jeg er måske fyldt 18, men betyder det, at man ikke kan holde en fridag?

Ania og jeg på cykeltur

Ania og jeg pumpede luft i cyklerne og tog på cykeltur til Malanda. Vejret var godt så vi pakkede en picnickurv og spiste frokost ved Malanda Falls. Malanda ligger ca. 11 km fra hvor jeg bor. Efter vores picnic gik vi en tur i regnskoven for at se om vi kunne finde nogle Tree kangeroos. Tree kangeroos, var den eneste ting på Elspeth og jeg’s liste, som vi endnu ikke havde fået krydset af. Desværre havde vi ikke noget held med os, med undtagelse af en hyggelig gåtur.


Ania ved Malanda Falls

 Mig, der spiser madpakke 


Regnskoven i vintermånederne

Mere rengskov 

Ania bag træet

Ingen Tree Kangeroos i sigte 

Da Kelly kom hjem fra skole tog vi med hende til Yoga. Det var min sidste Yoga time for denne gang, men jeg er helt sikker på, at jeg vil starte igen, når jeg kommer hjem til Danmark. Måske kan jeg endda lokke min mor til at gå med mig og det er vel næsten lige så godt.

Fredag kørte Ania og jeg med Kelly og Jon i ind til byen, da de kørte på arbejde. De satte os af ved McDonald, hvor vi mødtes med Ana. Det var sidste gang Ania og Ana ville se hinanden og McDonald var alt hvad vi havde råd til. Det skal dog lige nævnes at McDonalds morgenmad ikke er den værste, du kan bestille. Efter morgenmaden tog Ania og jeg bussen til Cairns, hvor vi skulle mødes med Zoé. Vi fik lavet negle og Ania skulle købe sko og smykker til hendes Deb. Er lidt ligesom en konfirmation, selvom det ikke er noget religiøst. Man skal danse med en partner og det er for at fejre at en pige bliver til en kvinde. Jeg ville også rigtig have gjort det, men vores Deb forberedelser fandt sted imens vi var på Safari. Det var sjovt at være med til at købe hendes sko og smykker og vi havde en rigtig sjov dag. Om aftenen tog vi ud at spise for at fejre vores alle samens 18 års fødselsdag.


Tøsehygge :D 

 Bustur til Cairns


 Cairns by Night


Finaly 18

Vi overnattede ved Zoé’s værtsfamilie, der var helt vildt søde. Hendes værtsfar var læge og hendes værtsmor psykolog. De boede i et kæmpe hus med en helt fantastik udsigt, hvilket helt sikkert fik mig til at fortryde, jeg ikke havde været i skole de forrige tre dage. Vi brugte lørdagen på solbadning ved deres pool. Om eftermiddagen var det blevet min tur til at sige farvel ti Ania. Jeg ved, at jeg vil se hende igen, men det var stadig ikke sjovt.

Lørdag aften tog Zoé og jeg til Rotary District Changeover dinner sammen med Pauline, Steffi og Johannes. Det var som altid på et flot hotel med lækker mad. Og det var rigtig dejligt, at vi efterhånden kendte en stor del af Rotary medlemmerne fra de forskellige klubber. Jeg fik et lift hjem med en af de andre Rotary medlemmer.

Udvekslingsstudenter og Sandy, som er vores chairman 

Be a gift to the World


Steff, Zoé, Pauline, jeg og Johannes til Changeover dinner 

Næste morgen stod jeg rigtig tidligt op for at tage til en Rotary Changeover Breakfast ved min værtsklub. De sagde pænt farvel til Ana og jeg og gav os forskellige gaver, hvilket jeg på inden måder havde forventet. Vi fik den flotteste lille halskæde fra Memories med forskellige krystaller fra FNQ og en lille Australsk opal.


Da jeg kom hjem fra ceremonien hoppede jeg på sofaen med Beth. Jeg kunne ikke have fundet en bedre måde at tilbringe min søndag på efter en travl uge. Søndag aften havde vi hele familien oppe til aftensmad.

mandag den 22. juni 2015

18th Birthday

Monday the 15 of June 2015 was the day before my 18th birthday. I couldn’t quite figure out whether it was a good or a bad thing that I would celebrate my 18th on the other side of the globe, a long way from my friends and family at home.  However I was sure about one thing - it was way too late to change the plans. Not that I was going to change them anyways, but the fact it was too late kind of made everything better.

After school Kelly and I went shopping and in the evening we cleaned the deck and prepared for my party. It was so nice to have a party to look forward to, even though my birthday was on a normal Tuesday.

16/06/2015

It was early morning when I woke up. This was the first time I had the honour of celebrating my birthday in the middle of winter, which I found quite funny. It was even more fun after having skyped my parents and realized the winter temperature in FNQ was higher than the summer temperature in Denmark.

I went and got a cup of tea with Jon and Kelly before they went to school. It was so weird that I had finally turned 18. When Kelly walked in with gifts and a card for me, I was sure that I was more than happy to celebrate my day on in Australia with my Australian family and friends.  From Jon and Kelly I got a nice little purple bracelet. In the other gift there was a hard disk full of movies from Bethany. I hadn’t expected anything so gifts for me to unwrap in the morning was the best surprise I could get.

I enjoyed that I didn’t have to go to school and went for a morning run instead. Around 10 am Bethany came home from work and we drove into town to pick up Zoé from France, who is another exchange student who was coming up for my birthday. The three of us decorated the deck and prepared some of the cooking for the dinner. We had so much fun decorating and preparing and I was very happy to spend my day with the two of them.




Getting flowers from Grandma

More flowers

My private flower decorator 


 Ready for birthday dinner

#flowers #candles #music


Picking up my beautiful cake from Elspeth's 

Lunch at lake Barine Teahouse 

In the evening Ana, Steffi and Pauline arrived and my birthday couldn’t have been any better (However we missed the rest of the group). We had a very nice dinner and ate way too much food. Everyone around me helped me and made celebrating my birthday away from my family and friends seams like a paradise. Bethany thank you for taking the day of work to spend it with me, Zoé for helping me during the whole day, all the other exchanges students for traveling up from Cairns to celebrate the day with me, Grandma for giving me a crazy amount of flowers, Elspeth for making me the most beautiful cake I have ever seen, Jean and Michael for calling me and singing happy birthday and most of all Jon and Kelly for hosting a wonderful party for me. I am so thankful for everything and everyone who made an effort to make my day perfect.

 Kelly and I preparing veggiesicks 

Zoé and I 




Happy birthday girl! :) 

Pauline, I, Zoé, Steff, Georgia, Ana and Beth

After the dinner we had made a quiz for us to complete. The quiz was 18 questions of Aussie slang. I do live with schoolteachers, which means the tests got corrected and marked in the proper way with letters from E to A and even a plus or a minus.

When Bethany came out with the cake they were all singing happy birthday and before we got to taste the lovely cake I got a birthday song in Danish, German, Portuguese, French and English. The girls had bought me a Pandora bracelet with the Sydney Opera House with a small heart as a memory from when we kissed the Opera House. It was a beautiful gift and I think I will start collecting the charms from each country I will visit in future.

Birthdaycards 

Me unwrapping more gifts 

Kangaroo meat, chicken and veggie sticks

 Dessert time 

18 and happy! 

Cards and gifts :*

Mit første skibsrav!

Endnu en helt fantastisk og oplevelsesrig weekend er slut og nu går turen hjem til Atherton. Denne weekend besøgte jeg sammen med min værtssøster Bethany og Grandma, Grandma’s søster Diana og mand, Brian, i Townsville.

Fredag formiddag hoppede vi alle tre ind i Grandmas lille blå bil, satte musik på og kørte ”sydpå”.  Grandma er Kelly, min værtsmors mor og bor på en gård to huse fra, hvor vi bor. Hun er en sand bedstemor og behandler mig, ligesom hvis jeg var hendes eget barnebarn. Da hun kom og hentede os gav hun Bethany og jeg hver 20 dollar i lommepenge, præcis som min egen mormor ville have gjort.

Efter 2.5 times kørsel holdt vi ind ved byen Cardwell, der er en lille by syd for Mission Beach, som de fleste stopper ved under kørerturen til Townsville. Byen ligger helt ned til vandet og er et rigtig dejligt sted at få frokost, hvilket vi gjorde. Grandma’s onkel Bill camperer på byens campingplads, så han kom op og fik frokost med os. Jeg havde mødt onkel Bill en gang tidligere, sidst han var oppe på besøg.


Mig, onkel Bill, Grandma og Bethany

Da vi ankom til Townsville gik Bethany og jeg en lang tur langs byens flod. Det var en helt vildt hyggelig gåtur og jeg er rigtig glad for at have en værtssøster som hende. Vi så pelikaner, skildpadder og en masse store edderkopper, hvilket virkelig fik mig til at tænke på, hvor meget jeg kommer til at savne Queensland. Gå turer i Danmark er så vidt jeg husker på ingen måder lige så interessante.

En af pelikanerne på floden

Beth i legeland :) 

Om aftenen tog vi alle sammen ud at spise og efter middagen kørte vi de voksne hjem, snuppede bilen og tog i biografen. Jeg havde givet hende en biografbillet til en valgfri film i fødselsdagsgave.


Jeg ville ønske, det var sådan på alle restauranter...

Forbereder mig til USA "Hog's Breath Cafe" 

Næste morgen udnyttede jeg, at jeg for en gang skyld var i storbyen og kunne gøre brug af Queenslands fantastiske parker. Jeg tog på en dejlig løbetur langs floden og rundt om sportsbanerne. Queensland har rigtig mange parker langs floder og havet til at dyrke motion i. De er alle fyldt med drikkevandstapper, gode stier og masser af mennesker, der dyrker motion i morgentimerne.

Den oprindelige plan var, at jeg lørdag skulle ud at dykke hele dagen, men pga. knap så godt vejr var dykkerturen aflyst, så jeg blev nødt til at vente til dagen efter. Det var lidt sørgeligt, men det betød også, at vi fik en ekstra dag i Townsville, hvilket var rigtig dejligt. Måske var det held i uheld, for jeg havde været syg hele ugen og var stadig ikke 100% på toppen lørdag. Jeg ved ikke om de ville have ladet mig dykke, hvis jeg stadig var forkølet.

I stedet tilbragte jeg formiddagen sammen med Grandma og Diana i Stockfield shopping center, i mens Bethany var ude at besøge hendes halvsøskende. Det var rigtig hyggeligt og jeg fik begyndt forberedelserne til min hjemrejse. Jeg fik afmeldt min telefon, købt nogle souvenirs og en lille fødselsdagsgave til mig selv. 

Om eftermiddagen mødtes jeg med Svetlana fra Belgien nede ved stranden, hvor vi satte os hen på to liggestole ved en isbar og nød udsigten over havet. Eftermiddagen fløj af sted. Jeg tror vi sad og snakkede ved stranden i et par timer, selvom de kun føltes som få minutter. Da solen begyndte at gå ned, gik vi en tur langs stranden og igennem botanisk have, forbi hendes skole og hjem til hende. Jeg havde et USB-stik med alle billederne fra vores safari som hun gerne ville have overført, så det var en god undskyldning for at se hinanden. Da Bethany var på vej tilbage kom hun forbi og hentede mig, hvorefter vi kørte hjem til Diana og Brian igen. Jeg havde det rigtig underligt med at sige farvel til Svetlana, jeg vidste, at det ikke var sidste gang jeg ville se hende, for hver gang vi har sagt at det var vores sidste gang sammen har vi fundet et nyt sted vi kan mødes. Jeg håber at det vil fortsætte sådan for resten af livet.


Svet og jeg på gåtur

Seafood BBQ

Om aftenen havde de købt ind til Seafood BBQ, med rejer og muslinger, det var virkelig en fornøjelse og jeg trængte helt sikkert til en løbetur nr. 2 efter den middag.


Diana, Grandma, Brian og Beth


Størrelsen på australske rejser 

Yongala Dive   

Næste morgen vågnede lang tid for min alarm overhoved havde tænkt på at ringe. Selvom jeg var kommet sent i seng, var jeg alt for spændt til at være i stand til at sove. Jeg stod op og fik morgenmad og kl. 5.30 kørte vi mod Ayr, hvorfra jeg skulle ud at dykke.

SS Yongala er et gammelt skibsrav, der sank under en cyklon for over 100 år siden. Skibet er bygget i samme stil som Titanic og skulle være usynkeligt. Skibet er mindre end Titanic og ligger på kun 30 meter dybde 30 minutters sejltur fra Alva Beach syd for Townsville.

Det var første gang jeg skulle prøve at dykke ved et skibsrav og første gang jeg havde 2 dyk på næsten 30 meters dybde lige efter hinanden. De havde aflyst turen de forrige 6 dage pga. vejret, så jeg var ret nervøs for om vi overhoved ville have muligheden for at komme der ud.

Heldigvis var vejret godt og kl. 8.00 var vi iført de tykkeste våddragter, jeg hidtil har brugt i Australien, og klar til at sejle ud til ravet. Vi var 9 dykkere og 2 instruktører på dagens dyk.  Mit første af dagens to dyk var med en instruktør, da jeg havde tilmeldt med Padi’s Wreck Adventuredive course, der inkluderede en eksamen og et praktisk dyk. Det var helt vildt underligt, men også utroligt at se et så stort skib ligge på bunden af havet. Det var ret let at finde rundt, da vi kunne bruge en ligne til at gå ned og derefter svømme langs skibet hen til enden og over skibet på tilbage vejen. Før i tiden kunne man svømme ind i de forskellige rum og bl.a. sidde på et af skibets toiletter. Dette er desværre ikke længere muligt, da skibet er blevet for gammelt og usikkert. Vi kunne dog stadig svømme hen og kigge ind ad vinduerne og svømme over dækket. Der var utroligt mange fisk og koraler, der groede og levede på skibet, modsat til området rundt om skibet, der bare var tomt blå vand. Af en eller anden grund kunne jeg ikke lade hver med at tænke på Disneys ”Den lille Havfrue”, da jeg svømmede over dækket og prøvede at forestille mig, hvordan der engang havde været rige mennesker vandrene rundt på dækket og at de nu alle sammen, eller i de knogler der stadig er tilbage, ligger i skibets forskellige rum.


Alva Beach søndag morgen 


I mellem vores to dyk sad vi i båden og spiste frugt i mens en af instruktørerne fortalte Yongala’s historie. Der var store bølger, vi var i en lille båd og den søsygepille jeg havde taget om morgenen havde stoppet med at virke. Jeg sad troligt og kiggede på mit dykkerur og talte sekunderne til, at jeg kunne hoppe i vandet igen.

Pause på båden

På mit andet dyk tog jeg ned sammen med en mand fra Sun shine Coast, der var rejst op for at dykke Yongala. Det var også hans første dyk på Yongala, men han havde dykket på mange andre skibsrav tidligere. Han sagde at jeg skulle prøve at kigge lige så meget ud på det blå vand, som ned på skibsravet, da alle de stører fisk, oftest ville være at se der ude. Og ganske rigtigt på mit andet dyk så jeg intet mindre end en stor havskildpadde, en masse sø slanger og en 3.5 m stor haj. Hajen var et stykke væk fra mig, men det var stadig en helt fantastik oplevelse og meget anderledes fra de små reef sharks, jeg havde set tidligere.


Et billede fra toppen af skibet, hvor vi kunne kigge igennem et hul i taget

Efter dykket sejlede vi tilbage til dykker shoppen, hvor de havde tilberedt vores frokost og vi fik udfyldt vores dykker logs, certifikater osv. Grandma, Dinana og Brian kom og hentede mig hvorefter turen gik tilbage til Townsville. I Townsville skiftede vi til Grandma’s bil og kørte til Cardwell, hvor vi denne gang fik aftensmad med Bill. Nu har vi 1 time tilbage inden vi er hjemme og jeg vil se om jeg ikke kan få mig en lur på bagsædet. Dykning er en ting du helt sikkert bliver udmattet af.


P.S. Dette opslag skulle have været slået op søndag d. 14 juni 2015      

torsdag den 11. juni 2015

Rotary Weekend i Mission Beach

Besøg ved Ania 


Tiden står ikke stille og vores sidste Rotary weekend sammen var kommet. Da jeg skrev min seneste opslag lå jeg ved Lagoonen i Cairns og ventede på bussen for at tage ned til Ania i Mission Beach. Ania er en af de piger, jeg har tilbragt mest tid sammen med og jeg har ingen ide om, hvordan jeg skal kunne være i stand til at sige farvel til hende. Ifølge min værts far er vi næsten identiske. Vi har det altid sjovt sammen og vi passer på hinanden og hjælper hinanden.

Det var fredag eftermiddag og selvom turen fra Atherton til Mission Beach kun tager 2 timer i bil, tager det næsten en hel dag med offentlig transport. Ania kom at hentede mig på bus stationen, hvorefter vi gik hen og fik os en eftermiddags smoothie inden vi skulle mødes med hendes værts mor, der havde sent fri fra arbejde.

Udsigten fra Ania's værtsforældres terresse 

Fredag aften tog vi til en fest, ved en af Ania's veninder, Vaine. Det var den samme pige, som vi holdte nytårsaften ved. Hun bor i et stort hus helt ned til stranden og det er det perfekte hus for fester. Vi havde en rigtig sjov aften, selvom det var lidt sørgeligt at dette ville være sidste gang jeg så alle Ania’s venner, der nu også var blevet mine venner.

Rotary Weekend 

Lørdag formiddag tilbragte vi på stranden og efter frokost kørte hendes værts mor os hen til "Absolut Backpackers", der var navnet på det hostellet, hvor vores Rotary weekend blev afholdt. Da vi ankom var nogle af de andre allerede ankommet. Vi tjekkede ind og klædte om til bikini, hvorefter vi hoppede i poolen i mens vi ventede på at resten skulle ankomme. Der kom en Rotary mand og fortalte, at vi bare skulle nyde det og at der ikke var noget program som sådan. Vi kunne gøre, hvad vi ville. Mission Beach Rotary Club havde betalt for vores ophold. De havde også fyldt 2 køleskabe med mad, sodavand, øl, kage, chips og alt hvad man kunne ønske sig, som vi bare kunne tage frit af. Det var rigtigt dejligt at se de andre igen og vi havde en helt fantastik eftermiddag. Om aftenen holdt vi en lille BBQ fest med nogle af Rotary medlemmerne og jeg tror ikke, at der var nogle, der kom i seng før næste morgen. Flere af os gik ned til stranden hvor vi tog os en afkølende dukkert i måneskinnet.


Klar til en dukkert i Poolen 


Gåtur til stranden 

Solnedgangen fra stranden 


Jeg, Svetlana og Ania

En lille baby Wallabe, hvis mor blev kørt ned og døde. Vi pakkede hende ind i en hættetrøje og fik hende hen til en dyrelæge, vi tror at hun havde brækket benet...

Søndag stod på en tur til Dunk Island, der er en lille ø, der ligger udefra Mission Beach. Vi sejlede med en bådtaxi til øen, hvor vi tilbragte hele dagen. Desværre var formiddagen ret overskyet, så de fleste af os tog os en lille lur på liggestolene. Svetlana fra Belgien og jeg gik os en lang tur rundt om øen, hvor efter vi kom tilbage og fik frokost.


Båd Taxaen til Dunk Island 


Søndag formiddag på Dunk Island 

Formiddagslur 

Eftermiddagen stod på badning og snorkling, og for en gang skyld var der ingen stingers (brandmænd), hajer eller krokodiller, så vi kunne bade uden nogen beskyttelse, hvilket er en af de ting jeg virkelig elsker ved australsk vinter. Vandet er for koldt for brandmændene, hajerne kommer kun frem ved solopgang og solnedgang og krokodillerne kan ikke svømme ud til øerne, de bliver inde ved kysten. Vi sprang i fra broen og vandtemperatuen fik mig til at tro, jeg var tilbage i Danmark.


Solens ankomst, bedre sent end aldrig 


YEP students + Mission Beach Interacterer og Rotarianere 

Søndag aften afholdt Mission Beach Rotary Klub, deres månedlige sodavandsdiskotek for byens børn. Vi fik stillet til opgave at underholde dem, hvilket var rigtig sjovt og jeg var imponeret over hvor mange, der deltog. Weekend var næsten for god til at være sand, da en lille ulykke fik mig tilbage til virkeligheden. Jeg havde efterladt min mobil i lommen af min hættetrøje og da jeg uden at tænke over det tog min hættetrøje på igen faldt min Iphone ned på betongulvet og frontskærmen blev til en meget speciel form for kunst. Normalt når folk taber deres Iphones, for skærmen en flænge eller to, men nej,  min valgte at gå i hundredevis af små stykker. Heldigvis virker den stadig nogenlunde.



Sodavandsdiskotek 

Det var vores sidste aften, hvor vi alle sammen var sammen, så vi nød hinandens selskab og lød hver med at tænke for meget over vi højst sandsynligt ikke alle sammen ville se hinanden igen. Det lyder måske underligt, men vi er 10 (der var 3, der ikke kunne komme) så forskellige personligheder,  med 7 forskellige nationaliteter og kulturer, forskellige interesser, forskellige aldersgrupper og forskellige måder at løse problemer på, men over hele året har vi holdt sammen og hjulpet hinanden på hver vores måder.


Sidste aften 


Mandag var en national fridag, hvilket var grunden til at weekenden var fra lørdag til mandag. Men det betød også, at der gik endnu færre busser end normalt. Jeg sagde farvel til Fomino og Riko fra Japan, dette ville være sidste gang jeg så dem, de andre ville jeg alle se igen inden vi rejser hjem. Pauline, Ana og jeg tog sammen bussen til Cairns, hvor det også regnede. Så Ana og jegs planer om at ligge ved poolen, blev ikke rigtig til noget. Generelt er det virkelig ved at blive efterårsvejr over det hele. Kalenderen siger Juni, hvilket betyder vinter, men det regner og vejret er gråt og trist. I stedet for solbadning ved Lagooen gik vi op og fik frokost inden vi skulle med vores næste bus til Atherton.

Farvel tid